Johannes Møllehave

Møllehave er en øjeblikkets mand. Han er her NU. Hans begejstring er grænseløs, men helt ægte. Hans viden har det menneskelige som essens: glæden, gråden - vort registers yderpunkter.

 

Johannes Møllehave

 

Tid til altid på engageret og smittende vis at prikke nye huller i vores verdensopfattelse, som regel efterladende sig en dynge provokerende og essentielle spørgsmål.

Johannes Møllehaves forrygende taletempo, hans sprogmusikalske øre, hans rim-nemme, hans voksende samling æres-priser, hans pointer - man læser stakåndet og hæsblæsende - og så kommer "evangeliet", i nogle få sætninger, uden prunk, uden mindste dybsindighed, bare i al enkelhed. Intet under, at Johannes Møllehaves mange bøger ikke får lov at samle støv på bibliotekerne - de er næsten altid lånt ud.

Johannes Møllehave er blevet en af Danmarks mest efterspurgte foredragsholdere. Johannes Møllehave har en liste på intet mindre end godt 40 forskellige foredragsemner - der spænder fra "Glæden ved børn", "Humor" og "Venskaber" til "Kirkegaards psykologi", "Menneske først" (om Grundtvig) og "Bibelshistorie for voksne".

Se den detaljerede emneliste længere nede på siden.

Johannes Møllehave er født den 4. januar 1937. Han blev cand.theol i 1963, har været fængselspræst i Vridsløselille, sognepræst i Virum og præst ved Den Danske Kirke i Bruxelles. P.t. er han bosat i England, hvor han bl.a. studerer teater, primært Shakespeare. Dette forhindrer ham dog ikke i hyppige besøg i Danmark, hvor han så er en smittende engageret foredragsholder næsten hver aften.

Johannes Møllehave er en lys forkynder af ordet i alle dets former - hans nysgerrighed, på sig selv og sine omgivelser, er glubsk og søvnløs og altid igangsættende. Svaret på de evige spørgsmål, nærtliggende og enkle: Lev!

Foredragsemner:

- H.C. Andersen
I den lille fortælling åbenbarer den store ide sig
H.C. Andersen skrev romaner og store fortællinger, men det var i den lille form, det mundrette eventyr, han fandt sin virkelige bane. Ligesom han befandt sig bedst i den lille genre, holdt han med, hvad der var småt og overset som f.eks. Den lille Ida, Den lillebitte Tommelise, Den lille Amor, Den lille Havfrue, Den lille Gerda og Den lille pige med svovlstikkerne, eller den lille gåseurt, den lille nattergal og den lille grimme ælling.
Eller han kunne skrive et heltedigt - ikke om en stor kriger, men om en lille standhaftig tinsoldat.

Hvor stor han selv end blev, huskede han altid sig selv som lille, da han f.eks. sad under et skræppeblad.

Foredraget handler om den store og den lille rejse, det handler om dyrene og tingene i eventyrene, og det handler om H.C. Andersens fortællemåde, hvor humoren og perspektivforskydningen var metoden.

- Eventyrenes livsforståelse
Folkeeventyr og H.C. Andersen
Som man ser livet, behandler man livet. Det vil sige, at et livssyn er meget nødvendigt, fordi det får konsekvenser. En god historie, et eventyr, udvider vores synsfelt.
Det gælder folkeeventyrene og i usædvanlig grad H.C. Andersen, som lærer os at se, hvad vi til daglig overser, et udskudt menneske, en foragtet person, læs: "Hun duede ikke", og desværre peges der på en verden, der er større, end vi kender.

Den som én gang har hørt "Den lille pige med svovlstikkerne" vil aldrig kunne hygge sig inden døre uden at vide, at der er nogen, der ikke bare fryser, men dør i kulden.

Al social kunst er dårlig, men al god kunst er social.

