Jens-André P. Herbener

Foredragsholder

Foredragene handler om religion og religionslignende fænomener, og den røde tråd heri er et forsøg på at udfordre selvtilfreds ortodoksi og indgroede vaneforestillinger.

Det indebærer, at der vil blive stillet uvelkomne spørgsmål, blive gravet historiske forhold op, der ellers var blevet gravet ned, blive anlagt anderledes perspektiver og rettet fokus mod vor egen kulturs blinde vinkler. Et vigtigt formål er således at agere djævlens advokat på et i dag så brandvarmt område som religion.


Foredragsoversigt:

1) Monoteismekritik

2) Klimakrisen - og dens mentalitetshistoriske rødder

3) Hører teologi hjemme på universitetet?

4) Nazisme - totalitær ideologi eller sekulær monoteisme?

5) Ufoer - intergalaktisk højteknologi eller religiøs mytologi?

6) Kommunisme - religionsfjendsk ateisme eller sekulær monoteisme?

7) Zarathustrisme - og dens oversete virkningshistorie

8) Kirkelig versus videnskabelig bibeloversættelse


Foredragsbeskrivelse:


1) Monoteismekritik
Monoteisme er ikke blot troen på den ene sande Gud, men traditionelt også afvisningen af andre religioner som vantro, afguderi og hedenskab. Denne distinktion, der på forskellig vis kendetegner jødedom, kristendom og islam, er historisk langtfra nogen selvfølge. Tværtimod. I størstedelen af menneskehedens 40.000 år lange religionshistorie har dyrkelsen af mange guder - kaldet polyteisme - spillet en dominerende rolle, mens monoteisme først kom på banen for et par tusinde år siden.

Siden deres fremkomst som ubetydelige sekter har kristendommen og islam imidlertid udvist en imponerende ekspansionsevne, således at de i dag er blevet verdens største og mest magtfulde religioner. Desuden har jødedommen, der udgør en central del af baggrunden for disse religioner, overlevet århundredelange forfølgelser og et udryddelsesforsøg af nærmest apokalyptisk art. Endelig præger de monoteistiske religioner i stadig stigende grad den offentlige debat og bidrager til at sætte den politiske dagsorden.

I foredraget vil vi se nærmere på det, der særligt karakteriserer monoteisme, hvilket er meget andet og mere, end de fleste forestiller sig. Vi vil endvidere se nærmere på en række kritikker, der i de senere år er blevet rejst af monoteisme, bl.a. for at rumme en særlig disposition for sandhedsabsolutisme og eksklusivisme, intolerance og voldelighed. Ja, ifølge nogle repræsenterer disse elementer en vigtig del af hemmeligheden bag monoteismens globale udbredelse, der ofte har været på bekostning af andre religionsformer. Helt eller delvist.


2) Klimakrisen - og dens mentalitetshistoriske rødder
Klimakrisen er over os og vil sandsynligvis være det mange år endnu. Det skorter da heller ikke på velmente forslag til, hvad der skal gøres, også selv om den politiske handlekraft ofte kan ligge på et lille sted. I mange tilfælde ligner de konkrete tiltag minimale lappeløsninger, hvorimod den mentalitet, der ligger bag og manifesterer sig i industrialisme, konsumerisme og forurening, gerne forbliver uantastet.

Det bliver den ikke i nærværende foredrag. Her vil vi se nærmere på klimakrisens mentale forudsætninger og i særdeleshed på dens mentalitetshistoriske rødder. Det er påstanden, at en vigtig del af disse skal findes i kristendommens traditionelt negative syn på verden og naturen: Dels er verden ikke guddommelig i sig selv; det er kun Gud, og han er adskilt fra verden. Dels er verden et syndigt sted, der i øvrigt på et tidspunkt skal gå under til fordel for Guds Rige. Dels kan naturen og dyrene udnyttes som råstof. I modsætning hertil finder man i mange polyteistiske religioner en opfattelse af verden som hellig, besjælet og levende, bl.a. som en konsekvens af, at guder og ånder forstås som en integreret del af den.

