Lasse & Mathilde

viser og folkemusik

Det er dTo gæster til en barnedåb falder i snak. Den ene er Hugo Piet Hein - Piet Heins søn - den anden er musikeren Lasse Helner. Og det skal vise sig, at det er en interessant samtale, de fører. Det udvikler sig til en længere snak om at få sat musik til Piet Heins digte, som Hugo Piet Hein har rettighederne til.
ansk, det er dejligt og det er dælme svært at sidde stille

"Alle kender Piet Heins Gruk og Superelipsen, men det har vist sig, at de fleste kender meget lidt til hans digte. Og det mente både vi og Hugo Piet Hein, at der måtte gøres noget ved," siger Mathilde.

Og så gik det ellers slag i slag. Efter barnedåben - og efter at Hugo Piet Hein havde givet tilladelse til, at Lasse & Mathilde måtte bruge digtene - gik de to musikere i gang med at komponere.

Lasse & Mathilde, der har sat deres præg på den danske musikscene i over 30 år, spænder meget bredt i deres spillestil. Og at netop de to vælger at sætte musik til en kendt dansk lyrikers ord, er ikke noget, som er ukendt for dem. Det er snarere et varemærke, som de er særdeles kendt for. De har deltaget på over 40 udgivelser og har i løbet af deres musikalske karriere været med til at holde liv i den danske sangskat og dansk lyrik ved at fortolke blandt andet Højskolesangbogen og sætte musik til Tove Ditlevsen, Poul Henningsen (PH), Martha Christensen, Knud Holst og mange andre. Tekster med indhold har ligeledes altid været Lasse & Mathildes varemærke.

Duoen har fået flere kendte danske kunstnere til at medvirke på denne rundrejse i Piet Heins univers: "Ideen med cd'en var, at det skulle være en Lasse og Mathilde-cd, men vi havde i tankerne, at cd'en skulle være bredere. Så hvorfor ikke invitere nogle af de dygtige musikere og solister, som vi igennem tiden har arbejdet sammen med, til at deltage?", siger Lasse.

Denne idé udmundede i, at Anders "Anden" Matthesen på albummet i sin helt egen stil synger/rapper "Ordet er devalueret". Niels Skousen er med på "Jeg vil være en bonde", og Niels Hausgaard beskriver præsten i "Sytten sorte bønder" mens Trine Dyrholm fortolker "Landet mod himlen" meget følsomt, og med dén sang om Tibet eksponeres det politiske tema om at leve i fred og sameksistens, som er gennemgående tema på hele cd'en.

Albummet er blevet til i en ånd, som må siges at være karakteristisk for Lasse og Mathilde:
"Produktionen er lavet under de hyggeligste forhold. Første del af cd'en blev indspillet i Gudhjem på Bornholm , og bagefter tog hele holdet til Svendborg for at færdiggøre indspilningerne i Lasse & Mathildes hjem. Vi har optaget alle sangene "live", og den stemning, som var under optagelserne, fik tankerne til at gå tilbage til 70'ernes "guldalder", hvor alle nød at deltage i hinandens projekter uden altid at skulle holde alting tæt ind til kroppen."

Lasse & Mathilde er på denne cd tro mod deres karakteristiske vellyd af singer / songwriter, der er et eller to "retro" numre og hele cd'en er en meget bred vifte af genrer og stemninger - som i Piet Heins digte. I "Hvid logik" mestrer Lasse, akkompagneret af en tilbagelænet men "tight" bluesguitar, en stilsikker New Orleans blues mod racisme, og det folkemusiske islæt kommer ind i billedet med Mathildes fine og personlige violin - og Thor Backhausens harmonikaspil.

Af andre af cd'ens medvirkende kan nævnes musikerne Michael Friis og Ole Fick, som også tidligere har medvirket på Lasse og Mathildes udgivelser. For første gang høres Klaus Menzer på trommer og percussion i denne sammenhæng. Udover disse fremragende musikere deltager tre meget forskellige kor. Teknikken har Per Olof " Flob " Hansen stået for.

Lasse & Mathildes musik og Piet Heins ord sætter fokus på medmenneskelighed - med håbet om en bedre verden som tema. "Co-existence og No-existence ," som Piet Hein udtrykker det. Derfor er albummet "Spor" - ud over at være et velspillet og unikt album - også en kommentar til den tid, vi lever i lige nu.






Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Lasse & Mathilde er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Lasse & Mathilde

For booking af Lasse & Mathilde ring til nkbooking - tlf. 7020 3648

Sidste nyt om Lasse & Mathilde

Lasse og Mathilde

Lasse og Mathilde

NOGET GANSKE SÆRLIGT!

Lasse og Mathilde har i år sat deres præg på den danske musikscene i 35 år ! De har om nogen været med til at holde liv i den danske sangskat, blandt andet gennem fortolkninger på flere udgivelser

Den respekterede duo er meget mere end det! Lige nu højaktuelle med deres " Alle de bedste" udgivelse som er en CD / DVD, - der er meget bredt favnende !

Lasse og Mathilde henvender sig til både unge og gamle, og en aften med dem er afgjort noget ganske særligt!

Duoen Lasse og Mathilde så første gang dagens lys i 1975, da Lasse Helner satte musik til Tove Ditlevsens "Pigesind", og valget af Mathilde Bondo som solist satte den nu meget anerkendte og legendariske duo i gang.

Netop kirkekoncerter er foretrukket af de to, og mange års erfaring og mange indspillede albums gør, at deres brede repertoire kan tilpasses årstiderne og højtiderne. De bruger selv udtrykket " tekster med højt til loftet ".

Lasse & Mathilde har i alle årene lagt stor vægt på, at lyrikken i sangene skal have vægt, og derfor har de også arbejdet med store forfattere som Tove Ditlevsen, Poul Henningsen, Martha Christensen, Piet Hein og mange flere.

En koncert med Lasse og Mathilde betyder, at man kommer rundt i hele følelsesregistret. Smil blandet med og alvor, serveret professionelt og musikalsk. De fleste af sangene i duoens repertoire er egne kompositioner, men man vil også kunne høre både salmer og sange fra Højskolesangbogen, hvoraf en del er indspillet på to albums med Mathilde, ligesom hun også har indspillet et helt album med julesalmer.

Læs meget mere om Lasse og Mathilde her


 Nyhedsbrev
E-mailadresse:

Tilmeld
Frameld
Nomineret

Lasse & Mathilde

 Lasse & Mathilde
Info
Kontakt
NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
Email:
Relaterede kunstnere