- Mennesket er ikke en afhandling
- Mennesket er en gåde
Dostojevskij

- Brødrene Karamazov
Dostojevskij

- Historien om et dobbeltmord - Raskolinikov
Dostojevskij
Et gennemgående tema hos den russiske forfatter Dostojevskij (1821 - 1881) er, at mennsket er et gådefuldt væsen.
Forfatteren blev p.g.a. sin politiske holdning sendt til Sibirien, hvor han møder alle kategorier af kriminelle.
Det er i denne periode, han opdager, at både ondskab og godhed er gåder, som ikke kan udtømmes af nogen videnskab. Foredraget handler om et af hans hovedværker, romanen om dobbeltmorderen Rodion Raskolnikov, men trækker også linier ud til andre af hans værker.

- Det flimrer for mit livssyn
Benny Andersen
"Det flimrer for mit livssyn" er et foredrag om Benny Andersens lyrik.
Titlen er en typisk formulering af ham. Det kan flimre for øjnene, og man kan have livssyn, men i det nomale danske sprog, siger man ikke, det flimrer for mit livssyn. Benny Andersen har fra 1960-erne været en seismograf, som både registrerer, hvad der sker i epoken og påvirker epoken.

For hvert tiende år 60-erne, 70-erne, 80-erne og 90-erne har han indkredset, hvad der sker i Danmarks nyere historie. Med sin dybe originale sprogsans og en humor og ironi, der helt er hans egen, har han været en øjenåbner for de fleste af os. Foredraget handler om hans poetiske særstatus.

- Shakespeare - vor samtidige
Foredraget handler om indbildningskraften. Om hvad det er, der gør, at den gale og den forelskede og digteren helt og holdent er gjort af fantasi. Foredraget handler om Shakespeares indsigt i, at sproget ikke kun taler - det overtaler, frembringer verdener, lyver og bagtaler. Foredraget belyser, hvad det betyder, at de første ord i Hamlet på den mørke skanse på slottet i Helsingør lyder: "Hvem der?" - det er en vagtpost, som råber en fremmed an. Hvem kommer ud af mørket? Hvad er et menneske? Ven eller fjende?

Fra Shakespeares tid har vi måttet være på vagt. Og der findes ikke noget ord eller tegn, som er entydigt. Fjenden kan også bruge det rigtige løsen, og Judas kunne også møde med venskabets udtryk: omfavnelsen og kysset.
På Shakespeares tid spillede man tragedier om vinteren (om vinteren er det tid til en sørgelig historie) og komedier, når lyset og foråret kom.
Er det tragiske og komiske bare to måder at anskue menneskets liv på?
Hvorfor rummer alle Shakespeares tragedier elementer af humor - og hvorfor rummer alle hans komedier elementer af det tragiske?Hvordan så Shakespeare på begrebet tid og begrebet natur? Og hvad mente han var den inderste drift i et menneske?

- Menneske først
Grundtvigs syn på kulturundervisning
(den pædagogiske)
- kristendommen og den poetiske verden (digtningen)

Grundtvig siger, at mennesket er et guddommeligt eksperiment af støv og ånd. Støv betyder, at vi er på vej mod vores død. Ånd betyder, at vi - skønt vi er støv - kan opfatte åndelige ting som f.eks. ord, musik, kunst og farver.

Foredraget handler om, hvad der er fælles menneskeligt for alle på jorden, og hvad der er særligt for det enkelte folk f.eks. danskerne, som han kalder det folkelige.
Foredraget handler også om, hvilke uendelige mange muligheder hvert enkelt menneske rummer. Udfra den optimisme grundlage han højskolen.

- Ibsens maske
Om Henrik Ibsens skuespil

- Karen Blixen

- Replikker og pointer
Der er folk, som samler på frimærker og gamle strygejern. Det koster penge, men det er gratis at samle på replikker, og hver dag opfanger man en ny, som drengen, der sagde: Hvorfor flager de på halv?, hvortil moren svarede: Det er fordi, der er en, der er død. Nåh, sagde drengen, så nåede han ikke at hive flaget helt op.
Børn har mange replikker, men det har voksne også, som det gamle ægtepar. Konen sagde: Når en af os to dør, så flytter jeg til Roskilde.