At der i dag findes "grønne" kristne og kirker, der kæmper for et bedre klima, udelukker således ikke, at kristendommen bærer på en tung arv, hvad angår nogle af de vigtigste mentalitetshistoriske forudsætninger for klimakrisen. Foredraget vil slå til lyd for et dybtgående opgør med konsumerismen og det tankeløse og kyniske, i værste fald selvmorderiske natursyn, der ligger til grund herfor. Det vil være med inspiration fra gamle ikke-kristne religioner og moderne neuropsykologiske studier i lykkens anatomi.


3) Hører teologi hjemme på universitetet?
Dansk teologi er kendetegnet af en grundlæggende dobbelthed. På den ene side skal den som alle andre universitetsfag danne ramme om videnskabelig forskning. På den anden side er og skal den være Den Danske Folkekirkes præsteuddannelse. Ikke blot er sammensætningen af de teologiske fag betinget af præsteembedet. Over 90 procent af de teologiske kandidater får også arbejde som præst. Ud over universitetsuddannelsen kræves blot fire måneder på Pastoralseminariet. Folkekirken er således de teologiske fakulteters primære eksistensgrundlag.

Et nærliggende spørgsmål i en videnskabelig sammenhæng lyder: Er der nogen modsætning mellem at skulle tjene både videnskaben og Folkekirken? Sagen er, at mens teologien er forpligtet på at være videnskabelig, kritisk, uafhængig, er Folkekirken forpligtet på en metafysisk lære og sandhed, sådan som den foreligger i dens Bibel og bekendelsesskrifter. Efter manges opfattelse er det ikke noget problem. Mens det er Folkekirkens opgave at praktisere kristendom på bekendelsernes præmisser, er det teologiens opgave at studere kristendom på videnskabens præmisser.

Som foredraget vil vise, er virkelighedens verden mere kompleks end som så. Der vil således blive givet mange eksempler på universitetsteologer, der ikke blot studerer kristendommen kritisk, men også arbejder for dens opretholdelse, udbredelse og udvikling. Hvorved de automatisk bliver en del af religionsvidenskabens objekt. Det vil endvidere blive godtgjort, hvorfor dette er ganske problematisk ud fra en universitær synsvinkel. Endelig vil der blive argumenteret for at nedlægge de teologiske fakulteter til fordel for eksterne præsteseminarier eller -højskoler, sådan som man kender det fra flere andre lande.


4) Nazisme - totalitær ideologi eller sekulær monoteisme?
Der er gammel tradition for at karakterisere nazisme som en totalitær ideologi. Det skyldes dels dens krav om at være politisk enevældig, dels dens mål om at ville bestemme over alle samfundets og privatlivets områder. Da man ydermere gerne har peget på socialdarwinisme, antibolsjevisme, fascisme, nationalisme, antisemitisme og racisme som centrale kendetegn, har man opfattet nazisme som et overvejende politisk fænomen.

I de senere år er der imidlertid flere forskere, der har slået til lyd for, at nazismen snarere bør betegnes som en religionslignende størrelse - eller som man har kaldt det: En politisk religion. Man har peget på, at der er dels inspiration fra og dels en række strukturelle og funktionelle lighedstræk med religion.

Som foredraget vil vise, er der meget, der taler for denne opfattelse. Bl.a. var nazismen absolutistisk, intolerant, eksklusivistisk og dualistisk (jøder over for arier). Den opererede med trosbekendelser, et udvalgt folk (arierne), en messiasagtig frelserskikkelse (Hitler), et helligskrift (Mein Kampf) og en eskatologi (Tusindårsriget, Endlösung der jüdischen Frage). Endelig nyskabte den en række ritualer m.m., der skulle erstatte kirkens.

Disse lighedstræk samler sig primært om en bestemt religionstype, nemlig monoteisme. Og da der her er mere inspiration fra kristendommen end fra noget okkult hedenskab (populærkulturens og kirkens gamle påstand), vil der blive argumenteret for at karakterisere nazismen som sekulær monoteisme.


5) Ufoer - intergalaktisk højteknologi eller religiøs mytologi?
Ufoer er et af de mest yndede temaer i populærkulturen. Om der ligger nogen virkelighed bag fænomenet, er imidlertid stærkt omdiskuteret. Ifølge én opfattelse må de afvises fra ende til anden - observationer heraf vil ved nærmere undersøgelser altid kunne forklares med noget velkendt, f.eks. skyformationer eller reflekser i brilleglasset. Ifølge en anden opfattelse er der en rest tilbage, der ikke lader sig forklare på normal vis, og man afviser ikke på forhånd nogen teorier herom. Ifølge en tredje opfattelse er ufoer virkelige fænomener, og når det er blevet benægtet, skyldes det enten uvidenhed eller statslig mørklægning.

