Per Rock

Swingdans - Rytmens indtog til Danmark

Per Rock er et omvandrende leksikon omkring musik og dans fra 1900 til 1960 indenfor swing, jazz og 50'ernes og 60´ernes rock´n´roll.

Per Rocks viden om musik og dans fra det sidste århundrede og op til i dag er så omfangsrig, at man skulle tro han havde levet dengang. Dog er man ikke i tvivl om hans tilstedeværelse nu-og-her, når han energisk begynder sine boblende fortællinger.

Han har nu kogt det hele ned til et foredrag med titlen Lindy Hop -Rytmens Indtog i Danmark, hvori han i en time fængsler publikum med sprælske anekdoter, skæve historier og swingende dans der viser hvorledes rytmerne i jazz, swing, rock og ny musik er forbundet fra 1900 frem til i dag. Hans fanger publikum på en hidtil ikke set facon, og fører dem tilbage til en tid hvor det handlede om at danse

Fra de sortes ankomst til USA som slaver, starter historien om hvordan rytmen og jazz/blues/gospel var en stor del af deres opvækst, hvordan den blev overført til 'den hvide mand' og om hvordan dansen fulgte musikken på en frisk, fri og ikke mindst energisk måde.

Han fortæller hvorledes 'den sorte mand' blev modtaget i Danmark, hvordan jazzmusikken forandrede sig herhjemme under Anden Verdenskrig. Hvem og hvad var en "Swing-Pjatter" - og hvordan dansede de, for det var IKKE Jitterbug eller Jive, som mange fejlagtigt tror.

Omkring 1945 fik Jazzen et naturchok - hvad skete der? Fra at dans og jazz havde haft synergieffekt og skabt symbiose, skiltes deres veje næsten over night

Vi får historien bag dansene; Cake Walk, Lindy Hop, Jitterbug, Jive, Shag,Swing, Jazz og Rock and Roll - og lighederne til nutidig musik og dans som Hip Hop, hvor man vil få øjnene op for hvor tæt alt dette er beslægtet.

Dette foredrag har interesse for alle aldersgrupper. Dem der kan huske det, og dem, der end ikke var født dengang. Per Rock vil på en indlevelsesrig måde få alle med.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Per Rock er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Per Rock

For booking af Per Rock ring til nkbooking - tlf. 7020 3648


 Nyhedsbrev
E-mailadresse:

Tilmeld
Frameld
Nomineret
 Per Rock
Info
Kontakt
NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
Email:
Relaterede kunstnere