Bølle-Bob Show

30 ÅRS JUBILÆUMS SHOW MED BØLLE BOB

Onsdag 19. august 2009 kl: 15:57

Bølle-Bob Show - 30 års jubilæums show

I efterårsferien 2009 præsenterer Bølle-Bob Show en hit kavalkade af de populære sange for hele familien. Der bliver blandt andet et genhør med "Smukke Sally", "Ikke rigtig voksne", "Lillebror", "Eva og Lasse" samt naturligvis titelsangen "Bølle-Bob".

I år er det 30 år siden Bølle-Bob sangene første gang blev udsendt. De mange iøre-faldende sange og stadig aktuelle tekster om de emner, børn og teenagere skal forholde sig til, præsenteres af 8 unge skuespillere og sangere i et helt nyt show i en forrygende ny koreografi.

TV2 fejrer Bølle-Bobs 30 års jubilæum ved at sende TV-serien "Han er grov, men han er sjov." med 8 afsnit i efteråret 2009, hvor nye generationer af børn, kan få kendskab til Bølle-Bob, og deres ældre søskende, forældre og bedsteforældre kan opleve et glædeligt gensyn og få vedligehold populariteten af sangene.

Bølle-Bob sangene blev oprindeligt skrevet i slutningen af 70'erne af Gunnar Geertsen, der skrev sangene til sit skolekor i Hornum, da han som skolelærer ønskede at kommunikere ungdommens emner på en mere nutidig måde.

Sangene blev dengang en landeplage - og de fleste kan i dag stadig synge med på "Han er grov - han er sjov.." - "Lillebror, Lillebror, nej hvor er jeg træt af dig.." - "Vi er ikke rigtig voksne - Vi er ikke rigtig børn.." osv.

Først blev Bølle-Bob en stor pladesucces med mere end en halv million solgte eksemplarer; siden blev sangene i midten af halvfemserne overført til teatret, og i 1998 blev en længe ventet filmatisering af Bølle-Bob udsendt på video og senere DVD, som indtil dato er solgt i mere end 120.000 eksemplarer - og stadig sælger til normal pris.

Flere CD'er med hitlisteplaceringer blev udsendt og har indtil nu solgt i mere end 100.000 eksemplarer. Bølle-Bob Show blev lanceret og blev udsendt på video med et salg på 50.000 eksemplarer, og en hel speciel TV-version på 8 afsnit blev vist på TV2, og den genudsendes nu i oktober 2009.




© Copyright 2024 NKBOOKING. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.





NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
E-mail: niels.kofoed@nkmusic.dk