Caroline

Caroline

Hvad sker der når et pladeselskab skriver pladekontrakt med en 11 årig pige? Der sker det at de fleste automatisk går ud fra at pigen kommer fra et tv show,- som "MGP" eller "Scenen er din"! Dette er ikke tilfældet med Caroline.

 

Caroline

 

Caroline fandt helt tilfældigt ud af at hun kunne synge, da hun en dag var med sin mor på arbejde (som er publisher),- de sad nemlig i pladestudiet og ventede på en demo sangerinde der skulle dukke op, som aldrig kom, hvorefter Caroline frisk som hun er, tog udfordringen op og sprang til.. for det kunne jo være sjovt at prøve... demoen hørte Universal Music ved et tilfælde,- og her starter Caroline's sang karriere.


Sprængfyldt med energi

For det har nemlig altid været spring-gymnastik, mavedans og dans i almindelighed der har optaget hende - egentlig sjovt da de fleste kender Caroline som lidt af en "drenge-pige" der altid er frisk på et lille slagsmål (kun for sjovt) eller som kommer til skade (som Caroline's nabodreng sagde: "hvis jeg skal have en lillesøster, så skal det være en som Caroline.. for hun er jo næsten en dreng").. måske det er drenge genet der gør at hun har fået et "klippe-kort" til skadestuen, fordi hun aldrig sidder stille! Så er det godt hun en gang imellem kan få lov til at ride på sin storesøster Kirstine's hest "Queen Of Eternity", så noget af al energien kan blive brændt af :o)

Energien brænder Caroline også af når hun en gang om året står på ski.. og det er lige ned af de sorte pister, for hun har været på skiferie hvert år, lige siden hun var 3 - et naturtalent er hun (ifølge hendes mor) - Måske fordi hun elsker udfordringer og har rejst i det meste af Europa, Caroline er vild med fremmede kulturer og har mange venner i udlandet.



"Drenge-pige"... og dog ;o):

Du har måske regnet ud at Caroline er en "bukse pige", og dog,- for hun elsker smarte kjoler, og har huller i ørerne, er især glad for lange øreringe.. Hun har langt blondt hår og har et ønske om at hendes hår bliver så langt at hun kan sidde på det en dag. Hun elsker at have lange negle, selvom hendes farmor ikke syntes det er særlig pænt. Hun er derimod ikke typen der bryder sig om bar mave eller for stramt tøj..

Caroline ligger nok middel i klassen hvis du spørger hende selv,- og godt opdraget er hun, så hun taler pænt og behandler andre med stor respekt og ømhed,- hun er pligtopfyldende og til at stole på.. og så er hun ordensmenneske! Hun holder af at være sammen med sine venner og spiller alle former for spil.

Hun elsker at skrive historier og laver tit egne tekster, hun har selv været med til at skrive nogle af teksterne på hendes album, bl.a. "Ko ni chi va", som handler om hvor let det er at komme i kontakt med andre børn hjemmefra; den globale verdens nærhed...

Caroline har deltaget i en musical der hed "Hjerte mail-inder" det syntes hun var vildt sjovt. Alt i alt er Caroline en glad, positiv pige, med stor tillid til livet, og som glæder sig til at komme ud og udfordre sit ny-opdagede sang talent på live scenerne her til foråret og til sommer.



Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Caroline er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Caroline

For booking af Caroline ring til nkbooking - tlf. 7020 3648




NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
E-mail: niels.kofoed@nkmusic.dk