Per Nielsen

NY CD PÅ VEJ

Fredag 18. september 2009 kl: 11:34

Ny CD på vej

Per Nielsen udsender den 26. oktober sin nye CD, der på nær trompeten er ganske forskellig fra de tidligere udgivelser. Det er en CD med perler fra den Danske Melodibog, som de aldrig er blevet spillet før.

Uanset et bredt favnende musikvalg i hovedsageligt populærmusikkens store repertoire, så har de tidligere 11 studiealbums været bakket op af store symfoniorkestre, der med strygere i antal op til 70 musikere har lagt bunden for den smukke klang fra trompeten.

På den nye CD står trompeten så klar og ren i sam- og modspil med blot en lille rytmegruppe, bestående af fantastiske musikere som Lennart Gruvstedt på trommer, Natan Walden på bas, Carl Ulrik Munk-Andersen på klaver og Per Gade på guitar.

Stemningen på den nye CD bliver dermed langt mere nærværende, og de mange geniale arrangementer og den ekvilibristiske præstation fra både trompetisten og de eminente studiemusikere vil helt sikkert fange opmærksomheden hos flere generationer af forbrugere samt lyttere på landets radiostationer.

En så medrivende guitarsolo og et så formidabelt klaver-break er aldrig oplevet - og aldrig foreventet - i "Det haver så nyligen regnet", men det lykkes så flot, at man bare må høre den igen.

Alexander Radu, der til dagligt er koncertmester i Malaysia´s Symfoniorkester, udfordrer i "Tango Jalousie". Per Nielsen´s trompet i et fantastisk samspil, der trods sit meget høje musikalske niveau fastholder nummeret som populærmusik af højeste karat - og så er det nok også første gang denne tango spilles som samba.

Foruden sit mangeårige job som solotrompetist i Sønderjyllands Symfoniorkester giver Per Nielsen året igennem en lang række koncerter over hele landet, og populariteten understreges af, at Per Nielsen har solgt mere end 350.000 CD´er, hvilket gør ham til den ubestridt mest sælgende instrumentale kunstner i Danmark.

Klik her for at høre de to smagsprøver "Det haver så nyligen regnet" og "Tango jalouise" fra Per Nielsens nye Album "Danske Toner".


© Copyright 2019 NKBOOKING. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.





NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
E-mail: niels.kofoed@nkmusic.dk