Brødrene Ahmad

Foredragsholdere

Initiativtagere og arrangører af "Musik For Pakistan" og andre samfundsrelevante events og reportager. Vælg mellem følgende tre foredragstyper, der alle tager udgangspunkt i "Musik for Pakistan"

Brødrene Ahmad: At gøre en forskel
Ethvert individ kan gøre en forskel. Motivationsfaktorerne kan være mange, afhængigt af hvad man vil kæmpe for. Ofte ønsker man som medmenneske, at være med til at arbejde for en god sag og gøre en forskel, men i de fleste tilfælde virker det for overvældende og uoverskueligt at nå målet. Hvordan fører man en idé ud i livet? Hvilke faldgrupper er der?

Hvad skal der til for at opnå succes? Disse er nogle af de spørgsmål vi vil forsøge at besvare ved at fortælle om hele forløbet med "Musik For Pakistan", der blev afholdt i Cirkusbygningen den 18. december, hvor fremtrædende kunstnere som Outlandish, Søs Fenger, Omar Marzouk
og Saybia deltog.

Idéen startede med en samtale omkring spisebordet og blev efterfølgende til den største nyhed i de danske medier og fik en bred opbakning blandt den danske befolkning og HKH Kronprins Frederik og HKH Kronprinsesse Mary.

Brødrene Ahmad: Integration på mange måder
Hvornår er man integreret? Hvad skal der til? Disse er nogle af de højaktuelle spørgsmål, der gør sig gældende i integrationsdebatten. Den traditionelle holdning er, at integrationen sker bedst gennem arbejdsmarkedet, men kan integrationen ske på andre måder?

Især efter Muhammed-krisen er nødvendigheden for konstruktiv dialog stor. Gennem eksemplets magt vil vi forsøge at give svar på ovenstående spørgsmål ved at fortælle om forløbet med "Musik For Pakistan", som blev udråbt til en ægte succeshistorie indenfor integrationen i Danmark. Vi vil fortælle om hvordan etniske danskere og danskere i fællesskab var med til at skabe massiv mediebevågenhed, omkring en sag, hvor humanisme og almen menneskelighed var dagsordenen.

Brødrene Ahmad: Gør nødhjælp en forskel?
Hvad sker der egentlig med vores bidrag til velgørende formål? Kommer pengene frem til ofrene? Hvilke komplikationer kan der være med nødhjælpsarbejde? Er nødhjælp bare dét at man giver ofrene mad, vand og husly?

Disse er nogle af de spørgsmål vi vil belyse ved at fortælle om forløbet med "Musik For Pakistan", hvor målet med koncerten var at samle penge ind til jordskælvsofrene i Pakistan, som af FN blev udråbt til en af historiens største katastrofer. Det andet formål med "Musik For
Pakistan" var at skabe fokus på nødvendigheden af hjælpearbejde generelt. Vi drog til Pakistan for at følge op på de ovennævnte spørgsmål og denne tur blev til en reportage vist i TV2 Dags Dato og fik en pris som årets reportage på TV2.


Aamer Ahmad:
Uddannet Cand.merc. Strategi, Organisation og Ledelse.

Kashif Ahmad:
Uddannet klassisk homøopat og har privatklinik. Arbejder også som folkeskolelærer.

Asif Ahmad:
Arbejder som folkeskolelærer.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Brødrene Ahmad er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Brødrene Ahmad

For booking af Brødrene Ahmad ring til nkbooking - tlf. 7020 3648


 Nyhedsbrev
E-mailadresse:

Tilmeld
Frameld
Nomineret
 Brødrene Ahmad
Info
Kontakt
NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
Email:
Relaterede kunstnere