Kaare NorgeDanmarks mest kendte og elskede klassiske sologuitarist Programmet vil bestå af hovedsageligt dansk musik og bl.a. danske sange fra højskolesangbogen,musik af Kaare Norge, og Anne linnet. Men der bliver også tid til uddrag af Kaare Norges mange populære arrangementer af store evergreens. Kaare Norge vil præsentere og fortælle om numrene undervejs i koncerten. Anmeldelse af albummet "Denmark":
Og videre til Danmark. Her går guitaristen Kaare Norge rundt og musicerer på smukkeste vis. Nu er han aktuel med albummet " Denmark", der blandt andet består af nyfortolkninger af Carl Nielsens " Solen er så rød" og Oluf Rings " Sig nærmer tiden, da jeg må væk". Allerbedst er Kaare Norge dog når han spiller eget materiale. Og det er der masser af på denne plade. Lyt for eksempel til " Homage for life". Det er smukt som bare pokker. Midthimmerlands Folkeblad
Kaare Norge har givet koncerter over det meste af verden - og fået fremragende pladeanmeldelser i mange førende musiktidsskrifter. Bl.a. har den ansete franske anmelder, Alan Miteran (La Guitarre), kaldt Kaare Norges transskription af Bachs Partita nr. 4 i D-dur for "en værdifuld berigelse af guitarlitteraturen", og den engelske anmelder, Colin Cooper (Classical Guitar), forudså allerede ved Kaare Norges debutplade i 1989 at Kaare Norge havde "The dimensions of a star in the making".
Kaare Norges karriere har været et succesrigt forløb med traditionelle/utraditionelle arrangementer.17 pladeudgivelser, omkring 40 - 55 koncerter om året og regelmæssig TV- og radiooptræden.
I 1990 skrev han kontrakt med det daværende Genlyd/BMG og blev derefter som klassisk musiker markedsført på pop/rockmusikkens præmisser. Således var han den første danske klassiske musiker, der optrådte på Roskildefestivalens store scene, i 1992, ligesom han var den første i Danmark, der lavede en klassisk video - indtil videre tre i alt - og den første skandinaviske guitarist, der gik på internettet.
Repertoirevalget er også traditionelt, med hovedvægten på barok og spansk folklore, men derudover har Kaare Norge afsøgt andre områder. Han har spillet - og indspillet - med flamencoguitaristen Luis Winsberg fra det tidlige "Gipsy Kings" og flamencovirtuosen Juan Martin, han har indspillet nye kompositioner af bl.a. ,Søren Hyldgaard og Kristian Borregaard,Kaare Norge.Kaare har selv komponeret musik, hvoraf det mest kendte stykke er Homage to Life, temaet fra DR1-udsendelsen "En naturlig forklaring".
Han har udgivet CD'en " Morning has Broken " på pladeselskabet CMC/EMI. CD'en rummer 14 klassiske versioner af rock'n'roll/pop-megahits.Arrangeret for Guitar&Strygekvartet(Kontra Kvartetten.DK)Denne uhyre populære og anmelderroste CD skaffede Kaare Norge såvel guld, som platinplade.1997.og runder nu snart 100.000 solgte eksemplarer alene i danmark.Pladen er også udgivet internationalt i 12 lande.
Kaare Norges 8. udgivelse, efterår 1998, har ligeledes allerede gjort sig fortjent til såvel guld som platin. " Classic " er en tur gennem den klassiske musiks historie, eksemplificeret ved nykomponerede arrangementer af virkelige storværker, bl.a. Bachs "Air", Beethovens "Für Elise", Schuberts "Ave Maria", Ravels "Pavane to a Dead Princess".Albinoni´s "Adagio", " Classic " rummer desuden også Norges egen komposition "Homage to Life" i en ny version med strygerakkompagnement spillet af Prags Symfoniorkester.
I julen 1999 udgav Kaare Norge CD´en " Christmas ", som er en smuk buket af de klassiske julesalmer og koraler i flotte, klassiske arrangementer, af bl.a. Fuzzy, Christian Borregaard og Kaare Norge. Kaare Norge spiller på CD´en sammen med stryge ensemblet "Kassandra Kvartetten" En nykomponeret julemelodi af Kaare Norge optræder her i Kaare Norges eget arrangement. Værket hedder: "Noche Buena".-(Gui&Strygekvartet.)
I marts 2000 udkom den anmelder-roste solo CD " La Cumparsita ", som hovedsageligt består af sydlandsk musik af bl.a. Albeniz, Tárrega, Morel, Paganini, Pipó og Ponce. Samtidig bidrager Kaare Norge selv med et 3 satset værk "Hombre y Guitarra", som er inspireret af hans sydlandske rejser og den spanske guitars intime virkemidler.
