Storrygeren

foredrag, events, kurser, guidede fisketure og rejser

Gordon P. Henriksen, som mange nok kender som lystfiskeren fra "Storrygeren", er i den grad en passioneret lystfisker - men lystfiskeri er langt mere end bare en hobby for Gordon. Det fylder det meste af hans liv og gennemsyrer hans karriere og arbejdsliv fuldstændig. Siden Gordon fangede sin første fisk, en lille bluegill sunfish i Florida, kan man vist roligt sige, at hele hans liv er gået totalt i fisk.

Som vært og medtilrettelægger i to film, Pike Secrets 1 & 2, samt i tv-programmerne Catch på DK4 og Storrygeren på DR2, har Storrygeren delt sin begejstring for fiskeri med en meget bred målgruppe.

Hans cand.comm. uddannelse lugtede langt væk af fisk og lystfiskeprojekter, og siden har han skabt en unik karriere inden for sin passion, bl.a. som fiskeguide, turleder på fiskerejser, international skribent, fotograf og redaktør på fiskeblade og ikke mindst som vært på DVD'er og tv-programmer.

Han er blevet mødt af mange, der sagde man ikke kunne leve af lystfiskeri, men det stoppede ham ikke, og i dag har han bevist, at man kan hvad man vil, hvis man tror nok på sig selv, og hvis man er villig til at satse.

Som foredragsholder kan Gordon fremvise en serie fantastiske billeder og filmklip fra et langt uafbrudt fiskeeventyr i Danmark og resten af kloden, mens han fortæller en inspirerende historie om livet, der gik i fisk, om at tro på sig selv og gøre det man har lyst til - uanset hvad andre siger. Om at flytte fokus fra penge og indtægter og i stedet dyrke sine passioner og drømme fuldt ud. Lykke og karrieremuligheder findes derude for alle der tør opsøge dem intensivt og målrettet.

Derudover kan Gordon P. Henriksen aka. "Storrygeren" bookes til events, firmaevents, kurser, guidede fisketure og fiskerejser.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Storrygeren er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Storrygeren

For booking af Storrygeren ring til nkbooking - tlf. 7020 3648


 Nyhedsbrev
E-mailadresse:

Tilmeld
Frameld
Nomineret
 Storrygeren
Info
Kontakt
NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
Email:
Relaterede kunstnere