Jane & Shane

FORRYGENDE SLOTSKONCERTER I LEDREBORG

Fredag 20. august 2010 kl: 12:10

DR's slotskoncerter i Ledreborg blev sidste år det foreløbige højdepunkt i karrieren for duoen Jane & Shane. Lørdag den 21. august 16.40 kan du opleve deres optræden på DR 1.

Engelske Jane Clark og irske Shane Donnelly var opvarmning for koncertens hovednavn Bee Gees legenden Robin Gibb.

Det blev til to forrygende koncertdage i slotsparken i Ledreborg. Jane & Shane fik på scenen følgeskab af de musikalske venner Rune Olesen, perkussion og Troels Skærbæk, kontrabas plus DR Underholdningsorkesteret. Slotskoncerterne blev kulminationen på flere års hektisk koncertvirksomhed overalt i Danmark og de seneste to år også optræden på Grønland bl.a. i forbindelse med selvstændighedsfestlighederne.

Jane & Shane er i øjeblikket i gang med at producere deres tredje cd-udgivelse og i løbet af vinteren kommer de på turné både som duo og med band.


© Copyright 2024 NKBOOKING. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.





NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
E-mail: niels.kofoed@nkmusic.dk