2001-april ,"Guirarra La Classical" universal Music - Solo
Guitars:
Kaare Norge spiller på en Robert S. Ruck fra 1990. .
på nogle tracks spiller Kaare også på:
Robort S.Ruck - Flamenco1993
Manuel Contreras 1986
Strenge: D´addario Composites EJ46C Hard Tension Sponsoreret i samarbejde med Akustikken, Århus, Denmark.Phone+45 86126034 BACH, RODRIGO, PAGANINI
"EN MERE END HABIL GUITARIST"
Kaare Norges pladedebut viser både en mere end habil guitarist - og en særdeles løfterig musiker. Jeg ved ikke hvordan de vil udtale navnet i udlandet. Men det er i hvert fald et flot visitkort, den 26-årige Århus-guitarist har fået sig med denne sin første pladeindspilning, endda for et multinationalt pladeselskab. Oven i købet står han selv som arrangør af de to af værkerne, Bachs D-dur partita og Paganinis e-mol sonate, den sidste arrangeret i samarbejde med mesteren Manuel Barrueco, som Kaare Norge har studeret hos. Og både som han har skrevet sit Bach-arrangement og i særdeleshed som han spiller det, overbevises man fuldt ud om hvor godt et instrument guitaren er til polyfon musik. Melodilinierne står klare og målrettede, og de forskellige klanglige registre musikken bevæger sig i er tydeligt adskilte uden at være isolerede.
Forstår at betone og vægte. Men hvad der først og fremmest fanger en ind, er Kaare Norges fremragende rytme og fraserings-fornemmelse. Han formår ualmindelig godt at betone og vægte musikken fra takt til takt, så der opstår en fin balance og ro og fremdrift, det være sig i de hurtige satser såvel som langsomme. Både i Bach-partitaen og i Rodrigos fascinerende "Tre spanske stykker" er det med til at understrege musikkens dansekarakter, uden at de melodiske kvaliteter i begge værker tabes af syne.
Berlinske Tidende,16 okt,1989-Jacob Levinsen.
"RODRIGO, PAGANINI OG BACH I GODE HÆNDER" Kaare Norge spiller sin Bach med udsøgt teknik, men samtidig med en udtalt fornemmelse for klangens skønhed, der giver mindelser om "Segovia". Ikke alene kunstnerisk men også lydmæssigt er denne indspilning fremragende. En smuk og lovende debutplade.
Horsens Folkeblad,23 okt.1989-Rene Boye Pedersen.
Kaare Norge has the diminsions of a new star in the making. That it should glow above the horizon of Scandinavia should surprise no one.
Colin Cooper - Classical Guitar Magasin
La Transcription Bach-pres de trente minutes! - qui enrichit notablement le repertoire des guitaristes. On pourra comparer avec la version pour clavecin de Gustav Leonhart(HM 3811/3)
Alain Miteran - La Guitare Magazin, France
(Oversat fra fransk af Merete Christensen) Dette er en Bach Transkription på tæt ved 30 min! - som betydeligt beriger guitaristernes repertoire. Man kunne sammenligne med versionen for cembalo af Gustav Leonhart (3811/3)
Alain Miteran - La Guitare Magazin, Frankrig
TANGO | til top...
"ALBENIZ FOR GUITAR"
Den danske guitarist Kaare Norge har indspillet en ny plade. Hvor han på den første transkriberede J.S.Bach, koncentrerer han sig her om spansk guitarmusik. Med fokus på Isaac Albeniz(1860-1909), der har draget den iberiske folkemusik ind i sine værker.
Værker skrevet for klaver men som med en række guitarister også har fundet vej til guitaren. Og denne vej er ikke lang - slet ikke i de transkriptioner Kaare Norge selv står for. Men det bedste er dog Kaare Norges guitarspil, der forener klarhed med temperament.
Teknisk beherskelse giver hver eneste enkelt node værdi, og det er godt i denne spanske musik, der ellers appelerer til det smægtende. På denne CD er desuden værker af Lauro og Kristian Borregaard samt filmmusik af Kaare Norge selv.
Berlingske Tidende,13 maj 1991 - SCS.
"SMUKT STILBRUD"
Kaare Norge(27) er tidens bedste bud på en international karriere. Hans finger-sætning har resulteret i en fremragende CD, der ikke blot yder den spanske retfærdighed, men også dansk-konverteret følsomhed. Man kan næsten tale om et smukt stilbrud. Så vidunderligt spillet så man skulle tro, det var skrevet for guitar.
Vendsyssel Stiftende,6 april 1991 - Carl Skøtt
"KLASSISK DER NÅR UD"
Den talentfulde klassiske guitarist Kaare Norge har begået en plade. Pladen er brilliant med flot fremførte værker af Albeniz, Paganini, Sanz, og Kaare Norge selv.
