Nyt album på vej

KIM SCHWARTZ

Onsdag 10. december 2008 kl: 15:18

Det handler om ærlighed, varme og ægte følelser, når den danske sanger og sangskriver Kim Schwartz i nærmeste fremtid udgiver album nr. 8 i rækken. Denne gang er det på engelsk og under kunstnernavnet SCHWARTZ.

Første singleudspil "I Still Believe In Love" har været længe undervejs. Sangen er skrevet i 1997, og Kim Schwartz har, sideløbende med sin danske musikkarriere, arbejdet med at skrive sange på engelsk, indspillet og finpudset "I Still Believe In Love" og de øvrige numre der skal udgøre det kommende album, der forventes på gaden i starten af 2009.

Kim Schwartz har flere gange været i USA for at arbejde på nye numre, og er nu klar til at dele mange års arbejde med sit publikum i både ind- og udland.

"Et baneskifte fra dansk til engelsk vil formentlig byde på nye muligheder og spændende udfordringer for mig, ikke kun som artist, men også som sangskriver. Jeg har prøvet mange forskellige ting i musikbranchen og ser nu frem til at mine engelsksprogede sange, der langsomt men sikkert, er blevet formet igennem de sidste 10-12 år, nu endelig skal udsendes. Jeg glæder mig ufattelig meget", siger SCHWARTZ om sin nye single og det kommende album.

Holdet bag 1. Single " I STILL BELIEVE IN LOVE " er:

Produceret af N.O Thorning & Mike Andersen
Mixet af Rasmus Bøgelund
Trommer: Jens Kristian Dam Pedersen
Bas: Kristian Kold
Tangenter/Orgel: N.O Thorning
Elguitar : Mike Andersen
Kor: Pia Trøjgaard
Indspillet i Studio NO Østbirk


© Copyright 2024 NKBOOKING. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.





NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
E-mail: niels.kofoed@nkmusic.dk