Thomas Hartmann

Stand-up komiker

Thomas Hartmann er et veletableret navn inden for dansk stand-up. Det er de skarpsindige, sarkastiske og tørre observationer, der er drivkraften i Thomas' optræden, og de giver anledning til både latter og eftertanke.

Hans evne til at skrive skarpe og intelligente jokes, har gjort ham til en eftertragtet skribent på diverse tv-produktioner. Siden debuten i 1996 har Thomas været en af de mest brugte komikere inden for radio-/tv-branchen - især når det drejer sig om at "coache" andre komikere og skrive manuskripter til diverse projekter. Thomas har bl.a. været manuskriptforfatter på "Langt fra Las Vegas" og DR 2s julekalender "Jul på Vesterbro", og han har leveret tekst til "Dolph & Wulff", "Er du rigtig klog" samt "Stand-up.dk"

Trods den store tilknytning til tv-branchen er det på stand-up scenen, man finder Thomas i sit rette element. Det går stærkt, og man skal være vågen for ikke at gå glip af noget. Thomas er et levende bevis på, at man sagtens kan være hård i replikken uden at være grov. De som skulle føle sig ramt af "de skarpe skud", er dem, der fortjener det!

I 2003 udgav han sit første one man show "Hartmann X" på DVD/VHS, og i efteråret 2004 udkom også "Farvelagte Frustrationer", som blev til i samarbejde med kollegaen og vennen Jacob Tingleff. I 2005 var Thomas i Irak sammen med Anders Fjelsted og lavede stand-up for de danske soldater.

2006 blev året, hvor one man showet "Hartmann 3" slog benene væk under publikum landet over. Showet var underholdning i topklasse, og "Hartmann 3", der også er udkommet på DVD, er et enestående eksempel på Thomas fantastiske evne til at levere veludtænkt og velformuleret komik. Thomas deltog også i UNICEFs velgørenhedsshow "Talegaver til Børn".

Thomas skriver klummer til Jyllandspostens livsstilsmagasin MUST, og han har desuden en af de 11 stand-upper, der har bidraget med en godnathistorie i bogen "Til dig fra os".

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Thomas Hartmann er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Thomas Hartmann

For booking af Thomas Hartmann ring til nkbooking - tlf. 7020 3648


 Nyhedsbrev
E-mailadresse:

Tilmeld
Frameld
Nomineret

Thomas Hartmann

 Thomas Hartmann
Info
Kontakt
NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
Email:
Relaterede kunstnere