Basim

Basim

Basim gjorde det igen. I duet med Lis Sørensen sang og charmede Basim sig direkte ind i hjerterne på Familien Danmark under den store landsindsamling til fordel for Afrika på DRTV i 2009. Akkurat som han havde gjort det året før, hvor han blev en af seernes yndlinge i den første sæson af talentkonkurrencen X Factor.

 

Basim

 

Basim vandt ikke X Factor, men var med næsten helt frem til afgørelsens time, og kort efter scorede han da også en pladekontrakt. Til stor glæde for den 15-årige sangers mange fans, som var faldet for hans smittende humør og store musikalitet. Basim med efternavnet Mouhajid har rødder i Marokko, men er født og opvokset i Danmark, og når han tager musikalsk favntag med Anne Linnets gamle klassiker Glor på vinduer, kan det næsten ikke blive mere dansk.

Det er blot én af tolv sange, Basim har indsunget på sin første cd, Alt det jeg ville have sagt, der udkom i 2008. Mindre end halvanden måned senere modtog han en guldplade for salget af cd´en, og siden har fanskaren hele tiden vokset sig større. Med sine tænksomme tekster er han i øjenhøjde med sit publikum, men voksne har nu også svært ved ikke at falde for den lille, musikalske spirrevip, når han står på en scene og synger sine unge følelser ud.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Basim er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Basim

For booking af Basim ring til nkbooking - tlf. 7020 3648




NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
E-mail: niels.kofoed@nkmusic.dk