Ringkjøbing Amts Dagblad,14 maj 1991 - F. Nordentoft.
KAARE NORGE -
De musikalske signaler er helt rigtige. Også de øvrige Albeniz- stykker vidner om flot musikalitet, mod og teknik til overflod: Malaguenaerne letter virkelig.
Århus Stifstidende,22 Marts 1991-Ole Straarup.
"SPANSK PÅ TO MÅDER"
Han har høstet hædrende omtale af sit spil i både ind-og udland, hvad enten det er leveret ved koncerter eller på hans første plade, der udkom på CBS. 27-årige Kaare Norge er altså ikke hvem som helst, og "Tango" er da også præget af ro og en sikkerhed, som kun stor indsigt og teknisk perfektion kan give.
Aalborg Stiftstidende,30 marts 1991 - Junk.
FLOT "DANSK" KLASSISK STRENGESPIL"
Norge har vist sig at være en god satsning. Og det forstår man godt, når man lægger øre til det "danske", ekvilibristiske strengespil. I selskab med Albeniz, Paganini, Antonio Lauro klarer Kaare Norge sig flot med et par flotte selvkomponerede numre, der får lytteren til at føle sig i mere end godt selskab.
Dagbadet Ringsted,18 maj 1991 - FY
"FABELAGTIG GUITARIST"
En mægtig plade - blændende udført af Kaare Norge.
Skive Folkeblad,27 april 1991 - Jen.
"GUITARIST AF FORMAT"
Stærk nr.2 fra århusiansk talent. Kaare Norge er i alt, hvad han rører ved, en drønsikker tekniker, der bl.a er næsten helt hævet over guitaristernes evige problem - den uvedkommende lyd af finger-glid over strengene. Men han er først og fremmest en brilliant kunstner med stærkt udviklet bevidsthed om sine egne virkemidler og evne til at bruge dem, så resultatet fornemmes med klar logik.
Fyens Stiftstidende 3 april,1991 - Aksel Brahe.
This is a very good CD from the Danish Guitarist Kaare Norge. He has all the technique, talent and musicianship it takes to be a top-notch international guitarist, all he needs now is a little luck.
Colin Cooper - Classical Guitar Magasin. England
CON AMORE | til top...
"DANSKE NORGE ER INTERNATIONAL" * * * * *
Der er intet vammelt eller sødladent, men derimod stort vingefang og spændstig dynamik i den måde, den unge guitarist her tolker de gamle italienske og spanske værker på den ny plade. Den er et flot skub mod en international stjerne-karriere.
BT,den 21 april 1993- Birgitte Grue
"GUITAR MED BID OG KANTER"
Ser man bortfra pladetitlen"Con Amore" kan man kun have respekt for guitaristen Kaare Norge. Han har formået at få et rockselskab, genlyd, til at interssere sig for klassisk musik, med alt hvad de - i modsætning til sørgeligt mange klassiske selskaber - ved om moderne markedsføring, både overfor pladeforretninger, massemedier og publikum. Hvilket selvfølgelig kunne være ligegyldigt, hvis ikke Kaare Norge spillede så godt som han gør. Der er både bid og kanter i hans guitarspil og det er aldeles possitivt ment.
Berlinske Tidende,23 dec.1992. - Jacob Levinsen
"KLASSISK GUITAR-MUSIK I VERDENSKLASSE"
Den 29-årige århusianer Kaare Norges talent med en guitar er ubeskrivelig. Det skal opleves, og det kan det på fornem vis på hans tredje CD, hvor hovedvægten er lagt på spansk og italiensk-både barok og romantik.
Amtsavisen Randers,10 dec.1992- ps-k
"FIN OPLEVELSE"
Kaare Norge er en fin fortolker- Han er dels en glimrende tekniker, dels en en fin fortolker. Og med hans mange klangmæssige schateringer og dynamiske udsving bliver pladen en fin oplevelse.
Århus Stiftidende,10 nov.1992- Ole Straarup.
(oversat fra fransk af Merete Christensen) I denne imponerende produktion foretaget af unge aktuelle guitarister er der ingen tvivl om , at indspilningen af "Con Amore" udmærker sig ved det man forstår ved en fuldendt teknik. Lige fra de første satser bemærker man en perfekt koordinering, et anslag på en gang kraftigt og med en fin lethed i trækkene, en klar rytmisk præcision, en udtryksfuld flugt og Legato(bundet) spil, som får guitaren til at synge med en rund klangfuldhed og fritaget for al kontaktstøj. I den henseende skilter den danske guitarist i sonaten nr.1.op.3. for violin og guitar af N. Paganini med en stor teknisk utvungethed. En sådan beherskelse forskåner tilhøren for enhver spekulation over emnet; og man nyder virkelig musikken. Jeg anbefaler kraftigt denne CD til alle amatører, der er bekymrede i forbindelse med en god opførelse.