Foredraget vil argumentere for en fjerde mulighed, nemlig at opfatte ufoer og rumvæsner som et eksempel på moderne religion, mytologi og folketro. Blot iklædt højteknologiske klæder. Det skyldes ikke blot, at der findes adskillige eksempler på ufo-religioner, men også at der ud fra en faglig betragtning kan peges på talrige strukturelle og funktionelle lighedstræk mellem ufoer og religion i mere traditionel forstand.

Blot et enkelt eksempel: Ligesom vi har utallige beretninger om overnaturlige væsner, således har vi utallige beretninger om rumvæsner. Men ligesom vi stadig mangler det endelige bevis for eksistensen af overnaturlige væsner, således mangler vi også stadig det endelige bevis for eksistensen af rumvæsner. For mange religiøse og ufologer er det imidlertid af underordnet betydning.

Foredraget er bl.a. inspireret af religionsforsker Mikael Rothsteins bog Ufoer og rumvæsener. Myten om de flyvende tallerkener (Gyldendal 2000).


6) Kommunisme - religionsfjendsk ateisme eller sekulær monoteisme?
Det er en udbredt opfattelse, at kommunisme er en ateistisk, ja, religionsfjendtlig ideologi. Velkendt er Marx's dictum: Religion er folkets opium - den gør dem sløve, så de ikke ser virkelighedens verden, men affinder sig med de kapitalistiske undertrykkere. Der er heller ingen tvivl om, at den faktiske kommunisme i 1900-tallet har været frontalt rettet mod religion mange steder. Ydermere abonnerer den ikke på overnaturlige aktører, en hinsidig verden og lignende størrelser. Ikke desto mindre er det kun en halv sandhed.

Ligesom nazismen deler også kommunismen adskillige strukturelle og funktionelle lighedstræk med religion, og også her samler lighedstrækkene sig primært om en bestemt religionstype, nemlig monoteisme. Som foredraget vil demonstrere, var betydelige dele af kommunismen absolutistisk, intolerant, eksklusivistisk, dogmatisk og dualistisk (arbejderklasse over for kapitalister). Den opererede med messiaslignende frelsere (Marx, Lenin, Stalin, Mao), helligskrifter (Det Kommunistiske Manifest, Kapitalen, Maos Lille Røde), en eskatologi (verdensrevolutionen, kommunismens sejr og det klassefrie samfund), kættere (klassefjender, kontrarevolutionære) og et "Vatikan" (Kreml). Og også kommunismen nyskabte en række ritualer, der skulle erstatte kirkens.

Alt dette betyder naturligvis ikke, at kommunisme ikke i højeste grad også var politik i traditionel forstand. Men den var mere end det som vist. Og da den på vigtige punkter har dybe rødder i den jødisk-kristne kultur, den fremstod i, bør den snarere karakteriseres som sekulær monoteisme end som et eksempel på ateisme i vanlig forstand.


7) Zarathustrisme - og dens oversete virkningshistorie
Zarathustrisme er oprindeligt en persisk religion, der sandsynligvis opstod omkring 1000 f.v.t. I kraft af at den på forskellig vis var hovedreligion i Det Persisk-Achaimenidiske Rige, Partherriget og Sassanideriget, spillede den en vigtig rolle i Vestasien i oldtiden. I det 7. århundrede blev den imidlertid i stigende grad fortrængt af islam og er i dag reduceret til små religionssamfund, primært i Indien og Iran. Der er omkring 130.000 tilhængere tilbage.

Zarathustristisk religion har sine egne særlige karakteristika og er i sig selv et spektakulært fænomen. Men dens virkningshistorie er på mange måder langt mere interessant. Historisk har den formentlig - direkte eller indirekte - bidraget til udviklingen af vigtige elementer i den antikke jødedom, kristendom og til dels islam. Det drejer sig især om dualisme og eskatologi, herunder forestillinger om satan, dæmoner, helvede, gudsriget, de dødes opstandelse og dommedag.

