Johannes Konstantin Neergaard

workshops, foredrag musikcoach

Johannes Konstantin Neergaard har som højskolelærer på Silkeborg Højskole og musikcoach i Mogens Dahl Koncertsal holdt talrige workshops og foredrag om og med musik.

 

Johannes Konstantin Neergaard

 

Som bestyrelsesmedlem og komponist i foreningen Forum for Rytme I Kirken har han været med til at sætte dagsordenen for en stor mængde debatter, korstævner og komponisttræf i det danske salmeskrivermiljø.

Johannes Konstantin Neergaard afholder bl.a. følgende foredrag:

Nyt liv til kirkens musik og sang
Få besøg af Johannes Konstantin Neergaard i sognet

Mød komponisten bag en lang række af de nye rytmiske salmer, og få en inspirerende aften for unge og ældre i menigheden eller kirkens ansatte.

Ring og hør om muligheden for:
-sangaftener med nye salmer
-foredrag om musik i kirken
-gospel med konfirmander og konfirmandforældre
-workshops med kirkens kor, organist og kirkesanger

Fra Lejrbål til Koncertsal
En lidt anderledes sangaften med Johannes Konstantin Neergaard

En sangtime med et nyt syn på kampen mellem klassisk og rytmisk musik.

En sangaften hvor vi sætter spot på forskellen mellem klassisk og rytmisk musik. Publikum prøver med egen krop og sangstemme at opleve forskellen på en klassisk og en rytmisk måde at synge fællessang på. Med underholdende anekdoter fra et liv fyldt med musik - både amatørmusikken omkring lejrbålet og den topprofessionelle i Københavns kulturliv - guider Johannes Konstantin Neergaard forsamlingen gennem smægtende suk, støn, glidetoner og skønsang.

Der er garanti for smittende humør, når publikum både sættes på sangtekniske prøver og får serveret tankevækkende overvejelser om kulturforskelle i dagens kulturelle Danmark.

Johannes Konstantin Neergaard har som højskolelærer på Silkeborg Højskole og musikcoach i Mogens Dahl Koncertsal holdt talrige workshops og foredrag om og med musik. Som bestyrelsesmedlem og komponist i foreningen Forum for Rytme I Kirken har han været med til at sætte dagsordenen for en stor mængde debatter, korstævner og komponisttræf i det danske salmeskrivermiljø.


Sangaften med højt humør og gode historier til!
En inspirerende sangaften med Johannes Konstantin Neergaard

Nu skal der sparkes liv i sangen! En lidt anderledes sangaften, hvor vi synger kendte og elskede sange fra højskolesangbogen, schlagere, viser og gode klassikere.

Fællessangens slingrende historie tages under kærlig behandling af Johannes Konstantin Neergaard med musikeksempler fra nær og fjern. Undervejs skal forsamlingen op at stå til både svingende poptoner og klassiske fællessangshits. Står vores tradition for at synge sange sammen stadig til at redde?

Efter denne aften tager man ja-hatten på igen!

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Johannes Konstantin Neergaard er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Johannes Konstantin Neergaard

For booking af Johannes Konstantin Neergaard ring til nkbooking - tlf. 7020 3648




NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
E-mail: niels.kofoed@nkmusic.dk