F. FERNANDEZ-LAVIE, La Guitare Magazin, Frankrig
LA GUITARRA | til top...
LA GUITARRA * * * * * *
Grænseløst- Her er alt, der kan glæde elskere af guitarmusik. Med hans tidligere CD'er in mente er det en klar fornemmelse, at han har placeret sig på et stade, der rækker langt ud over landets grænser-og talentet er i stadig udvikling.
Vendsyssel Tidende, 3 sep.1994- Carl Skøtt
"NORGES NYDE-PLADE"
Kaare igen på banen med en velkomponeret CD. Den traditionelle guitarmusik har Kaare Norge et fint greb om. Der er et naturligt flow i hans fortolkninger. En vellykket CD.
Århus Stiftstidende,8 sep.1994-Ole Straarup
"EN VEJ IND I GUITARENS VERDEN"
"La Guitarra"-det fjerde album på recordtid fra den virtuose guitarist. Den danske guitarist Kaare Norge formår som kun få hjemlige guitarister med sit spil at forene den disciplinerede klassiske musik med de mere afslappede populær-melodier. Lytteren lukkes ind i guitarens varme og stemningsfulde verden. Kaare Norge har begået et nyt, iørefaldende album.
Kalundborg Folkeblad,17 sep.1994- SA
"GODT BLANDET"
Lad det stå bøjet i neon med det samme: Kaare Norges nye CD er en udgivelse, man trives med. Den unge danske guitarist fjerde CD er på gaden - en blandet fornøjelse med tryk på fornøjelse. Kaare Norge har Indspllet en CD der viser hans store talent i musik fra den tidlige barok til vore dages toner.
Spansk tradition - Det er den spanske guitar-tradition der er fremherskende på CD'en. En tradition som Kaare Norge behersker til fingerspidserne - så at sige i værker af Yradier, Ponce, Barrios, Romeo og Tarrega, der alle er spaniere eller latinamerikanere, får man varme, glød og overlegen teknik i et perfekt lydbillede.
Det fri Aktuelt,12 sep.1994- Kenn Andersen.
(Oversat fra fransk af Merete Christensen) Glæde, megen glæde! Kaare Norge har held med sin indsats; at vise facetterne af et instrument, som ejer talrige af dem, ved at forføre tilhørerne med musik, som han har ville gøre vellykket, arrangeret på en meget intelligent og raffineret måde og udført til perfektion. Altsammen meget farverigt!
Alain Miteran - La Guitare Magazin, Frankrig
MOVEMENTS | til top...
"BAROK OG TANGO"
Når man høre Jacob Gades "Tango Jalousie" spillet på klassisk guitar i en mesterlig nuanceret transkription, fremmer man nye sider af melodiens genialitet. Den bliver så at sige et led i en mægtig musikalsk bevægelse i familieskab med barokken, og det forekommer helt selvfølgeligt, at danmarks førende guitarist Kaare Norge har valgt "Tango Jalousie" som præludium til sin nye CD "Movements". Efter jacob Gade følger Bachs E -dur suite, levende spillet i værkets melodiske rigdom, samt kompositioner af Bachs samtidige Francois Couperin, Sylvius L.Weiss, og Domenico Scarlatti. Den sidste høres i en følsom sonate, og lige så stilfærdig er den Rondeau af Coperin, som Kaare Norge spiller. Pladen rummer videre kompositioner af M.Preatorius, Frescobaldi, M. Lobett. Barokmusikkens lysende geometri lyder på Kaare Norges klassiske guitar med denne rumlige renhed, som genskaber barokmusikkens virtuost dekorerede klarhed, og han forbinder den forunderligt med Jacob Gades symbolisme.
Morgenavisen Jyllands-Posten,12 okt.1996- Hans Andersen.
"OVERBEVISENDE GUITARPLADE FRA KAARE NORGE"
Det vrimler med fine fraseringsdetaljer og klangfarveskift, og de valgte tempi er livligt overbevisende. Det er lykkedes Norge at omplante "Tango Jalousie" til guiar, på en sådan måde at den fastholder sin fyrighed og sensuelle tilbagelænethed. Og flot spiller han den. "Movements" er en såre vellykket udgivelse.
Århus Stiftstidende 17 sep.1996- Ole Straarup
"KLASSISK FORTRYLLELSE"
Guitaristen Kaare Norge spiller klassiske kompositioner, så det er en fryd. Hans teknik er eminent, og de klassiske værker emmer af ro og balance .CD'en er en fryd for øret og balsam for sjælen.
Det Fri Aktuelt,02 sep.1996- Lilo S.
KAARE NORGE har en formidabel evne til at styre guitarens lyd præcist og meget musikalsk. Der er både inderlighed og dybde i hans spil.