Et liv igennem har jeg samlet på replikker, men også på pointer, som er korte fortællinger med humor.

- Sophus Claussen
Dødsfjende/hjertenskær

Håndskrift og mennesker
Om grafologi og menneskekundskab

- Vor tids tid
Nutidige og utidige tids- og tankespring

"Vor tids tid" er en bog om tidsbegrebet i dag. Om den forrykkede og forrykte tid. Om den mærkelige Gud TEMPO, som dyrkes ved en travlhed for travlhedens egen skyld. Om digitalure og overlydsfly, om hastigheden på motorvejene og om manglen på tid til samvær og samtale.
"Vor tids tid" handler også om den globale tid, om alt det vi er samtidige med, og som med god grund gør os søvnløse og bange.
Bogen handler om mennesker der følger, at tiden er gået, at det er på høje tid - og om andre der ikke aner hvordan de skal slå tiden ihjel.

- Læsehest med versefødder
Om at læse lyrik

- Erindringer
Hvis man som seer fulgte med i "Hvornår var det nu, det var?", så drejede det sig om hukommelse. Men hukommelse og erindring er ikke det samme.
Hukommelse hjælper os til at huske et årstal, men erindringen gør, at vi selv er med til at huske, hvor vi befandt os f.eks. ved Cubakrisen eller da Muren faldt.

Hukommelsen kan erstattes af et leksikon, hvor alle begivenheder er noteret, men erindringen er det dyrebare personlige, som giver vores liv sammenhæng,
for vi husker ansigter, stemmer, stemninger, årstider. Det er erindringen, foredraget drejer sig om: Hvorfor husker vi noget og glemmer noget andet?

Nyere hjerneforskning viser, at det er samme proces, der gør, at vi både husker og glemmer.

Enhver kender det ærgerlige ved, at vi glemmer det, vi skal huske og husker det, vi skal glemme, når f.eks. efter et skænderi siger: Lad det være glemt.

- Den etiske fordring, norm og spontaneitet
K.E. Løgstrups etik

- Kierkegaards psykologi

- Du skal tro du ER noget

Selvom foredragets titel er taget fra Sandemoses bog "En flygtning krydser sit spor", handler det ikke om Janteloven.
At vende Janteloven på hovedet giver efter Møllehaves opfattelse ikke mening - det betyder bare, at man puster sig op.

Det modsatte af Janteloven - hvis budskabet lyder: Du skal ikke tro, at vi bryder os om dig - er, at du skal vide, at dit liv kun får sammenhæng, når du ved du er elsket. Og når du ved, at livets betydning ligger i
kærligheden.

Foredraget går ud fra Grundtvigs pædagogiske grundprincip: Sand livsoplysning er det, der lyser din tilværelse op, fordi du føler dig i en større livssammenhæng, som hedder engagement og lidenskab.

At være eller ikke være - Janteloven siger: du skal ikke tro du overhovedet
er. Hamlet er et drama om, hvordan virkeligheden bliver et problem.

Hvem er jeg?

I foredraget læser Møllehave Hamlet eksistentielt som skuespillet om en krise ethvert ungt menneske kan identificere sig med.

- Kærlighed og dæmoni
Hvorfor fejludvikler kærligheden til had, vrede, bitterhed og jalousi

Foredraget handler om, hvordan kærlighed og had ligner hinanden derved, at begge er voldsomme følelser, og begge er bundet til deres genstand. Når man elsker et menneske, tænker man ustandseligt på det - men det gør man også, når man hader.

