Jan Hellesøe

Tryllekunstner

Jan Hellesøe har ikke overnaturlige evner, men en imponerende viden om, hvordan man kan manipulere med den menneskelige hjerne. Han har tidligere ernæret sig som illusionist i Las Vegas og lever i dag af at optræde for firmaer samt private events, holde foredrag, og rådgive teatre om illusioner. Blandt andet har han arbejdet sammen med Rune Klan og Jan Gintberg i tilblivelsen af deres seneste shows. I de senere år har hans interesse været fokuseret på psykologiske manipulationer ved hjælp af trance, tankeeksperimenter og andre psykologiske greb.

Fra det øjeblik Jan går på scenen, er det umuligt at afgøre om du ser en illusion, bliver hypnotiseret eller manipuleret. Du får ikke kun mesterlig og enestående underholdning, men du får også håndgribelige teknikker med dig hjem, så du selv bliver meget bedre til at spotte en løgn, når du hører den næste gang.

Du bliver klogere, du lærer ting du kan bruge selv, du ser hypnotiske teknikker, mental magi og manipulation udført af en meget omhyggeligt forberedt ekspert. Du vil blive forundret og så forbløffet at selv den mest forhærdede sjæl må overgive sig, men mere end noget andet vil du le af hjertets lyst.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Jan Hellesøe er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Jan Hellesøe

For booking af Jan Hellesøe ring til nkbooking - tlf. 7020 3648

Sidste nyt om Jan Hellesøe

Jan Hellesøe

DANMARKS DYGTIGSTE MANIPULATIONSEKSPERT

Til efteråret kan Danmarks dygtigste manipulationsekspert og showmand Jan Hellesøe for første gang opleves live i udvalgte danske byer, når han tager sit nye show "MANIPULATION - Han fuckr med dn hjrne" på turné.

Jan Hellesøe er kendt for DR3's underholdende program "Fuckr med dn hjrne", hvor han med stor succes udsætter både kendte og ukendte danskere for gådefulde psykologiske eksperimenter. Han benytter alt fra trance, manipulation, hypnose og optiske illusioner, for at spille den menneskelige hjerne og synssans et puds. Jan Hellesøe har ikke overnaturlige evner, men en imponerende viden om, hvordan man kan manipulere med den menneskelige hjerne. Nu indtager han flere byer til efteråret med sit nye eksperimenterede show i hele Danmark LIVE, og underholder med sine hypnotiske teknikker og psykologiske eksperimenter.

Showet " Fuckr med dn hjrne" blev nomineret i hele fire kategorier til TV Prisen 2014 og vandt i kategorierne "Årets nyskabelse" og "Bedste foto". Desuden vandt showet prisen som "Årets originale tv-program" til Zulu Awards i 2014, og er i år nomineret i kategorien "UNGE" til DR's Store Øjeblikke. Jan Hellesøe optrådte desuden i fine rammer til Hans Kongelige Højhed Prinsgemalens 80-års fødselsdag sidste år, hvor han brillerede for et fyldt DR Koncerthuset.

Nu er turen kommet til at Jan Hellesøe endnu en gang anvender sine fantastiske evner og eksperimenter på live-scenen. Turnéen kommer i kølvandet af tredje sæson i den populære programserie "Fuckr med dn hjrne". Gå ikke glip af muligheden for at opleve Danmarks førende mentalist live!

Køb billetter til Musikhuzet, Rønne her

Ny TV serie med Jan Hellesøe

Hellesøe er fra d. 21. august 2013 aktuel med manipulations serien "Fucker Med Din Hjerne" på DR3.


 Nyhedsbrev
E-mailadresse:

Tilmeld
Frameld
Nomineret
 Jan Hellesøe
Referencer
Info
Kontakt
NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
Email:
Relaterede kunstnere