Queen JamQueen Kopiband "Et band der kun spiller Queen musik" ? svarer folk vantro og med slet skjult mistro, når de hører om Queen Jam! Ikke desto mindre har Queen Jam taget kampen op med dette svære, nærmest guddommelige materiale og vil videreføre Queen´s fantastiske musik til en intens live-oplevelse.
Queen Jam´s koncept er meget enkelt - de er ikke et look-allike band, men 5 erfarne musikere, der elsker Queen´s unikke musik og som med respekt og spilleglæde vil dele dette med alle andre Queen fans. Publikum vil blive præsenteret for en lang række af de kendte Queen numre, som alle kan synge med på - bla. We are the champions, Show must go on, Another one bites the Dust, We will rock you, Breakthru, A Kind of Magic, I Want to break Free - og ikke mindst velkendte Bohemian Rhapsody.
Bandets medlemmer består af:
Trommer - Esben Bach En særdeles alsidig musiker. Har studeret på Drummers Collective i New York og er oprindelig en af de mest efterspurgte trommeslagere i det danske bluesmiljø, bl.a. siddet bag trommerne hos Kenn Lending, Shades of Blue og Ole Frimer Band. De seneste år har han været hustrommeslager på jazzstedet La Fontaine i Kbh.
Bas og vokal: Per Christensen - tidligere bassist i Randers bandet Hamlet. Hamlet var op gennem 70´erne kendt for heavy rock - med bla. masser af Deep Purple på programmet.
Leadvocal og guitar: Klaus Engelbreth, som med sin blues inspirerede sangstemme var en af hovedkræfterne i bla. Walking The Dog og Klausens Kvartet - alle kendte Randers bands. Paul Rogers indtræden i Queen, som erstatning for Freddie Mercury er en stor inspiration for Klaus i vocalarbejdet. Klaus er den dynamiske frontfigur i Queen Jam. Guitar og vocal: Palle Mortensen, igennem mange år guitarist i det landskendte Randers band Nippy. Gruppen huskes for deres pågående rockmusik tilsat meget flotte vokal arrangementer. Nippy turnerede op gennem 70´erne meget i Norge, Sverige og var 3. danske band overhovedet, der var på turne i England. Nippy udgav flere plader - bla. det eneste Beatles album, der nogensinde er lavet med danske tekster.
Klaver, keyboard og vocal: Asger Juul Lassen, kendt musiker, der har optrådt på musikscenen i mange sammenhænge og musikgenrer. Fra rockmusik med flere kendte Randers grupper, fra bla. Red Squares og Tony & Diamonds - til adskillige pladeindspilninger med forskellige kunstere, der gennem årene har indspillet i PUK-studierne. Asger er Queen Jams "Wizard" - idet han kan spille på stort set alle instrumenter.
Queen Jam er en forrygende "Rock - syng med aften", i form af potent Queen musik, som man ellers aldrig hører live på den danske musikscene.
Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Queen Jam er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Queen Jam
For booking af Queen Jam ring til nkbooking - tlf. 7020 3648
NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
E-mail: niels.kofoed@nkmusic.dk
|