Morgenposten Fyns Stifttidende,28 sep.1996-Svend E.Sørensen
(Oversat fra fransk af Merete Christensen) Det er bemærkelsesværdigt godt spillet,ikke en node udebliver,og udførelsen er i sandhed yderst passende og virtuos. Kaare Norge forbliver en guitarist af stor kaliber, som har forstand på at sprede sin kærlighed til instrumentet. Han har med denne CD fulendt en CD, som uden tvivl vil gører guitaren meget populær i skandinavien.
Wim Hoogewerf - La Guitare Magazin, Frankrig
"SUPERVERSION AF TANGO JALOUSIE"
Kaare Norge har transkriberet Jacob gades "Tango Jalousie" til klassisk guitar, hvilket ingen tidligere har gjort - og det er blevet til en superversion af en af verdens mest populære melodier. Hovedværket på CD'en er J.S.Bachs Suite I E-dur. Det er en helstøbt CD, der sluttes af med en vidunderlig ny komposition, Kaares egen "Son of Gold" skrevet til hans egen lille søn.
Vendsyssel Tidende den 7 sep. 1996-Carl Skøtt
MORNING HAS BROKEN | til top...
"DEJLIGE HITS FRA NORGE" * * * * *
Morning has Broken er en meget vellykket CD.Den vil med rette kunne blive et julehit. Meget skrammel opnår samme prædikat. Men til Kaare Norges gunst taler, at han - trods det lette og sentimentale repertoire - holder fast ved, at musikken skal have den nerve, som den levende musiceren giver.
Århus Stiftstidende-Ol Straarup
"KAARE GÅR POP-VEJEN"
Morning Has Broken er spækket med nogle af verdens allerstørste hits, som guitaristen tager under kyndig behandling i samspil med de fire kvindfolk fra kassandra kvartetten.
Ekstra Bladet,13 non 1997-Kim Kastrup
"POPSANGE PÅ KLASSISK GUITAR"
I Kaare Norge fortolkninger er der ikke noget at kritisere (pop)komponisterne for, og indspilningerne viser, at der her er musik med lang holdbarhed og på "Klassisk niveau".
Flensborg Avis,23.12.1997.
"LÆKKER LYD FRA NORGE"
Morning Has Broken der stort set udelukkende består af evergreens fra rockens verden. Umiddelbart en fremmed verden for Kaare Norge, men med sin fortryllende guitarlyd understreger han det slægtskab, der består mellem den klassiske musik og nutidens populære toner.
Vendsyssel Tidende, Thisted dagblad, Viborg Stifts Folkeblad, Dagbladet Holstebro, Lemvig folkeblad, Midtjyllands Avis. Dec 1997-Henrik Breum.
CLASSIC | til top...
"GRØN CLASSIC TIL TIDEN" * * * * *
Iørefaldende og smukt. Kaare Norges troværdighed som musiker fejler som nævnt ikke noget. Hans tekniske dygtighed Og evne til at til at skabe smukke og iørefaldende fraseringer er højt udviklet. Classic er bare godt.
Århus stiftstidende,6 nov.1998-Ole Straarup
"POPULÆRE GUITARTONER"
Hans guitarspil er teknisk i orden, og han spiller med en følsomhed, som fint forløser den lyrisk-melankolske grundtone i de stemningsfulde melodier.
Morgenavisen Jyllandsposten,5 nov.1998-Søren Chr.Kirkegaard
"NORGE CLASSIC ER EN NYDELSE"
Nu vender Kaare Noreg tilbage til sit varemærke, den klassiske musik, og det gør ikke nydelsen mindre. Vivaldi, Bach Schubert, Bethoven. Umiddelbart finder undrtegnede den slags lidt vanskelig at kapere, men i hænderne på Kare Norge bliver Johann Sebastian bachs "Air", Franz Schuberts-"Ave Maria" særdeles lettilgængelige, for blot at nævne et par eksempler fra "Classic" CD'en.
Ringkjøbing Amts dagblad,Lemvig Folke BladSkive dagblad Thisted dagblad,25.11.1998 -Henrik H.Breum
KAARE NORGE "CLASSIC"
Bachs "Air" Schuberts Ave Maria". Jovist! Kaare Norge fortolker også på dette album musikken både blødt og kultiveret.
Midthimmerlands folkeblad,28.12.1998 - Splint.
CHRISTMAS | til top...
"ANDRE JULETONER" * * * *
Blide juletoner kommer fra den klassiske guitarist Kaare Norge, som stilfærdigt og stemningsfyldt fortolker en række af julens mest populære salmer.
