Ivan Z. Sørensen

Foredrag i sognegårde

Født 1949. Mag.art. og cand.mag. i Dansk og Religion, gymnasielærer, forfatter og foredragsholder. Tidligere dansk lektor ved Firenzes Universitet og museumsinspektør ved Karen Blixen Museet

Foredrag på højskoler, amtscentraler og i sognegårde. Har bl.a. skrevet bøgerne Inden turen går til Firenze og "Gid De havde set mig dengang". Et essay om Karen Blixens heltinder og Tizians gudinder.

 

Ivan Z. Sørensen

 

Foredrag på højskoler, amtscentraler og i sognegårde. Har bl.a. skrevet bøgerne Inden turen går til Firenze og "Gid De havde set mig dengang". Et essay om Karen Blixens heltinder og Tizians gudinder.

1. Firenzes historie. En oplagt forberedelse inden turen går til Firenze. Oversigt over byens udvikling gennem bykort og kunstværker - med vægt på middelalder og renæssance. Kampen mellem partierne Guelfere og Ghibellinere, som bl.a. afspejles i paladsernes brystværn. Medici-familiens uld og guld. Fra republik til fyrstedømme. En billedtur gennem det nu nedlagte renæssance-voksmuseum med et kig i verdenslitteraturen: Dante, Boccaccio, Machiavelli; på verdenskunsten: Ghirlandaio, Michelangelo, Tizian; og på videnskaben: Leonardo, Galilei, Niels Stensen (som ligger begravet i Firenze, saligkåret 1988).

2. Den sidste nadver i Firenze og omegn. Da det nu var ham (Johannes), der sad nærmest ved Jesus, spurgte han: 'Hvem er det, Herre?' Sådan hedder det i den nye danske bibeloversættelse (Johs. Evangeliet 13,25), hvorefter Jesus afslører skurken Judas. I den gamle oversættelse læner Johannes sig ind mod Jesu bryst - og det gør han også på de fleste af de store nadver-fresker i renæssancens Firenze. Vi ser den dramatiske situation i et tidsmæssigt stræk fra middelalderens enkle bordopdækning til Tintorettos og Veroneses gigantiske nadver-partyer i 1500-tallets Venezia - med kniv og gaffel. Undervejs et blik på Leonardo i lyset af Dan Browns roman Da Vinci Mysteriet.

3. I kvæld blev der banket på Helvedes port. Grundtvigs salme som indgang til en rejse med Dante i den hinsides verden. Grundig introduktion til Den guddommelige Komedie (i Ole Meyers nye oversættelse) og til Dantes Firenze: Vi udpeger 1200-tallets tårnbygninger som nævnes i komedien, hvor hans venner og fjender boede - og som stadig pryder byen. En videre perspektivering i retning af det middelalderlige kristne verdensbillede og af komediens relevans i vore dage.

4. Madonna, pest og Helvedes pinsler. Uanset hvor man går i Firenzes gader, så følger Madonna én på vej. Hun troner på freskomalerier på gadehjørner og husgavle i de såkaldte tabernakler. De første af dem stammer fra 1200-tallets kampe mod kætterne, men de fleste er lavet i forbindelse med pestudbrud: den sorte død i 1348 og igen i 1630. Med udgangspunkt i Boccaccios rædselsbeskrivelse i Decameron opridser vi den værste katastrofe i Europas historie, og vi ser på befolkningens tilflugt i billeder og legender, især om Skt. Sebastian og Skt. Rochus, og på kirkens skræmmebilleder med Dødens triumf og Helvedes pinsler.

5. Firenze på den anden ende. Håndværkerenke anklager rig købmand for bigami. Året er 1455. Der var ikke nogen sensationspresse i Firenze, alligevel vidste florentinerne god besked. Og de flokkedes i ærkebiskoppens palæ, hvor sagen mod Giovanni della Casa begyndte - én af den magtfulde Medici-families støtter. Sagen er et eksempel på hvordan de metodiske principper i den såkaldte 'mikro-historie' formår at optegne de større historiske linier ved at tage afsæt i en lille, afgrænset og konkret begivenhed: Giovanni og Lusannas kærlighedsaffære. Italieneren Carlo Ginsburg er en af de berømte mikro-historikere, hvis 'små historier' præsenteres.

6. Savonarola og Kierkegaard. Dominikanermunken Savonarola blev brændt på bålet på Firenzes rådhusplads i 1498. Han var en grum prædikant der gjorde op med renæssancens nydelsessyge, han prædikede bod og bedring og fik florentinerne med sig i et bragende opgør mod magtmisbrug og korruption i pavekirken. Ikke desto mindre talte han jo på et katolsk fundament. Så hvad kan han have at sige danske Søren Kierkegaard? Jo, da Kierkegaard i slutningen af 1840'erne genoptager sin læsning af Ny Testamente og snart efter påbegynder sin kirkekamp, da er Savonarola et af hans forbilleder. Han kalder dominikanermunken for et sandhedsvidne og et blodvidne - der leder Kierkegaard på vej mod hans egen selvforståelse som martyr. Vi sammenholder de to kombattanter og de 'sandheder' de får sagt i kampens hede.

