Dansk Diva jam/m. Lotte LisbyJam Band Det kræver en diva at synge diva jam. Lotte Lisby opfylder alle kriterier:
Først en stribe børne cd'er, senere vinder af Se & Hørs pladechance (datidens X-factor), diverse TV shows, solist i Dansk Melodi Grand Prix, mangeårig frontfigur i dansebandet Miami, og adskillige hitlisteplaceringer både med Miami og som solist har udviklet talentet.
Et fire måneders langt show i Wallmans Saloner bl.a. netop med en diva-afdeling, og de mange efterfølgende opfordringer, har gjort, at Lotte Lisby nu kan tilbyde DANSK DIVA JAM. DE DEJLIGE DANSKE DIVAER (som Sanne Salomonsen, Lis Sørensen, Ray Dee Oh, One Two, Szhirley og m.fl.) bliver taget under kærlig behandling, og respektfuldt fortolket i denne mindernes og stemningernes hitparade. At det er de bedste musikere, der backer er en selvfølge.
Lidt om Lotte Lisby Lotte Lisby skreg ikke som andre børn, da hun blev født - hun sang. Og det har hun gjort lige siden.
Som barn vandt hun diverse talentkonkurrencer, "Lotte sang sig ind i hjerterne" lød feks. Amager Bladets overskrift.
"Lotte Lisby synger for børn" var fællestitlen for 4 pænt sælgende cd'er med børnesange, der bl.a. medførte direkte TV optræden i Bubbers "Snurre Snups Søndagsklub."
Lisby på toppen var Se & Hørs begejstrede konstatering, da hun kun 16 år gammel blev kåret som vinder af Se & Hørs legendariske Grandprix.
Det blev til pladeindspilning og TV optræden i Dansk Poplic Service.
Lotte afbrød en lovende karriere start med 1 års uddannelse på High School i USA, men også her slog sangtalentet igennem, når hun sang The National Anthem solo for tusindvis af mennesker ved store Rodeoshows.
Efter hjemkomsten til Danmark i 1998 blev hun forsanger i dansebandet Nightlife, og i 2000 fik hun henvendelse fra Jan Lysdahl, der testede sangerinder til sit nummer "Julian" i Det Danske Melodi Grand Prix.
Lotte vandt samtlige auditions, men måtte i selve Grand Prix'et se sig slået af Brd. Olsen, der jo suverænt vandt over alt og alle.
Michael Carøe annoncerede Lotte Lisby som nyeste del af Lisby-dynastiet - underholdningsbranchens svar på familien Laudrup.
En efterfølgende pladekontrakt med Scoop Records stod foran sin opfyldelse, da selskabet krakkede og en række indspillede tracks lå bundet i konkursboet.
I 2004 blev Lotte forsanger i dansebandet MIAMI, en karriere, der periodisk stod på stand-by, da Lotte videreuddannede sig i udlandet, bl.a 7 måneder i Guatemala og tre måneders sprogskole ophold i Spanien.
Lotte har spillet revy på Lindenborg Kro og var i 2008 artist i Wallmans Salonernes show i Staldene "Hjem til den pukkelryggede".
Sideløbende har Lotte Lisby udvidet sit repertoire og sine shows, således at hun i dag kan bookes både solo, med pianist, med guitarist, med studieband eller naturligvis fortsat med MIAMI.
Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Dansk Diva jam/m. Lotte Lisby er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Dansk Diva jam/m. Lotte Lisby
For booking af Dansk Diva jam/m. Lotte Lisby ring til nkbooking - tlf. 7020 3648
NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
E-mail: niels.kofoed@nkmusic.dk
|