Med udgangspunkt i Søren Kierkegaards overvejelser over, hvorfor kærligheden fejludvikler sig og bliver til bitterhed, vrede eller kulde og ligegyldighed, skildres med en række hverdagseksempler den destruktive udvikling.
Udgangspunktet for foredraget er nogle oplevelser på et fængsel med mennesker, der var i krise, fordi de havde dræbt den, de levede sammen med. Så meget kan kærligheden forandres i sig selv og fra sig selv. Foredraget handler dog også om den lykkelige kærlighed, som er grundlæggende, og som vi derfor alle søger.

- Filosofiske Fluer

- Om at skrive sange

- Forfatteraften
Bl.a. ud fra bogen "Holger Danskesvej"

- Bibelhistorie for voksne


Det er ikke mange danskere, der for alvor kender de bibelske skrifter.
Foredraget om biblen for voksne handler om den nære sammenhæng, der er mellem de ældste lag i biblen og de seneste.
Foredraget handler også om skabelse, fald og genløsning og beskæftiger sig især med de billeder og indtryk, der har præget Europa.

-Om venskaber
Det lønner sig sommetider at standse op ved det banale og hverdagsagtige. F.eks. betydningen af de venskaber vi oplever i vores liv. Hvorfor er det i et godt venskab, som om man har set hinanden i går - når der er gået måneder, siden vi sås? Hvor mange nære venner kan man have? Hvad er forskellen på en god kollega og nabo - og en sand ven?

Jeg bruger i mit foredrag Alberonis gode bog om venskaber, men lægger en mængde andre erfaringer til. Når jeg også taler om, at man siger, at visdommen kommer med alderen - men sommetider kommer alderen alene, er det fordi nogle af mine gode venskaber har været knyttet til indsigtsfulde ældre mennesker, som har lært mig så utroligt meget.
Foredraget handler om venskabet som en lykke og gave og en utrolig kilde til energi og livsmod.

- Humor
Foredraget handler om, hvad er får os til at mile og le. Hvorfor ler vi? Ler vi af det samme? Hvorfor vil vi gerne være morsomme, men nødigt latterlige? Hvorfor er modsætninger morsomme - Gøg og Gokke, Fy og Bi - den høje tynde og den lille tykke?
Er der en sammenhæng mellem evnen til at undres og evnen til at le - siden børn ler mere end voksne? Er humor forløsende for sindet? Hvorfor kan man ikke både skændes og le? Fordi humoren tager spændingen ud af sindet og afspænder os?

Der gives eksempler på vittigheder, replikker, historier fra H.C. Andersen til Benny Andersen.
Humoren er også psykologisk spændende.
Vores humor kan være ligeså personlig som vores fingeraftryk.

- Glæden ved børn og børnebørn
I mine erindringsbøger har jeg skrevet en del om glæde ved at få børn og følge dem gennem deres barndom. Deres fantasier, deres følelser, deres undren og humor. Der kommer et stadium - ca. i 6 års alderen, hvor børn bevæger sig fra eventyrstadiet til fornuftsstadiet, men heldigvis bevarer de lidt af fantasikraften. Eventyrland er fornuftens solbeskinnede land.

Fra mine børn var små, har jeg noteret deres originale sætninger og spørgsmål op (gerne spørgsmål om liv og død, om det onde og om Gud).
Nu er det mine børnebørn, jeg følger med samme agtpågivenhed, fordi man bliver så fuld af styrke, når man er sammen med børn. De er aldrig livstrætte - og de viser aldrig billeder af deres forældre eller bedsteforældre!
Foruden de personlige eksempler taler jeg om børn i det hele taget og ikke mindst om pædagogik. Jeg mener børn i højere grad skal inddrages, end opdrages og i højere grad opelskes end opdrages. Og så bruger jeg en del tid på at tale om børns forhold til historier, myter og eventyr - en verden de lukker os ind i, mens vi læser og fortæller. Alice i Eventyrland siger: "Her må man løbe meget hurtigt for at stå helt stille". Jeg forsøger i en tid, hvor vi alle løber meget hurtigt, med dette foredrag at stå i hvert fald lidt stille ved de vigtige faser i menneskets tidligere liv.

