Cartoon Network SuperShow

Nyt Børneshow

Efter mere end 600 succesfulde shows over hele Danmark, er Cartoon Network nu klar med et splinternyt underholdende 30 minutters Cartoon Network scene Show med mange af de mest populære helte fra kanalen.

 

Cartoon Network SuperShow

 

Cartoon Networks største TV-stjerne, Ben10 får denne gang hjælp af en helt ny helt, Generator Rex. Også Chowder slår sig som noget nyt løs på scenen. Men intet show uden de gamle kendisser, Scooby og så selvfølgelig værten Søren Thorup.

Denne gang får de virkelig brug for børnepublikummets hjælp. Chefen har fyret alle tegneserieheltene på Cartoon Network. Nu vil han vise peruvianske dokumentarfilm, direkte transmissioner fra folketinget og dybdeborende interviews med eksperter i pollental. For han mener ikke børn længere gider se TV.

Sammen med publikum skal Søren og vores allerstørste tv-stjerner: Chowder, Scooby Doo, Rex og Ben 10 overbevise chefen om børn vil se tegnefilm og de derfor skal genansættes. I månedsvis har de forberedt sig ned til mindste detalje: øvet hver en bevægelse, hver en replik og hver en sang igen og igen og igen og igen. De har arbejdet til sveden sprang, og stemmerne var hæse. For intet, absolut intet må være overladt til tilfældighederne, når årets største liveshow går i luften.

Der vil være sang, quizzer og underholdende konkurrencer for publikum på scenen med masser af flotte præmier fra Cartoon Network.

Søren fortæller: "Vi har lavet et nyt sjovt live show for børnene med nogle af de mest populære figurer lige nu fra kanalen. Det er vigtigt, at vores fans får mulighed for at møde deres favorittegnefilmsfigurer fra TV i virkeligheden. Det er helt fantastisk at se reaktionerne."

Cartoon Network SuperShow er ca. 30 minutters super underholdning for hele familien. Efter showet kan børnene møde alle heltene og Søren, få en autograf og et knus af deres yndling.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Cartoon Network SuperShow er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Cartoon Network SuperShow

For booking af Cartoon Network SuperShow ring til nkbooking - tlf. 7020 3648




NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
E-mail: niels.kofoed@nkmusic.dk