Royal Garden Jazzband

Jazzorkester

Med numre og trompetspil i Louis Armstrong-stil har Royal Garden Jazzband høstet store succeser rundt omkring i landet - bl.a. ved Århus International Jazzfestival og andre festivaler samt i jazzklubber og en række andre steder. Det skyldes både den swingende jazz i den rigtige, traditionelle dixielandstil og orkestrets humørfyldte sceneoptræden med tæt kontakt til publikum.

 

Royal Garden Jazzband

 

Jazz som i 20'erne og 30'erne med Royal Garden Jazzband -
inspireret af Louis Armstrong


Bandet har en sikker stilfornemmelse med rødder i 20'erne og 30'ernes New Orleans med iørefaldende, personligt solospil, vekslende med flot sammenspil og helt usædvanlig jazzsang og velklingende duetter mellem musikerne i de gamle og kendte jazzstandards.

Inspiration fra Armstrong og Goodmann
Royal Garden Jazzband har en af landets bedste "Louis Armstrong-trompetister". Det er Kai Verdelin fra Ryslinge på Fyn. Han har i en årrække spillet i det nu opløste Veteranerne. To af hans glansnumre er den sjældent spillede "Westend Blues" og "On The Sunny Side Of The Street" med den originale Armstrong-slutning. Det høje C er således ikke fremmed for ham. Ved siden af ham står hans mangeårige makker, klarinettisten og altsaxofonisten Dennis Christiansen fra nabobyen Ringe. En suveræn udøver på sit instrument med Benny Goodmann som forbillede.

Jazzsang helt ud over det sædvanlige
Den trejde blæser, basunisten Jørgen Rosschou, har i en menneskealder spillet i de oprindelige Kardinalerne på Fyn, Han er også en af publikums favoritter med sin helt specielle og originale sang i f.eks. "Nobody Knows You When You Are Down And Out" og "Do You Know What It Means To Miss New Orleans".

Har spillet jazz hele deres liv
Pianist er Svend Frandsen fra Grenå og trommeslager Olav B. Hansen fra Haderslev - begge rutinerede og flot spillende musikere, der har spillet jazz siden de var helt unge.

Royal Garden Jazzband startet i 1956 - en tilbage fra den gang
Fælles for dem alle er, at de har spillet traditionel jazz i næsten hele deres liv. Den sjette i bandet, bassisten Flemming Seiersen fra Ørsted på Djursland, startede Royal Garden Jazzband i 1956 i Nykøbing Mors sammen med en flok FDF-drenge. Der har dog været afbrydelser i spilleriet gennem årene, men i starten af 90'erne genstartede han bandet, som nu er helt på toppen og spiller adskillige gange om året især i Øst- og Sønderjylland og på Fyn. Og ikke mindst flere gange om året i Nykøbing Mors, hvor det hele startede. Herfra skriver en fan i Morsø Folkeblad bl.a.:

"Helt utroligt, hvad de kan frembringe"
"Sikke en dag vi fik ud af det - toner og melodier, liv, glæde, munterhed for fuld hammer og udblæsning. Helt utroligt hvad de syv gamle "plejehjemsaspiranter" kunne frembringe af lydtryk og musikpræsens. Vi besluttede på stedet, at indtil vi stiller træskoene, vil vi hvert år deltage i jamsessionerne med Royal Garden på Resturant Belle Epoque. Tak for en pragtfuld lørdag eftermiddag".

Besætning:
Kai Verdelin (trompet)
Dennis Christiansen (klarinet og altsax)
Jørgen Rosschou (basun og sang)
Svend Frandsen (piano)
Flemming Seiersen (bas)
Olav B. Hansen (trommer)

CD'er:
Demo-live, optaget på Ørsted Kro den 30. november 2003
Demo, optaget på Danmarks Journalisthøjskole den 21. januar 2007


Booking:

NK Music: telf. 70 20 36 48




Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Royal Garden Jazzband er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Royal Garden Jazzband

For booking af Royal Garden Jazzband ring til nkbooking - tlf. 7020 3648




NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
E-mail: niels.kofoed@nkmusic.dk