Peter Viskinde

NYT ALBUM - VED NÆRMERE EFTERTANKE

Mandag 26. juli 2010 kl: 13:48

Viskinde har valgt sange fra eget bagkatalog og favoritter, fra andre komponister, til det kommende album.

"Jeg forsøger at komme tættere på kernen i de enkelte sange, ikke for at prøve at skrive historien om, som andre ivrigt gør det, men for at give de sange, som er en stor del af mit liv, det de fortjener. Payback time, så at sige. Jeg sætter en ære i at udvise respekt og hengivenhed over for de sange, som har ændret mit liv. Nogen er lavet helt om i takt og tone, andre, ikke så meget. Alle er de indspillet som first takes, med vokal og guitar samtidig. Mindst muligt hokus pokus og så meget nærvær som muligt." udtaler Viskinde fra studiet i Århus.

"No Peace Like In Heaven" skrev Peter Viskinde i 1995, til albummet Midnight Mission. Sangen skrev sig selv på hans gamle Grabau klaver, i C dur. Peter spiller ikke klaver, og hvis han gør lidt, er det i C. Der er, som mange vil vide, ikke så mange svære sorte tangenter i den toneart. I studiet senere den dag, blev den indspillet med en anden sanger og fik en lyd og form, som, ifølge Alex Nyborg Madsen, fik den til at minde om en slagsang for en Sydamerikansk bananstat.

"Paradise Coming Home To You" er fra 2000, og tidligere indspillet til "Sheriff Songs". Ned i tempo og toneart er den kommet. Meget tættere på nu.

"Corrina Corrina". En af Peter Viskindes favoritter fra den store Amerikanske sangbog. Indspillet af mange gennem tiden. Især Bob Dylans udgave fra 1962 er forbillede for deres version. "My Heart Belongs To You" er fra "Good times" albummet fra tidligere i år. Den trængte til at komme lidt tættere på.

"Don't Think Twice". Skrevet af Bob Dylan til Freewheelin-albummet fra 1964. Hvis Viskinde skulle vælge sin favoritsang af alle, er det den. Har nu, måske ret unødvendigt, følt det nødvendigt at indspille den. Men ok, som altid, han gør det også mest for sin egen skyld.

1. Single fra albummet er " No Peace Like In Heaven ".


© Copyright 2024 NKBOOKING. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.





NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
E-mail: niels.kofoed@nkmusic.dk