Rasmus Kjær

Foredragsholder

Rasmus Kjær er en energisk og dedikeret foredragsholder, der især bruger filosofien som indgangsvinkel i sine foredrag. Ud over at formidle viden om og holdninger til pædagogiske og filosofiske problematikker, inddrager Rasmus Kjær på godt og ondt personlige historier, der understøtter hans budskaber.

Rasmus Kjær er uddannet cand. Mag. i filosofi og pædagogik og har også fungeret som lærer og pædagog. Han har udgivet bøger og artikler om dannelse, undervisning, forandringsledelse, vaner og demokrati. Blandt andet bogen Pragmatisk pædagogik - mellem selvdannelse og kosmopolitisme, der handler om, hvordan man pædagogisk set kan medvirke til dannelsen af verdensborgere, der på en gang tager ansvar for sig selv og verden.

Rasmus Kjær har speciale i Filosofi og pædagogik fra Roskilde Universitet

Rasmus Kjær tilbyder følgende foredrag:

Når vanebrud bliver en dårlig vane
De sidste år har adskillige foredragsholdere og livstilsforfattere givet os gode råd til at bryde med vanetænkningen og sige ja til forandringen. Plejer var igår og omstillingsparathed er en efterspurgt evne på arbejdsmarkedet. Tilsyneladende er der altså ikke nogen vej uden om.

Det er ganske rigtigt et videnskabeligt faktum, at det er sundt for hjernen at bryde med vanerne. Men hvordan fastholder vi vores identitet i dette virvar af brud på vores karakter? Hvordan undgår vi at blive flakkende fugle, der ikke formår at forpligte os på andre mennesker, fordi man af hensyn til vanebruddet sorterer vennerne fra med jævne mellemrum?

Foredraget stiller spørgsmålstegn ved tidens påstand om, at vanerne gør os til sløvere mennesker. I stedet inviterer Rasmus Kjær jer til at dyrke den gode karakterdannelse og at pleje og styrke de gode vaner gennem bevidst træning. Herved forandrer vi os gradvist både som mennesker og som ansvarlige medborgere. I pædagogisk sammenhæng betyder det blandt andet, at læreren må være genkendelig for eleverne. En karakter man kan regne med.


Den pragmatiske verdensborger
Tilsyneladende har globaliseringen givet den pædagogiske praksis nye udfordringer. Aldrig tidligere har den enkeltes liv været forbundet med så meget transnational handel, kommunikation og politik og aldrig før har vores handlinger haft så potentiel en rækkevidde som nu.

Skolen kan ikke længere nøjes med at tilbyde national dannelse. Den må blive verdensborgerlig. Fremtidens borgere skal geares til at handle demokratisk i en global verden. Det får flere og flere eksperter til at hævde at globale temaer som klima, menneskerettigheder, verdenshandel og teknologi må sætte dagsordenen for undervisningen fra de helt små klassetrin. Men der er næppe brug for flere abstrakte fag på skoleskemaet. Der er tale om så komplekse emner, at ikke engang velansete forskere og garvede politikere kan overskue dem. Hvordan skulle de kunne afføde andet end teoriforagt hos eleverne?

I foredraget argumenteres der for, at det globale ansvar må tilvejebringes gennem nærværende og konkrete gøremål, hvor eleverne gennem konkrete aktiviteter stifter bekendtskab med mere omfattende problemstillinger. Verdensborgeren behøver på den måde ikke blot at være et abstrakt ideal. Det oplever eleverne, når de gennem husholdning beskæftiger sig med økologi eller gennem håndarbejde beskæftiger sig med produktionsbaggrunden for det stof som tages i anvendelse. De kan gøre fra og til og deres handlinger er ikke ligegyldige.


Autoriteten tilbage til læreren
Siden starten af 90'erne har der været en stigende politisk styringslyst på skoleområdet. Især som en konsekvens et stadig større udbud af nationale og internationale sammenlignende undersøgelser, der har sået tvivl om de danske elevers faglige evner. Modgiften mod denne dokumenterede sygdomstilstand lader som bekendt til at være en stramning af kontrollen oppefra i håb om, at dette vil fremme elevernes præstationer. Der er i den forbindelse en udbredt tendens til kritik af den elevcentrerede "rundkredspædagogik" for at have nedbrudt nødvendige disciplinære elementer i skolen. Det interessante ved de politiske budskaber om at genindføre lærerautoriteten er, at det præsenteres i forlængelse af og sammenhæng med en stigende tendens til indføring af fælles mål og delmål, test, kanon, elevplaner og evalueringskultur. Således kan man paradoksalt nok ikke udelukke en vis risiko for, at læreren - ikke kun eleven - fratages sin selvbestemmelsesret. Det får givetvis betydning for lærerens autoritet. På den ene side sikres han eller hun herved politisk rygdækning i sin undervisning men bliver på den anden side et blot redskab for politiske mål.

Men er det ikke et problem, hvis læreren ikke kan (eller må) begrunde sin autoritet selv? Er det ikke bekymrende at de, der per definition er de bedste tilrettelæggere af børnenes undervisning nu indirekte fratages deres status som sådanne

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Rasmus Kjær er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Rasmus Kjær

For booking af Rasmus Kjær ring til nkbooking - tlf. 7020 3648


 Nyhedsbrev
E-mailadresse:

Tilmeld
Frameld
Nomineret
 Rasmus Kjær
Info
Kontakt
NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
Email:
Relaterede kunstnere