Lasse og Mathilde

Fyn er fin

Lasse og Mathilde har sat deres præg på den danske musikscene i over 30 år. De har om nogen været med til at holde liv i den danske sangskat gennem Mathildes fortolkninger på adskillige cd-udgivelser, men den folkekære duo er meget mere end det!

MUSIK TIL HJERTET - Kirkekoncerter
Lige nu højaktuelle med deres Piet Hein udgivelse, der blev nomineret til en Danish Music Award for årets album.

Lasse og Mathilde henvender sig til et bredt publikum, og en aften med dem er afgjort noget ganske særligt!

Duoen Lasse og Mathilde så første gang dagens lys i 1975, da Lasse Helner satte musik til Tove Ditlevsens "Pigesind", og valget af Mathilde Bondo som solist satte den nu meget anerkendte og legendariske duo i gang.

Foruden årets nominering til en Danish Music Award for deres Piet Hein udgivelse, modtog Lasse og Mathilde i 2007 Fyns Amts Kulturpris " for med ildhu, humor og kreativitet at have præsenteret og forsvaret den fynske kultur, folkesjæl og identitet ".

Netop kirkekoncerter er foretrukket af de to, og mange års erfaring og mange indspillede albums gør, at deres brede repertoire kan tilpasses årstiderne og højtiderne. De bruger selv udtrykket: " tekster med højt til loftet ".

Lasse & Mathilde har i alle årene lagt stor vægt på, at lyrikken i sangene skal have vægt, og derfor har de også arbejdet med store forfattere som Tove Ditlevsen, Poul Henningsen, Martha Christensen, Piet Hein og mange flere.

En koncert med Lasse og Mathilde betyder, at man kommer rundt i hele følelsesregistret. Smil blandet med og alvor, serveret professionelt og musikalsk. De fleste af sangene i duoens repertoire er egne kompositioner, men man vil også kunne høre både sange og salmer fra Højskolesangbogen, hvoraf en del er indspillet på to albums med Mathilde, ligesom hun også har indspillet et album med julesalmer.

Lasse og Mathilde kan også bookes til et spændende musikalsk foredrag, hvor mange af sangene fra CD´en Spor af Piet Hein bliver præsenteret.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Lasse og Mathilde er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Lasse og Mathilde

For booking af Lasse og Mathilde ring til nkbooking - tlf. 7020 3648


 Nyhedsbrev
E-mailadresse:

Tilmeld
Frameld
Nomineret
 Lasse og Mathilde
Info
Kontakt
NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
Email:
Relaterede kunstnere