Annette Heick NYT ALBUM Onsdag 7. marts 2012 kl: 13:33 Annette Heick er ved at ligge sidste hånd på sit andet studiealbum, der udkommer i både Danmark og Sverige i det nye år. Albummet er indspillet i Stockholm sammen med produceren Tony Malm, og består af sange på både dansk og svensk, med duetter på kryds og tværs af sundet. Ved koncerten får Annette Heick besøg af den aarhusianske rapper, og tidligere vinder af MC Fight Night Ham den Lange, samt den svenske sanger Eric Nytomt, der synger duetten Nu på Annettes nye album.
Det aarhusianske publikum kender senest Annette fra rollen som den ordsprogsforvirrede Pia i 80'er musicalen Elsk mig i Nat, der spillede i Musikhuset i efteråret 2010. I genopstæningen af Elsk mig i Nat X-mas - der kommer til Musikhuset i december 2012, er hun atter at finde i den livsbekræftende musical.
Annette blev født ind i en showbizz familie, og er opvokset op i Danmark, men flyttede for et par år siden til Sverige. Her bor hun i dag lidt uden for Malmø, sammen med manden Jesper, og deres to børn på 2 og 6 år.
Det helt store gennembrud fik Annette Heick i 1988, da hun sammen med grandprix-legenden Tommy Seebach hittede stort med "De Skælder Mig Hele Tiden Ud". Siden har hun deltaget flere gange i Dansk Melodi Grand Prix, senest i 2008 med sangen "Copenhagen Airport", udgivet soloalbummet "Right Time", samt været vært på diverse store danske tv-programmer og shows.
Annette er en kvinde med power, og der skal hele tiden ske noget. Hun har ved siden af musikken og scenen, skrevet flere bøger og medvirket i film, samt lagt stemme til en lang række tegnefilmsfigurer. Tidligere på året var hun nomineret til en Robert i kategorien "Bedste Kvindelige Hovedrolle" for sin rolle som Yvonne, i den danske Olsen Banden tegnefilm "Olsen Banden på de bonede gulve".
Læs meget mere om Annette Heick © Copyright 2026 NKBOOKING. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
E-mail: niels.kofoed@nkmusic.dk
|