FendersDansemusik Et rigtig godt showband med en stribe af egne hits i bagagen - det er underholdning i særklasse!
Deltaget 5 gange i Dansk Melodi Grandprix .
FENDERS dobbelt album udkom d. 11/4-06
25 ÅRS TILBAGEBLIK 12 nye Sange og 12 af de gamle Året er 1980 og Fenders - i sin nuværende form - er en realitet! 2.000 koncerter, 6 albums, 50.000 liter diesel, 400.000 tilbagelagte km, 700.000 publikummer, 8.000 tons gear løftet, 120.000 sange sunget og 60.000 kopper kaffe senere - kan Fenders gøre status over et kvart århundredes karriere i dansk showbiz.
25 år som band og en veteran i dansk underholdning markeres med et dobbelt album, hvoraf CD1 er nye sange og CD2 er hits gennem tiden...
Af de nye sange har allerede Kærestedage nydt stor opmærksomhed på P4.
Helt oprindeligt startede Fenders i 1975 på resterne af det gamle Vejle-band Fender Four.Hvem DE var, og hvornår det hele startede . ja, hvem ved mon det? Helge Engelbrecht, Arne Østergård og Keld Christiansen tegnede bandet i denne periode, og det blev til to LP´er under Gustav Wincklers kyndige vejledning.
I 1982 blev sangen "Det´ løgn" udtaget til Grand Prix´et, og resultatet blev en 4. plads. Helge Engelbrecht, bandets huskomponist, vælger i 1985 at stoppe livet på landevejen, og i stedet hyres Brian Thomsen til tjansen. I samme periode tiltræder Carsten Kolster som ny trommeslager.
Endnu et Grand Prix bli´r det til i 1986, da Fenders med sangen "Vild med eventyr (Banke, banke på)" fra Jacob Jonia og Engelbrechts hånd bli´r nummer 3. Samme makkerpar leverer i 87 vinderen "En lille melodi", hvor Fenders og Helge deltager som "Drengene" sammen med Anne Herdorf. Samme år udsendes LP´en/CD´en "Puslespil" indeholdende sangen " Pizzeria Fantasia".
Efter et par udskiftninger deltager Fenders igen i Grand Prix´et i 92 med "Solens børn", som bli´r dette års nummer 3. Kort tid efter udsendes CD´en " Ta´ det som det er ". Og så er det tid til "Latest & Greatest", som udkommer i 97. "Lov mig du bli´r her" fra år 2000 er Fenders seneste medvirken i Grand Prix´et.
Det er guitaristen Peter Stub og bassisten Anders Tind, der er grundstammen og sangskriverne i det Fenders, som i dag kan se tilbage på en 25-årig karriere.
Som Anders og Peter siger: "Og hvis I tror, det har været sjovt ( og hårdt til tider ) ja. så har I helt ret! Vi har grinet, knoklet, bandet og svedt, og vi kan med stolthed sige, at vi har videreført et af Danmarks mest sejlivede bands!"
I dag er Fenders: Peter Stub - guitar og vokal Anders Tind - bas og vokal Micahel Jensen - trommer Mikkel Bryde - keyboards og vokal Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Fenders er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Fenders
For booking af Fenders ring til nkbooking - tlf. 7020 3648
NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
E-mail: niels.kofoed@nkmusic.dk
|