Martin Axelgaard

En positiv pop debutant

Martin Axelgaard er allerede et kendt ansigt i mediebilledet. Han har deltaget i forskellige tv-programmer, men er nok mest kendt fra reportageserien "Singleliv" på Kanal 4, hvor hans charmerende, nordjyske lune har gjort ham til folkeeje.

Singlerne "Another Day" og "Alive" er allerede blevet modtaget hos radioerne landet over, og debutpladen "Alive" kom på gaden den 22. november 2010. I en anmeldelse blev der bla. beskrevet følgende: "Martin Axelgaard og band leverede musikken i en sådan grad, som strenge og trommestikker nu kunne holde til, at her herskede der ingen tvivl om, at Martin Axelgaard har fundet den rette hylde. Musikken og live performance. Fantastisk".

Sangene på pladen er skrevet i samarbejde med professionelle sangskrivere tilknyttet MI Records og er produceret af Søren Mikkelsen i de legendariske Medley Studier. Stilen er radiovenlig pop med et islæt af konservative roc ktoner.
Det stod ellers ikke skrevet i kortene, at Martin skulle forfølge en musikalsk karriere. Han er uddannet smed og måtte nøjes med at dyrke musikken som en passioneret hobby i mange år. Men efterhånden som succesoplevelserne på de små scener i Nordjylland tiltog, voksede ambitionerne. I vinteren 2008 tog Martin springet og flyttede til København for at se, hvor vidt han kunne drive det. Det viste sig at blive en stor udfordring. I en længere periode levede han som hjemløs, fordi han insisterede på at satse 100 % på musikken. Det var en hård tid, men det gav samtidigt Martin den inspiration, der skulle til for at skabe sangene på det kommende album.
"Alive" er den historie. Historien om at holde liv i drømmen, selvom det ser sort ud - og holde fast i troen på, at du har hvad der skal til.
At Martins kommende album indeholder meget pop og rock er ingen tilfældighed. Han har nemlig fra barns ben lyttet meget til Roy Orbison, Elvis, Little Richard og Jerry Lee Lewis. "Jeg er en sucker for poppet rock" griner han.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Martin Axelgaard er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Martin Axelgaard

For booking af Martin Axelgaard ring til nkbooking - tlf. 7020 3648


 Nyhedsbrev
E-mailadresse:

Tilmeld
Frameld
Nomineret