-Dansk kultur
Søren Kierkegaard siger, at det danske sprog forstår spøg bedre end alvor. Det er et gennemgående træk i dansk litteratur fra Holberg til H.C. Andersen og Benny Andersen og Halfdan Rasmussen, at man kan sige tingene bedre med humor end med alvor.
Et andet træk i dansk kultur er, at vi har fået det meste af det, der er vigtigt i vores historie fra andre kulturer: fra Israel eller Grækenland, fra Frankrig, Tyskland og England kristendommen, demokratiet og parlamentarismen.
Men altid er det som om, Danmark har reageret med et ja, men nej. Holberg reagerer sådan på Molière. H.C. Andersen på folkeeventyret, og romantikken der kom hertil fra Tyskland får sit særlige danske præg.

- Hvad er en prædiken?

- Ny vin på gamle flasker
Om den nye oversættelse af bibelen

- Kafka

Mening og meningsløshed
Om selvmord i Danmark

- Begrebet angst
Mennesket er ikke en maskine. En computer føler ingen angst. Derfor er angst noget af det værste et menneske kan opleve, og samtidig et lykkeligt tegn på at vi ikke er maskiner.
En hare er en sælsom fangst den lever mest af kål og angst
og hvis den ikke føler fare så er den en forloren hare

- Glæden ved at gå i teatret

Mark Twain

- En eventyrlig aften

Efter en introduktion til folkeeventyrene og H. C. Andersen fortælles følgende eventyr:
"Den lykkelige familie", "Kærestefolkene", "Hvad fatter gør", "Peiter, Peter og Per", "Pengegrisen", "Grantræet", "Den standhaftige tinsoldat", "Klods Hans" og "Den flyvende kuffert".

Varighed 2 x 45 min. med en pause.

- De islandske sagaer
Jeg tager udgangspunkt i Egils saga, som jeg fortæller afsnit fra. Den barske viking som samtidigt skrev digte, hvis mage ikke findes i Europa. Laxness siger, at Egil fandt en større og vigtigere vej, end den Leif den Lykkelige fandt til Vinland (Amerika). Egil fandt digternes vej til sit eget hjerte i digtet om sønnetabet, og der skulle gå flere hundrede år, før den blev genoptaget.
Jeg beskriver den betydning, sagaen lægger i ord som: Drøm, Skæbne, Lykkemand, Nidding, Ære, Hævn, Gave - og inddrager i denne gennemgang også andre sagaer (Njal, Gretter, Laksdæla og Gisle).
Desuden fortæller jeg om en rejse på Island.

- Rundt om Halfdan Rasmussen
Halfdan Rasmussen er væsentligst kendt for sine børnerim og -viser, men han har også en meget stor produktion af digte, som er næsten ukendte og sjældent lånes på bibliotekerne.
Møllehave kommer i sit foredrag ind på hele Halfdan Rasmussens produktion og fortæller, hvad det har betydet for ham at kende ham personligt.

- Mennesker jeg har mødt...
I løbet af et langt liv har Møllehave mødt mange forskellige mennesker, dels fordi han har været præst i et fængsel og beskrevet skæbner, han har mødt der, og dels fordi han som lærer og forfatter bl.a. til tv-revyer og bog programmer har talt med mange danske forfattere og pædagoger.

- "Stormen"
- er Shakespeares testamente

Man betragter det som en epilog, om end det ikke bliver han sidste. Hovedpersonen Prospero er blevet afsat som konge af sin svigefulde bror. Sammen med sin datter er han blevet anbragt på en lille båd, som er blevet skubbet ud i havet. De strander på en ø ved et mirakel. Prospero behersker tryllekunsten, så han er i stand til mange år senere at forvolde en skibsulykke. De, der når land, er de ansvarlige for hans ulykke. Han kan rydde dem af vejen, hvis han vil, men barmhjertigheden vinder over hævnen. Prospero knækker sin tryllestav og sænker sin tryllebog i havet.

