Selina Juul

Foredrag - madspild

Selina Juul (f. 1980 i Moskva, Rusland) er et levende bevis på, at en helt almindelig forbruger kan skabe en landsdækkende forandring. I 2008 stiftede Selina Juul forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, som i dag er en toneangivende aktør i kampen mod madspild og en landsdækkende bevægelse, som er støttet af tusindvis af forbrugere, toppolitikere, opinionsdannere og madpersonligheder, Stop Spild Af Mad har bl.a. medvirket til at sætte fokus på madspild hos Christiansborg, EU og FN.

Foredrag med Selina Juul:

Madspild, overforbrug, klimaforandringer og ressourcemangel: Kan vi redde civilisationen, inden det er for sent?

Er Verden ved at gå under, og civilisationen truet? Mindst 50% mere mad, 45% mere energi og 30% mere vand - eller rundt regnet to kloder - skal vi ifølge FN bruge om blot 20 år bruge for at understøtte menneskehedens forbrug. Og i 2050 skal vi ifølge FN producere 70% mere mad end vi gør i dag, hvis alle mennesker skal have mad. Men allerede i dag producerer vi globalt madspild, der kunne at brødføde 3 mia. mennesker - mens 1 mia. mennesker sulter. Problemer som massive klimaforandringer, stigende verdensbefolkning og øget mangel på ressourcer truer vores civilisations fremtidige overlevelse. Men kan vi nå at gøre noget, før det er for sent? Og hvad kan vi reelt gøre? Kan vores egen, personlige indsats være med til at redde verden? Kan vi skabe en verden, som vi kan være tjent med at overdrage til vores børn og børnebørn? Vær med i debatten med Selina Juul.

Hver gang man booker Selina Juul til et foredrag, støtter man automatisk forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad. 10% af overskuddet fra Selina Juuls personlige foredrag går til at sponsorere driften af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad.

Om Selina Juul:

Selina Juul er modtager af Nordisk Råds natur- og miljøpris og stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, som er Danmarks største frivillige bevægelse mod madspild.

Stop Spild Af Mad satte siden 2008 madspild massivt på danskernes dagsorden og opnået en lang række store resultater, fik fokus på madspild i størstedelen af danske medier, radio og TV, støttes af tusindvis af forbrugere og toppolitikere og har været med til at bringe madspild på dagsorden hos EU og FN. Udover sit frivillige arbejde med Stop Spild Af Mad, har Selina Juul sin egen blog på Politiken og arbejder frivilligt på videreformidling af god gratis overskudsmad til hjemløse. Selina taler ofte om madspild på store danske og internationale konferencer blandt førende internationale eksperter og toppolitkere.

Selina Juul har på Gyldendal udgivet "Stop spild af mad - en kogebog med mere" med medvirken af Francis Cardenau, Katrine Klinken, Camilla Plum, Thomas Rode Andersen og Suhrs Madakademiet, som opnåede en delt 2. plads i prisen Best Sustainable Food Book in the World ved Gourmand World Cookbook Awards.

Selina Juul er derudover vinder af bl.a. JCI Danmarks The Outstanding Young Person pris, mad+medier prisen, samt modtager af Ridderkorset af fortjenstordenen Pro Utilitate Hominum, ALT for damernes Kvindepris og Svend Auken-prisen for sit arbejde mod madspild. Selina Juul er også modtager af den prestigefyldte Nordisk Råds natur- og miljøpris og er kåret af tænketanken Mandag Morgen blandt 18 Forandringsledere, hvor nogle af de andre på listen er navne som Barack Obama, Angela Merkel, Edward Snowden og Anders Eldrup.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Selina Juul er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Selina Juul

For booking af Selina Juul ring til nkbooking - tlf. 7020 3648


 Nyhedsbrev
E-mailadresse:

Tilmeld
Frameld
Nomineret
 Selina Juul
Info
Kontakt
NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
Email:
Relaterede kunstnere