Nis Boesdal

Journalist, Forfatter, Radiovært, Foredragsholder

Nis Boesdal er en af Danmarks mest efterspurgte fordragsholdere. Han har udgivet over 50 bøger og er vært på et af DR's populæreste quizprogrammer - Danmarksmester

Foredragsemner:

- Med høtyv og hjerteblod
- fortællinger fra det gamle Danmark. Hvor kommer de fra, hvorfor fortæller vi som vi gør, og hvorlænge har vi egentlig gjort det? Det handler om menneskeskæbner, grufulde galgebakker, underskønne møllerdøtre, besynderlige begravelser og nyrøgede bækørreder, og Nis Boesdal trækker trådene op fra de gamle fortællinger i Bibelen og middelalderen til de moderne mennesker, der fortæller historier - blandt andet i radioprogrammet "Danmarksmester". Hyggeligt, underholdende, morsomt og tankevækkende.

- Musikalske Eventyr
- vi elsker musikken i de store operaer og operetter, men indimellem kan det godt knibe lidt med at finde ud af, hvad det handler om. Fyrre højrøstede soldater, der synger i kor på italiensk i stedet for at tale på dansk, men hvad synger de og hvor er den gode historie? Nis Boesdal fortæller og medbringer musikeksempler.

- De tidligere danske vestindiske øer
- vi behandlede dem mildest talt elendigt. Vi skød dem, piskede dem, solgte dem, voldtog dem og fængslede dem under kummerlige forhold - og endte med at sælge alle tre øer for "next to nothing", som de siger i dag. Og alligevel hedder de Jensen og Petersen, gaderne hedder Store Kongensgade og Dronningensgade, og mange mener, det var meget bedre, da vi var danskere. Hvorfor? Og hvordan ser der ud i dag? Nis Boesdal fortæller og viser lysbilleder fra Sct, Thomas, Sct. Crois og Sct, John.

Det poetiske køkken
- Nis Boesdal's første kogebog, der består af mange gode historier om mad og holdninger til det, vi putter i munden, for det handler jo om den måde vi lever på, det er et valg, uanset hvor travlt vi har til hverdag. Det er bedre at spise sent og godt, end at putte noget juks i munden for at holde en tidsplan. Og det er ikke nogen ulempe at bo på landet i den forbindelse, men det er heller ikke nødvendigt med de butikker, vi har i dag. Glad for livet... glad for køkkenet...

Prædikener
- flere og flere kirker forsøger sig med gæsteprædikanter, der arbejder med dagens tekst helt på linje med de faste præster. Mange steder følges det op af kaffefrokost og fortælletime. Nis Boesdal har været en halv snes steder i Jylland og på Fyn i den sammenhæng. Og det gik vist ikke så ringe endda...

Biografi:
Som forfatter har Nis Boesdal for længst rundet de første halvthundrede bøger, spændende fra digtsamlinger og teater over børnebøger til historiske fortællinger. Se mere om disse udgivelser under "Bøger".

Som DR-medarbejder startede Nis Boesdal i 1977 med at male hvide striber på parkeringspladsen foran Danmarks Radio i Århus. Efter fire år udendørs og i garagerne, blev Nis Boesdal i 1981 tilknyttet tv-programmerne i Provinsafdelingen, hvor han stod for udsendelserne "Børn og børn imellem".

I 1985 var han med til at starte Østjyllands Radios børneprogram "Koks i komakassen", og siden blev Nis Boesdal vært i "Go'Danmark", "Giro 413", "Kend dit Østjylland", "Musikalske eventyr", "Hvem, hvad og hvor i Danmark" og "Danmarksmester".

Den røde tråd i karrieren er ordet "Danmark", både i bøgerne og i DR-regi.
Fortællingerne, programmerne og foredragene er præget af stor, men også kritisk kærlighed til Danmark.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Nis Boesdal er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Nis Boesdal

For booking af Nis Boesdal ring til nkbooking - tlf. 7020 3648


 Nyhedsbrev
E-mailadresse:

Tilmeld
Frameld
Nomineret
 Nis Boesdal
Info
Kontakt
NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
Email:
Relaterede kunstnere