Leif Fabricius

fordragsholder

De seneste år har Fabricius været en meget anvendt foredragsholder. Det emne, der har været mest bud efter er et foredrag, som han kalder "jysk lune og lune jyder".

Her kommer han ikke bare omkring jyderne og deres karakteristika, men forsøger også at komme bag om begrebet som humor, og giver sit bud på hvordan man sagtens kan lade sig gøre at være sjov, uden at det ender i det rene pjat.

Det nyeste foredrag fra Fabricius' hånd hedder "En sund sjæl i et sølle skrog", om hvilket han selv skriver:
"Vi kender alle ordene om den sunde sjæl i det sunde legeme. Og det er selvfølgelig idealet, men vi kommer ikke uden om, at kroppen med alderen pålægger os visse begrænsninger, og hvad gør man så? Ja, man kan sætte sig ned og fortvivle, men det er en dårlig ide. Det skaber bare bitterhed. Det behøver ikke at være kedeligt at blive ældre. Et positivt livssyn og humoristisk sans er en rigtig god modgift, når tidens tand gnaver løs, og det er den modgift, Fabricius forsøger at sprøjte ind i sine sagesløse tilhørere. Det er vitaminer for sjælen. En frisk indsprøjtning i den 3. alder."

Et andet af hans foredrageemner kalder han " Fra revyforfatterens værksted" Her fortæller han med udgangspunkt i egne eksempler, hvilke tanker og overvejelser en revyforfatter - i hvert denne - gør sig, før han får sine ideer overført til papiret, og hvad der kan ske, før det færdige resultat kan beskues af tilskueren.

Også andre foredrag har han at tilbyde, og da han jo er tekstmand, er han altid i stand til og villig til at komme med sin - ofte lidt skæve - opfattelse af en aktuel sag eller problemstilling.

Fabricius er vestjyde, og det forsøger han på ingen måder at lægge skjul på.

Det faktum er et gennemgående tema i meget af det, han beskæftiger sig med, hvad enten der er tale om firmaunderholdning, viseaftener eller foredrag.

Han forsøger endog at føre bevis for, at det er jyderne, der er Guds udvalgte folk, og den redegørelse er bestemt ikke kedeligt.

Og så er han tekstforfatter, hvilket i 2001 indbragte ham titlen som Årets Revyforfatter. Han har de seneste år stået i spidsen for EsbjergRevyen Tobakskuller, hvor han hvert år høster store triumfer med sine monologer.

Da han for år tilbage medvirkede i Græsted Revyen skrev en anmelder: "Leif Fabricius er den besindige og underspillende vestjyde, der med en fabelagtig evne til at fortælle en god historie kan sætte revytempoet i stå, for kort efter at accelerere til tophastighed i løbet af en sekundkort pointe."

En anden skrev: "Hans lune er vidunderlig, man kan skære sig på den og varme sig ved den.."

Og selv om gloser som vidunderlig og fabelagtig slet ikke findes i det vestjyske vokabularium, så er de ikke helt ved siden af.
Det er for øvrigt også Fabricius, der har skabt teksterne til Nørbygaards folkekære booker fra Borris, Karl Ejnar.

Så hvis underholdningen godt må være både morsom og finurlig, så vil han være et godt bud.. og han målretter naturligvis gerne.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Leif Fabricius er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Leif Fabricius

For booking af Leif Fabricius ring til nkbooking - tlf. 7020 3648


 Nyhedsbrev
E-mailadresse:

Tilmeld
Frameld
Nomineret
 Leif Fabricius
Info
Kontakt
NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
Email:
Relaterede kunstnere