RøstRØST er en københavnsk duo der består af sanger Ditte Rønn og pianist Søren Bebe, der har afholdt flere velbesøgte koncerter i Vor Frue Kirke i København. Det har givet blod på tanden efter at arbejde videre med improviseret musik i kirker, og repertoiret tæller velkendte danske sange som Tit er jeg Glad og Drømte mig en drøm i nat, som duoen skiller ad og samler igen med et nyt og effektfuldt resultat.
Musikken består af et stærkt improvisatorisk og loopbaseret electro-akustisk element, kombineret med udtryksfulde fortolkninger af salmer og viser. RØST udgav i 2006 den anmelderroste plade "Improvisationer" på Gateway og er i September 2010 inviteret af Det Danske Kulturinstitut i Kina til at spille på Verdensudstillingen EXPO 2010 i Shanghai. Derefter tager RØST videre på turne i Kina, og afslutter opholdet med en koncert til Beijing Jazzfestival.
"Kirkerummet er skabt til store følelser"
Det mener duoen, RØST, der improviserer over salmer, viser og gamle danske sange, hvilket giver smukke og inderlige koncerter, hvor både publikum og musikere kan opleve den ro og eftertænksomhed, som kirkerummet bidrager til.
RØST består af sanger Ditte Rønn-Poulsen og pianist Søren Bebe, der har afholdt flere velbesøgte koncerter i Vor Frue Kirke i København. Det har givet blod på tanden efter at arbejde videre med improviseret musik i kirker, og repertoiret tæller velkendte danske sange som Tit er jeg Glad og Drømte mig en drøm i nat, som duoen skiller ad og samler igen med et nyt og effektfuldt resultat.
Den nøgne melodi For RØST er det vigtigt at lade melodierne være det bærende. Salmer er som oftest lavet til at blive sunget a cappella, og ved at skrælle det harmoniske lag væk, så bliver der mere plads til det rolige og det meditative. "Vi arbejder med en enkelthed i udtrykket, som passer meget godt til den nordiske kultur. Vi er alle vokset op med de her salmer og sange, og gennem vores fokus på melodien, føler vi, at vi fortolker den danske kulturarv på egne præmisser - at vi kan ramme de følelser, der er i sangene", siger Ditte Rønn-Poulsen.
Det højtidelige og det legesyge "Musikken skal passe til rummet, som det foregår i. En kirke er skabt til at lade toner langsomt klinge ud, og vi dyrker, at der kan være mange sekunders efterklang - hver kirke er forskellig, og det giver forskellige muligheder", fortæller Søren Bebe, der benytter sig af forskellige elektroniske hjælpemidler og effekter til at skabe et lydlandskab, der understøtter grundstemningen fra salmerne. Ved fri improvisation bliver der skabt nyt liv i salmerne, og RØST lægger vægt på at lade sig inspirere i nuet - bruge friheden til at skifte mellem det ekspressive og det stille.
Om RØST Siden 2003 har Ditte Rønn-Poulsen og Søren Bebe arbejdet med improvisationsmusik og øjeblikskomposition, og de to musikere har opbygget et tæt makkerskab omkring det nøgne og intuitive udtryk, hvor man ikke er bange for at afsøge musikalske grænser. Sammen har Ditte Rønn-Poulsen og Søren Bebe udgivet pladen "Improvisationer" i 2006, der fik følgende ord med på vejen af Ivan Rod ved Gaffa:
. Der er noget stilfærdigt, mørkt og melankolsk over albummet. Men altså også noget oprigtigt interesseret, søgende og engageret. Søren Bebe har et på én gang tilbageholdt og markant anslag på klaveret. Han er en dybsindig og yderst interessant og kompetent pianist ... Men også Ditte Rønn-Poulsen er en dyb, interessant og kompetent vokalist, som med sit eget nonsens-sprog formår at etablere et "tekstuelt" univers, som nok er komplekst, men som man umiddelbart også kan koble sig på. Melodiøsiteten fra de to er således åbenlys og meget dragende.
Ditte Rønn-Poulsen: Diplomuddannet fra Konservatoriet i Århus 2003. Har spillet duo med Bo Stief, og har sunget alt fra bulgarsk kvindekor, jazz, pop, rock til folkemusik. Har bl.a. studeret improvisation ved Sidsel Endresen og Tord Gustavsen.
Søren Bebe: Pladeaktuel januar 2010 med Søren Bebe Trio og cd'en "From Out Here" med kompositioner af Søren Bebe, Niels Ryde og Anders Mogensen. Debuterede i 2003 fra konservatoriets solistklasse. Spiller med Karen Busck, Christian Frank, Carl-Erik lundgaard.
Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Røst er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Røst
For booking af Røst ring til nkbooking - tlf. 7020 3648
NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
E-mail: niels.kofoed@nkmusic.dk
|