Enjoy The Silence

Depeche Mode coverband

Enjoy The Silence - Et Depeche Mode coverband
Den elektroniske popmusiks konger, Depeche Mode, spiller alt for sjældent i Danmark. Det gør coverbandet
Enjoy The Silence noget ved.

 

Enjoy The Silence

 

Spørger du Depeche Modes store, danske fanskare, så kommer bandets turnébus alt for sjældent til landet. De spiller gerne i Parken, men normalt kun hvert fjerde år. Det tomrum udfylder coverbandet Enjoy The Silence. Tone for tone låner coverbandet Depeche Modes sange og forvandler dem til live-oplevelser.

Koncerterne fører publikum gennem højdepunkterne fra Depeche Modes karriere - fra starten af 80'ere til det nye årtusinde, fra Just Can´t Get Enough til Personal Jesus.

Enjoy The Silence består af to keyboardspillere, en guitarist, en trommeslager, en sanger og en sampler. Originalt er der
ellers kun tre personer i Depeche Mode. Men Enjoy The Silence indspiller ikke plader. De spiller kun koncerter. Og de
færreste gider se på tre mand, der står på en scene og gemmer sig bag synthesizere og en trommemaskine. Derfor har
coverbandet udvidet holdopstillingen - hvad Depeche Mode også selv gør, når de spiller live. Selvfølgelig er udtrykket
stadig grundlæggende elektronisk. Men Depeche Mode er efterhånden kendt som et af verdens største rockbands og det
prøver Enjoy The Silence at leve op til. Den snævre musik skal ramme bredt.

Kodeordet er optimistisk sortsyn: Moltoner, mørke tekster og sort tøj. Samt fængende melodier og fremsynede lydbilleder. Depeche Modes tekster er indadvendte og reflekterende, og deres musik er udadvendt og let tilgængelig. De to modpoler samler Enjoy The Silence i deres show. Der er både plads til at danse sig gennem aftenen og til at lukke øjnene og lytte sig væk. Coverbandet består af dygtige musikere og i front står en forsanger, der både ligner og lyder som den ægte vare.

Enjoy The Silence er:

Kim Ringgaard: Sang
Rasmus Bauer: Keyboards og kor
Henning Vincent: Keyboards og programmeringer
Lars Mikkelsen: Guitar og keyboards
Michael Roger: Trommer

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Enjoy The Silence er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Enjoy The Silence

For booking af Enjoy The Silence ring til nkbooking - tlf. 7020 3648




NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
E-mail: niels.kofoed@nkmusic.dk