Vocal Line

a cappella vokalensemble

Vocal Line er et moderne a cappella kor med 30 sangere, dirigeret af Jens Johansen.

Koret blev dannet i 1991 i Århus og har som sit erklærede mål at være frontløber i udviklingen af den rytmiske korsang, nationalt såvel som internationalt. Gennem årene har Vocal Line konstant søgt at udvide grænserne for a cappella musikken, og koret sigter mod et stadig højere musikalsk niveau.

Gennem sin næsten 20-årige levetid har koret opnået stor anerkendelse i hele Europa og store dele af den øvrige verden, og Vocal Line kan desuden bryste sig af at have vundet en række, store internationale priser. I kraft af dette indtager koret en fornem position som forbillede for kor verden over.

Vocal Line tager udgangspunkt i den danske kortradition. Herfra har koret udviklet en stærkt personlig stil med elementer af pop, rock og jazz. Vocal Line formår som få andre at forene himmelstræbende, nordiske klange med personlighed og inderlighed.

Dette kombineret med korets velklingende, detaljerede og til stadighed eksperimenterende arrangementer får Vocal Line til gang på gang at fange og berøre sit publikum - ikke mindst takket være sangernes individuelle indlevelse og musikalitet, som på karakteristisk vis går op i en højere og særligt sammensmeltet enhed.

Ingen lyder helt som Vocal Line!

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Vocal Line er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Vocal Line

For booking af Vocal Line ring til nkbooking - tlf. 7020 3648


 Nyhedsbrev
E-mailadresse:

Tilmeld
Frameld
Nomineret
 Vocal Line
Lyt til Vocal Line

Get the Flash Player to see this player.

Info
Kontakt
NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
Email:
Relaterede kunstnere