Morgenavisen Jyllands Posten, den 30 nov 1999 - Søren Chr.Kirkegaard
KAARE NORGE" CHRISTMAS" * * * * *
Faktisk har guitaristen Kaare Norge med "Christmas" skabt en af de seneste års mest elegante juleplader. Ganske enkelt ved at vende bunken med op til 500 år gamle og derfor - skule man tro - for slidte sæsontræffere, for at spille dem en gang til, solo eller sammen med Kassandra Kvartetten, altså Eva Paulin på første vio. Lisbeth Sagen på anden Vio. Charlotte Borchorst på Bratsch og Dorthe Rolf på Cello. Det kan virke for nemt eller oplagt, men melodier som det egentlig burde være umuligt at høre noget som helst nyt i melodier - som "Det Kimer Nu", "Dejlig er Jorden" og "Glade Jul"- får faktisk en meget behagelig, næsten fornyet klang, takket være den luftige og dog fyldige atmosfære, som hviler over "Christmas", som har fået et yderst afslappet præg - men netop uden at virke kedsommelig eller langtrukken. Pludselig virker mange af de 13 stærkt overrente temaer - plus Kaare Norges egen "Noche Buena" - nærmest som skabt til enkel sprød guitar og et formfuldtendt brus af strygere, og med "Christmas" har Kaare Norge& Co nået deres mål: At skabe en plade, der kan give stemning til alle juledagene men strengt taget også vil kunne nydes på andre tider af året, netop på grund af sin stemning.
Nordjyske Stiftidende 18.12.1999.
"REN RNGLELYD PÅ JULECD"
Hvis man ikke kommer i julestemning ved at lytte til denne Cd er der vist ikke meget at stille op. Melodierne strømer klart og smukt fra guitaren, og i flere tilfælde præsenteres guitarklangene gave-indpakket i vellyd fra Kassandra Kvartettens strygere. Med på CD'en er også hans egen "Noche Buena" som står smukt i selskabet.
Lolland Falsters Folkeblad,01.12.1999- K.E.Watz
"KAARE NORGE MED JULESANGE"
Det er et julealbum , der må betegnes som et af de smukkeste ,der produceret i mange år.
Lokalenavisen for Lemvig, d 30.11.1999.
"KLASSISK GUITARJUL" * * * * *
Med sin eminente fingerfærdighed leger han med sine strenge og fortolker de folkekære melodier, så man bliver helt blød i knæene. Kaare Norge har sammen med Kassandra Kvartetten udgivet en smuk og enestående Jule-CD.
Ugeavisen Ribe Amt.den 23.11.1999
"ELEGANT OG ENKELT"
Pladen er støvsuget for pop. Det er alvor, det hele, og derfor er Højt fra Trætes grønne top ikke med, selv om den formentlig er den mest sungne juleaften. Om man vil er der religionon i de toner, om man vil kan man stille og med lukkede øjne spille hele CD'en i et nydelsens og eftertænktsomhedens øjeblik. Det er rigtig musik, og der må være forbud mod at spille denne plade over muzak-anlægget i ethvert stormagasin. Så smuk, så væsentlig og så gennemført er den ganske enkelt.
Helsingør dagblad,den 18.12.1999.
LA CUMPARSITA | til top...
"EN KLAR 10´er"
Spillet med omhu erfaring og glimrende teknik.
Århus Stiftstidende,14 Marts 2000-Ole Straarup
"EN FREMRAGENDE GUITARIST"
med musikalsk pietetssans.
Helsingør dagblad,11 Marts 2000-J.Sørensen-N.Berg.
"KAARE NORGES MÅSKE MEST HELSTØBTE CD"
Ingen nemme genveje, men masser af poesi og smittende livsglæde i imponerende teknisk indramning.
Nordjyske Stiftstidende,12 Marts 2000-Carl Skøtt
"NORGE HELT PÅ TOPPEN"
Kaare Norge lever gennem sit instrument.Og han bader sig i velvære ved strengene. Hele tiden nærværende - og aldrig et sekund på distance.
Vordingborg Dagblad (og alle sydsjællandske dagblade) af S.v.Klarskov
"EN MAND OG EN GUITAR"
Det er en stjernestund ved højtalerne, når Kaare Norge og "La Cumparsita" flyder ud på en kold vinteraften.
Skive Folkeblad 25 Marts 2000-Britta Kristensen.
"KLASSISK MUSIK ER FOR HELE FOLKET"
Honning for øregangen i Højerup kirke, da Kaare Norge fyldte Kirkerummet. Kaare Norge spillede sin musik med følelse og engagement, og hans repertoire gik fra spanske toner til italiensk og afsluttende med Tango fra Argentina.
Køge Dagblad 30 Marts 2000-Inge Engbart.
"KAARE NORGE"
Temperament og herlig musiceren er der masser af på dette album. Og alt sammen præsenteres med et glimt i øjet tilsat masser af poesi og smittende livsglæde.
Midthimmerlands Folkeblad, 2000-06-07
La Cumparsita - It is a completely over-the-top Tango piece that he plays admirably.Norge is a very competent Player.
