Nyt album fra Danmarks store Grand Prix-sangerinde

KIRSTEN SIGGAARD GØR DET IGEN!

Torsdag 11. februar 2016 kl: 14:16

Kirsten Siggaard

Første single: "Just The Way You Are" release den 5. marts 2016

Så er populære Kirsten Siggaard tilbage med et nyt album. Siden hun i 80'erne fik sit store nationale gennembrud, har hun haft en aktiv karriere, der har givet hende stor respekt som sangerinde, skuespiller og tv-vært. Kirsten er sammen med Søren Bundgaard den mest vindende Grand Prix artist i historien. Tre gange har de repræsenteret Danmark ved Eurovision Song Contest.

Kirsten lavede i år 2000 CD'en "Mit Liv Med Patsy Cline", som blev en kæmpe succes, der indbragte Kirsten en guldplade. Derfor har hun valgt at lave en produktion, der har samme stil og feeling i arrangementerne.
Kirsten har på dette album: "My Favorite Love Songs" valgt de største kærlighedssange, som har haft betydning for hende igennem livet. Alle produceret i samarbejde med hendes gamle makker Søren, der nu har studie i bjergene i Toscana, Italien.

"Det er dejligt at arbejde sammen med Kirsten igen. Hun har en fantastisk stemme, der rummer styrke, nærhed, power, energi, følsomhed, profil og intens nerve. Disse sange ligger rigtig godt for hende, og efter min mening er dette hendes bedste album til dato" siger Søren Bundgaard fra bjergsiden i Gallicano.

Kirsten kan i øvrigt fejre 40 års jubilæum i år. Derudover er hun også aktuel som tv-vært på TV 2 Charlie, sammen med Johnny Reimar. I foråret vil hun promovere det nye album i landets største medier. I disse dage udsendes første single; "Just The Way You Are" til alle landets radiostationer, streaming og downloads tjenester.

TRACKLISTE:
Yesterday Once More - Here You Come Again - Ain´t That Just The Way (that life goes down) - Nobody Does It Better - Just The Way You Are - Sometimes When We Touch - Warwick Avenue - Who´s Sorry Now - You Don´t Have To Say You Love Me - We´re All Alone - Woman In Love - When I Fall In Love - Boats Against The Current - I Never Can Say Goodbye


© Copyright 2017 NKBOOKING. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.





NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
E-mail: mail@nkmusic.dk