Det er et symbolsk udtryk for alt det Shakespeare skabte, dog var en slags skygger. På øen lever en fremmed, Caliban, der anses for ond og vild, og det er Shakespeares fremstilling af, hvordan den engelske kolonimagt betragtede de fremmede, som var den ældste befolkning på stedet.

- Blicher
Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog er Blichers gennembrud som forfatter. Bogen udkommer i 1824, og læserne må tro, at Blicher har fundet den og revideret den og udgivet den, men ikke af forfatteren. Det var et drilleri fra Blichers side, fordi han havde fundet nogle præstebøger fra 1700-tallet og var i stand til at skrive, som om det virkelig var en bog fra den tid. Det lykkedes ham aldrig at overgå sin debut. Han var 42 år, da han sendte den ud.

Foredraget handler om denne tekst og om, hvorfor vi altid kun kender brudstykker af vores eget og andres liv. Det handler om vores forståelse af vores egen tilværelse.

- Tro

På Georg Brandes tid var der en stærk modsætning mellem tro og viden. Tro var en usikker viden. Det, man ved, behøver man ikke at tro, for man ved det jo. Anderledes forholder det sig i dag, hvor enhver forsker ved, at han arbejder ud fra en teori, dvs. noget han tror, han ved. Troen kan ikke bevises - den ligger over beviset - der kalder vi det en overbevisning, og jeg tror næppe, der lever nogen, som ikke har en overbevisning.
Kærlighed er også en trossag. Den lader sig ikke bevise. I den forstand er det troen, der gør os levende.

- Om livskvalitet
I disse år hvor man så ofte taler livskvalitet, kan et fundamentalt spørgsmål være: Hvorfor er der nogle mennesker, som ikke er i tvivl om, at det at være til afføder: Livsglæde, livsmod, livsfylde, livsenergi, livslyst mens andre føler livslede, livstræthed, livsfornægtelse nogle oplever selvindsigt, selvaccept, selvagtelse, selvrealisering mens andre oplever selvfornægtelse, selvforkastelse, selvdestruktion, selvmordstanker. Og det behøver ikke at være de ældste der oplever det negative. Tværtimod er der mange unge i dag, som allerede føler at livet har mistet sin tiltrækningskraft.

Foredraget om livskvalitet kredser om nogle små ord på tre bogstaver, som rummer kvalitet: ilt, mod, tro, håb, tid, dag, nat, liv, syn, lyd, ven m.fl.
Den egentlige livskvalitet er at være den man er, der hvor man er.

- Mod Vemod Mismod

I 1824 var Danmark på mange måder i bund. Efter Napoleonskrigen bombede englænderne København. Første terrorbombning i København. I 1813 går Danmark bankerot. Norge river sig løs fra Danmark. Og dog blomstrer kulturen som aldrig før eller siden. Blicher skriver et hovedværk. Poul Martin Møller grundlægger en nutidig romandigtning. Grundtvig skriver et af de største værker i dansk poesi. Malerkunsten blomstrer. Teatret folder sig ud med fremmede navne som Siboni og Bournonville. Kongen Frederik d. VI siger: "Selv om Danmark er blevet fattigere, behøver vi ikke at blive dummere". Grundstemningen var mismod og vemod.
Derfor hedder foredraget "Mod Vemod Mismod", som både kan læses som det at fatte mod og som det at gå op imod. Foredraget tegner samtidig et helhedsbillede af Danmark i 1824.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Johannes Møllehave er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Johannes Møllehave

For booking af Johannes Møllehave ring til nkbooking - tlf. 7020 3648




NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
E-mail: mail@nkmusic.dk