Simon Talbot

stand-up

Man behøver ikke være ekspert for at kunne se, at Simon Talbot er en lysende stella nova på den danske stand-up himmel. På rekordtid har han slået sit navn fast.

 

Simon Talbot

 

Selvom han kun har været i gang som komiker siden 2006, hvor han med sit tiende show nogensinde fik en fjerdeplads ved DM i stand-up, står det allerede klart, at der her er tale om et råt naturtalent.

Simons funnybones er fremavlet af en irsk far og en mor, der er Jehovas vidne - noget som Simon ynder at spinde lange og fuldblods komiske tråde over. Man kan i det hele taget godt forvente en massiv portion selvironi, når Simon indtager scenen. Hans forklaring...? "Fordi jeg ligner en 15-årig smartass popdreng, og så er selvironien det eneste våben".

Intet er hemmeligt, når det kommer til Simon selv. Han gør gerne grin med alt fra hans for korte akillessener og hans blødersygdom til hans mellemnavn Lemming. Udover ham selv er det skæve observationer af hverdagen, der fylder i Simons shows, men man kan under alle omstændigheder forvente et show, der både har noget for øret og øjet, idet han i høj grad bruger sin fysik til at understrege det verbale.

Hans sans for improvisation og kommunikation med publikum er yderst veludviklet, og derfor ligner to shows med Simon aldrig hinanden.

Selv synes han, at voldelige mennesker og folk, der ikke reagerer på logik er nemme ofre for latterliggørelse, og hvis du tror, at man bliver lykkelig af at være kendt som hende fra Paradise Hotel, kan du også godt forvente at få et ord med på vejen.

Biografi
Simon er fra Skanderborg, men i februar 2007 flyttede han fra sin fødeby til København, for at gøre noget seriøst ved drømmen om at blive stand-up komiker. Det viste sig at være et godt valg, for i maj 2007 vandt Simon Danish Open i Stand-up. Derudover har man kunne opleve ham i Comedy Fight Club 2, som løb over skærmen i efteråret 2007. En enkelt omgang af Comedy Fight Club var dog ikke nok for Simon, der i foråret 2008 har deltaget i den tredje runde kaldet Comedy Fight Club 3 Udfordringen, hvor de medvirkende komikere på skift har stillet hinanden over for forskellige udfordringer, som de efterfølgende har forfattet et lille comedy-show om. Dette har Simon vist sig at være overordentlig god til - så god, at han den 21. april 2008 vandt finalen. I maj 2008 har Simon rejst rundt i landet med FBI Comedy Tour og underholdt på landets spillesteder.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Simon Talbot er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Simon Talbot

For booking af Simon Talbot ring til nkbooking - tlf. 7020 3648




NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
E-mail: niels.kofoed@nkmusic.dk