Foredraget vil dels give en indføring i zarathustrismens oprindelse og karakteristika indtil islams fremkomst og dels give vigtige eksempler på dens indflydelse på de monoteistiske verdensreligioner. Som vi skal se, er zarathustrismens betydning for udviklingen af vitale aspekter heraf muligvis lige så stor, som den almindeligvis er overset.


8) Kirkelig versus videnskabelig bibeloversættelse
Under stor festivitas og mediebevågenhed udgav Det Danske Bibelselskab i 1992 en ny, autoriseret oversættelse af Den Danske Folkekirkens fundament Bibelen. Den blev hurtigt en bragende succes og blev kåret til Årets bog 1992. Siden 1996 har Danmarks nationalbibel imidlertid været genstand for skarp kritik. Medaljen har en bagside. I aviser, tidsskrifter og fagbøger er den igen og igen blevet kritiseret for at have tilpasset Den Hebraiske Bibel (i DK ofte kaldt Det Gamle Testamente), der i sig selv er et jødisk skrift, til kristen dogmatik og kirkepolitiske hensyn.

Foredraget vil udrede de mange tråde, som bibelsagen efterhånden udgør. Det vil dokumentere og kritisere en række områder i oversættelsen, hvor kildeteksten er blevet tilpasset den kirkelige tradition. Det vil også afdække den store indflydelse, som den konservative og fundamentalistiske fløj af kirken har haft på 1992-oversættelsen, og belyse de markante magtinteresser, der ligger bag. Desuden vil det pege på det problematiske i at bruge en religiøst orienteret kirkebibel i det sekulære danske uddannelsessystem.

Endelig vil foredraget belyse, hvad der kendetegner en videnskabelig, ikke-konfessionel bibeloversættelse, og det vil argumentere for, hvorfor en sådan er nødvendig i dagens flerkulturelle Danmark. Faktisk blev en videnskabelig oversættelse påbegyndt for nogle år tilbage, men hovedsageligt på grund af hård modstand fra kirken og dele af teologien er den ikke kommet i gang for alvor.


Om Jens-André P. Herbener:

Jens-André P. Herbener (f. 1970) er uddannet cand.mag. i religionsstudier og semitiske sprog i 1998 og mag.art. i religionshistorie og semitisk filologi i 2004. Sidstnævnte år modtog han Københavns Universitets guldmedalje.

Han var medredaktør af tidsskriftet Faklen 1996-2001, og i 2000-2004 var han ansat på Orientalsk & Judaistisk Afdeling, Det Kongelige Bibliotek, som projektleder og ansvarshavende redaktør for Det Hebraiske Bibeloversættelsesprojekt. I 2002 arbejdede han som ekstern lektor ved Københavns Universitet og i 2005-2009 som ekstern lektor ved Syddansk Universitet. I 2009-2011 er han ansat som postdoc ved Institut for Pædagogik, Filosofi og Religionsstudier på Syddansk Universitet.

Herbener er forfatter eller medforfatter af en lang række bøger, tidsskriftsartikler, kronikker, kommentarer m.m., hvoraf en betydelig del kan findes på www.herbener.dk.

Han har især undervist i israelitisk og jødisk religion, men også i klassisk hebraisk, monoteisme (bl.a. jødisk, kristen og islamisk), nærorientalsk oldtidsreligion (bl.a. mesopotamisk, ægyptisk og syrisk), zarathustrisme og religionsforskningens historie. Derudover har han undervist i bl.a. etnicitet, nationalisme, orientalisme, postkolonialisme, sekularisering, globalisering, postmodernisme, fundamentalisme, immigration, konversion, politisk religion, Amish-folket, hindu-nationalisme, Hizb-ut-Tahrir, ufologi og moderne asatro, alt sammen i relation til religiøs innovation og nye religioner.

Herbener deltager ofte i den offentlige debat om religion og religionslignende fænomener.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Jens-André P. Herbener er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Jens-André P. Herbener

For booking af Jens-André P. Herbener ring til nkbooking - tlf. 7020 3648


 Nyhedsbrev
E-mailadresse:

Tilmeld
Frameld
Nomineret
 Jens-André P. Herbener
Info
Foredragene kan bestilles som 1 x 60 minutter eller 2 x 45 minutter med pause, og det kan være med eller uden spørgetid. Andre ønsker efter aftale. Foredragenes niveau tilpasses målgruppen - fra folkeskolens ældste klasser til universitetet.
Kontakt
NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
Email:
Relaterede kunstnere