Chris Dumigan - Classical Guitar Magasin
A MI AMOR | til top...
"KOPIER MED TEMPERAMENT!"
Ikke andet??? Det er næsten for nemt! Det er de tanker man får når man kigger på listen af titler. Lutter gamle kendinge...! Men i hænderne på den århusianske mesterguitarist Kaare Norge giver det pludselig god mening. Han giver sig tid til at udforske og udfolde selve melodierne ordentligt, og vise at de faktisk er meget flotte, når alt det hysteriske udenomspynt er pillet af dem. Sådan er Kaare Norge's nye plade. En smuk og yderst smagfuld gennemgang af hans personlige favoritter
Af Ove Nørhave -Nordjyske Stifttidende, Ålborg.
"FLAMENDE FLAMENCO-RYTMER!"
En af verdens dygtigste guitarister, den klassisk uddannede Kaare Norge, har udgivet et nyt album "A Mi Amor". Her har han samlet 14 af de melodier han holder mest af. Temperamentsfulde spanske og latinamerikanske melodier. Så er man til "Lambada", "Juanita", "Hotel California", "Guantanamera", "Samba Pa Ti", "Spanish Eyes" og Norge's egen "Sentimiento", så er cd'en en supergave.
B.T.
Selv om man er til rock musik, må man tage hatten af for en mand som Kaare Norge. Han behersker den spanske guitar med en sådan selvfølgelighed, at man klart fornemmer den faglige stolthed, dygtighed og akkuratesse, der ligger bag.
Numrene er en perlerække af dejlige og fantastiske popnumre udsat for Norge's spanske guitar. I flæng skal nævnes: "Spanish Eyes" (selvfølgelig), "Juanita"(Hoola Bandoola Band), "Samba Pa Ti" (Santana) og "Hotel California" (Eagles) og et enkelt af mesteren selv: "Sentimiento".
Musikidol
GUITARRA LA CLASSICA | til top...
"Kaare Norges nye CD er simpelthen et lille mesterværk. Det er en fryd for øregangene. Hans bedste til dato."
BT - Høeg.
Klassiske Plader Dansk guitarspil er generalt på et højt niveau. Den mest kendte guitarist er Kaare Norge, som har forstået at sælge sin musik til et bredt publikum. Han har gjort instrumentet populært, så det også er kommet andre guitarister til gode.
Kaare Norges musik er en god blanding af klassikere og gedigent populært. Det gælder også hans nyeste CD, som dog er mere vendt mod det klassiske med spanske guitarkomponister og en klaver-andante af Mozart arrangeret af Norge selv, som også har komponeret et par små stykker.
Han slutter fængende af med en Alborada af Juan Martin og sin egen beabejdelse af Jacob Gades "Tango Jalousie". Det er en CD for hele familien på højt plan.
Jyllands-Posten af John Christiansen. 10.06.2002.
SÅ SPANSK SOM I GAMLE DAGE Kaare Norge kan det der med en spansk frasering: selvbevidst, lækkert og ikke uden et glimt af forførelse. I årevis har han dyrket det og hans seneste cd viser, at han stadig mestrer kunsten.
Inden for det forholdsvis begrænsede univers af spansk-latinamerikanske komponister henter han sin musik og supplerer den med egne kompositioner eller transkriptioner.
Denne gang har Mozart og Jakob Gade leveret originalerne (hhv. andensatsen fra Klaversonate K.331 og Tango Jalousie), og Norge får meget ud af de to forlæg - mest synes jeg af Mozart, hvis værk ikke stiller den type af "orkestrale" krav, Gade-Tangoen trods alt vrimler med.
Som komponist bryder Norge ikke nye veje, men stemninger indfanger han med sin lyriske musik. Både når de trækker inspiration fra det spanske og det centraleuropæisk-amerikanske. Hans "Bagatelle d`Espagnolle" er med sin enkle melodik og en let synkroniseret placering af de spanske akkordslag en lille perle.
Århus Stiftstidende af Ole Straarup. 25.11.2002.
HERE COMES THE SUN | til top...
Recart Fire Stjerner * * * * POP KLASSIKERE : Guitaristen Kaare Norge, der holder af at bevæge sig i grænselandet mellem den klassiske musik og pop-musikken, har igen kastet sig over en stribe pop-klassikere. Sammen med flere klassiske musikere og blandt andre Jan Sivertsen, Jens Jefsen og Knud Møller, formår han at tolke sange som "Here comes the sun", "Blackbird", "Let it Grow", "Lady Jane", "Will you be there" og "Brave heart of stone" med vanlig indlevelse og fornemmelse for sangenes substans. Smukke tolkninger, der i fingrene på Kaare Norge også understreger de originale sanges storhed og muligheder.
