Søren Dahl - fra Cafe Hack

Komiker stand-up

Danmarks sjoveste radiovært

Hans humor kan være underspillet, hyggelig og jysk. Men han kan også forvandle sig til et frådende vittigheds-monster, som river skarpslebne vitser af sig i højt tempo. De fleste kender Søren Dahl som den flinke radiovært fra "Café Hack" på P4. Men han optræder lige så hjemvandt i rollen som "sjov mand" - også kaldet solist, komiker eller stand up.

 

Søren Dahl - fra Cafe Hack

 

Når man hyrer Søren Dahl til et show, kan man være sikker på, at man får den ægte vare. Han har erfaringen og professionalismen, og så kan han som få kombinere snak, humor og musikalitet. Søren Dahl spænder over det meste - og vil få folk til at hulke af grin, uanset om anledningen er en firmafest, en stor fødselsdag eller underholdning til et kursusarrangement. Vittighederne afleveres med skarp og rå kant - uden at den jyske lune fornægter sig.

Søren Dahl tilrettelægger hver gang sin optræden til den særlige anledning. Netop denne lydhørhed, som gør ham til Danmarks mest populære radiovært, gør ham til en lige så efterspurgt konferencier, solist, komiker eller stand up. Han har en særlig evne til at målrette sin optræden. Han indgår gerne i dialog omkring planlægningen - og han elsker at være på.

Søren Dahl kan desuden noget, som kun få konferenciers magter. Han kan krydre sin rolle med musikalsk optræden. Søren Dahl er oprindeligt uddannet musikpædagog ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 1984 - og har desuden videreuddannet sig i musical- og filmkomposition i London. Han har stået bag utallige musikkompositioner og arrangementer rundt omkring på de danske teatre, og han har desuden skrevet musik til tv og film.

De fleste danskere kender Søren Dahl i rollen som den veltalende, menneskekærlige og videbegærlige radiovært i det populære P4-program "Café Hack" samt fra hans fortid som medlem af De Nattergale. Han har også været tv-vært i DR-programmet "Det' ren kagemand" og for "Charlie får gæster" på TV2 Charlie. Søren Dahl er thybo og født i Thisted. Han blev i 2004 kåret som Årets Thybo af Thy Erhvervsråd.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Søren Dahl - fra Cafe Hack er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Søren Dahl - fra Cafe Hack

For booking af Søren Dahl - fra Cafe Hack ring til nkbooking - tlf. 7020 3648




NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
E-mail: niels.kofoed@nkmusic.dk