7. Johannes Døberen i Firenze. Johannes er Firenzes skytspatron. Dåbskapellet er hans såvel som guldflorinen - den mønt der fremfor alt bidrog til Firenzes velstand og anseelse i renæssancen. Johannes er, ved siden af Jomfru Maria og Jesus, den mest skildrede figur i florentinsk malerkunst. Hans maleriske livsforløb er storslået fremstillet af bl.a. Andrea del Sarto, som datiden med god ret ligestillede med Leonardo og Michelangelo. Andreas freskoserie i det lille Chiostro delle Scalzo er ikke kendt af mange, men den er ved at genvinde kunstkendernes bevågenhed.

8. Artemisias hævn. Den italienske malerinde Artemisia Gentileschi (1593-1651) - opvokset i sin fars malerværksted i Rom, forrådt af sin veninde, voldtaget af sin lærer, men stærkt kommet igen som malerinde i Caravaggios stil. Det sker bl.a. med den gammeltestamentelige historie om Judith og Holofernes. Artemisias personlige lidelseshistorie og hendes kunstneriske udtrykskraft har i de sidste par årtier resulteret i film og bøger, afhandlinger og udstillinger. Vi gennemgår hendes liv og kunst.

9. H.C. Andersen i Firenze. Staden Florents er en heel Billedbog, naar man vil blade op i den. Sådan står der i Andersens eventyr "Metalsvinet", der handler om en lille dreng der får sig en drømmetur på ryggen af en af Firenzes turistattraktioner: Bronzesvinet ved Mercato Nuovo. Vi følger svinet og drengen rundt i 1830'ernes Firenze for at lokalisere og identificere noget af det som de så - således at man selv i 200-året for Andersens fødsel kan få syn for sagn, finde frem til de kunstværker der enten er flyttet eller tager sig anderledes ud i vore dage. Men med dette eventyr kommer vi også tæt på kernen i Andersens eget univers, glæden ved Bronzinos små børn - og anfægtelsen ved Tizians nøgne Venus'er på Uffizierne.

10. Storytelling a la Blixen. Storytelling er blevet et modeord i moderne virksomheders branding. Men hvad er historiefortælling når det ikke drejer sig om erhvervslivet, men om livet selv - og døden og kærligheden? Det er det, Karen Blixens fortællinger handler om - med kærlig hilsen til Sheherazade i 1001 Nats Eventyr. Blixen sætter sig i en uafsluttet, lystig dialog med Shakespeare og Kierkegaard, Bibelen og Koranen, Michelangelo og Tizian. Hendes storytelling er bundet til traditionen og verdenskulturen, men med kritisk distance.

11. Blixen og islam. I fortællingen "Vejene omkring Pisa" er der indlagt en lille fortælling om Josef og Potifars hustru. Meningen med den forstår man først når man har vovet sig ind i Blixens eget labyrintiske bibliotek - til Koranen og til gammel persisk kærlighedsdigtning. Så toner en ny forunderlig historie op, om Yussuf og Zuleika - og den er slet ikke som den vi kender fra Det gamle Testamente. Den sætter Pisa-fortællingen i et helt nyt lys, og i tilgift får vi Blixens nuancerede syn på islam - og kristendommen.

12. Blixens humor. Oh Maria, kunne du ikke bare et øjeblik lukke øjnene og tænke dig at jeg var den helligånd - siger Josef til sin trolovede (i "Syndfloden over Norderney"), og antyder hermed at han føler sig tilsidesat! Stedfortrædermotivet vendes og drejes underfundigt i Blixens fortællinger, og det bliver rigtig problematisk, når det handler om Jesus der dør for vore synders skyld, påtager sig vores ansvar. Her er vi ved kernen i Blixens kristendomsforståelse - og ved de centrale elementer i hendes egen livsanskuelse: humor, stolthed og værdighed.

13. Karen Blixens heltinder og Tizians gudinder. "Gid De havde set mig dengang." Det er de sidste ord i Karen Blixens fortælling "Heloïse". De siges af titelpersonen med et suk, men også med et glimt i øjet. Meningen er at læseren skal få øjnene op - bl.a. for Tizians Venus og hans eminente brug af farver. Blixens fortællinger handler om mænd og kvinder, deres køn og begær og indbyrdes genvordigheder, men også om modsætningen mellem kærligheden og kunsten at fortælle om den. Karen Blixen er i dag - set på afstand - mere vedkommende end nogensinde, især fordi hendes historier er båret af en ukuelig humor.


Varighed 60-120 min.; hjælpemidler: overhead, lysbilledapparat eller power point; i nogle tilfælde også videoafspiller.

Dybde og humor og syn for sagn er de bærende elementer i alle foredrag.

Pris, varighed m.m. efter aftale.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Ivan Z. Sørensen er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Ivan Z. Sørensen

For booking af Ivan Z. Sørensen ring til nkbooking - tlf. 7020 3648




NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
E-mail: niels.kofoed@nkmusic.dk