D. 25 Nov. 2003, Uffe Christensen, Jyllands-Posten
Fem Stjerner * * * * * Åh nej, ikke flere kopier af særdeles kendte sange? Jo, men en af landets dygtigste og mest populære Klassiske guitarister, Kaare Norge, gør det aldeles fremragende, selv når han kaster sig over melodier, der i den grad er snævert forbundet med en ganske bestemt solist eller gruppe og en ganske bestemt stemning,stemme og tekst. For eksempel et par stykker fra The Beatles, uudtømmelige repertoire, dels McCartneys "Blackbird", dels Harrisons "Here comes the sun" (Lige efter en fornøjelig leg med lytterens forventninger med lyden af karakteristiske huggende strygere til "Eleanor Rigby").
Uanset om Kaare Norge spiller en mageligt tilbagelænet sang som Elton Johns vignet "Song for Guy" eller George Michaels "Jesus to a Child" giver han dem lige nøjagtigt det rum og de farver, som de fortjener. Og det uden at man egentlig savner en sangstemme.
Rundt om Kaare Norges meget nuancerede spil lægger sig ikke bare strygere og en pianist, men også en mindre rytmegruppe. Uden at tage opmærksomheden fra guitaren og de elegante og vel også udødelige melodier.
Af "bare" at være et kopi-album (bortset fra Norges egen, udemærkede "Brave heart of Stone") er "Here comes the sun" aldeles fremragende og en mere end (vel)oplagt opfølger til "MORNING HAS BROKEN".
D. 3. Dec. 2003, Ove Nørhave, Nordjyske Stiftstidende.
Kaare Norge - Here Comes The Sun
Recart Music
Fem Stjerner
* * * * *
Fantastiske Norge
Nej,det er ikke et kompliment til det norske fodboldlandshold ,men derimod
en kompliment til den danske guitarist Kaare Norge.Kaare Norge er modig på Here Comes The Sun-
Tager han udødeliggjorte Klassikere af bla.andre Beatles,Eric Clapton,Poul Simon,Elton John,Michael Jackson og udsætter dem for blædende klassisk guitarspil.Og naturligvis er der også et enkelt nummer akomponeret af Guitaristen selv:Brave Heart of Stone.
Men Why Worry ,som Mark Knopflers nummer hedder.Mod kan sidestilles med klogskab,for Kaare Norge
har nemlig allieret sig med nogle af danmarks bedste musikere på cden bla.den smukke Kamilla Sørensen,Bassisten Jens Jefsen,Percussionisten Jan Sivertsen og Guitaristen Poul Halberg.Mens du lytter til Harrison Here Comes The Sun,så træk endnu en John Daniels(Når Man har kendt ham så lænhe som jeg har,må man godt kalde ham ved fornavn) og håb på ,at det ikke varer så længe før Kaare Norge igen giver koncert i Ribe.
02.jan.2004 - Uge Avisen - Ribe. John Garp.
SILENCE OF THE SPANISH GUITAR
Fønix Music FMFCD1245(251-1)
release aug.2004
Har har du en av Danmarks absolut basta gitarrister!En platta av toner från
den akustiska gitarren,med influenser från bl.a Spanien och ett stank av klassiskt
gitarrspel.Ett musikaliskt masterverk!
Border Music Distribution Nyheter Vecka 41/2004
RECITAL
Universal UMD 982 794 8
RELEASE 21MARTS 2005
Kaare Norge har udsendt sin plade nummer 16,denne gang med ren klassisk musik
af Chopin,Mozart,den populære "Alla Turca" fra sonaten Kochel 331,
Schumanns "Traumerei" og flere numre af Johann Sebastian Bach i egne arrangementer.
Kaare Norge spiller sundt og godt og med en vitalitet som får en til at lytte.Det er klassisk populærmusik som kan lette hverdagens grå stemning.Kaare Norge har en enkelt Goldberg-
variation med på sin guitar.
RECITAL | Universal UMD 982 794 8 Kaare Norge har udsendt sin plade nummer 16,denne gang med ren klassisk musik af Chopin,Mozart,den populære "Alla Turca" fra sonaten Kochel 331, Schumanns "Traumerei" og flere numre af Johann Sebastian Bach i egne arrangementer.
Kaare Norge spiller sundt og godt og med en vitalitet som får en til at lytte.Det er klassisk populærmusik som kan lette hverdagens grå stemning.Kaare Norge har en enkelt Goldberg- variation med på sin guitar.
12.04.2005 - Jyllands Posten. John Christiansen. Besøg også Kaare Norge egen hjemmeside på kaarenorge.dk Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Kaare Norge er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Kaare Norge
For booking af Kaare Norge ring til nkbooking - tlf. 7020 3648
NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
E-mail: niels.kofoed@nkmusic.dk
|