Ny EP fra Basim fra Xfactor

EP'EN "5" UDKOMMER 8. FEBRUAR

Mandag 4. februar 2013 kl: 10:12

Til februar er det præcis 5 år siden, at hele Danmark for første gang blev præsenteret for den nu 20-årige sanger, BASIM. De sidste fem år har i den grad været travle for den unge mand, der i dag uden sammenligning er den artist fra X Factor, der har opnået den største succes.


Mere end 400 koncerter samt værtsroller på TV i ind- og udland er nogle af de ting, BASIM har opnået siden 2008. De 5 år skal fejres med ny musik!

Den 8. februar, præcis 5 år efter BASIM's første optræden i X Factor's liveshow, udkommer EP'en "5".
Den digitale udgivelse af EP'en kommer til at indeholde 5 helt nye danske numre + 1 bonusnummer - en duet med Line, der sidste år blev nummer 2 i X Factor. Den fysiske udgivelse indeholder 5 ekstra bonusnumre i form af liveoptagelser.
Samarbejdet med Line på singlen, "Brænder Inde", har en lidt speciel historie. Line har nemlig siden 2008 været stor fan af BASIM, og hun har derfor også været at finde blandt publikum til mange af hans koncerter.

BASIM har efter et turbulent 2012, hvor han i maj mistede sin far, valgt, at han vil rundt i landet og optræde med de nye numre for sine mange fans. Allerede fra februar vil han kunne opleves live rundt omkring i landet.

Sideløbende med denne danske udgivelse har BASIM arbejdet på sit internationale materiale i Los Angeles, hvor han har skrevet sange sammen med nogle af verdens førende sangskrivere, bl.a. den danske producer, Cutfather.

BASIM udtaler selv om EP'en "5"; "Jeg glæder til at hele Danmark skal høre mine nye sange, og håber at folk kan høre den udvikling jeg har gennemgået siden 2008"

EP'en "5" udkommer fredag d. 8. februar 2013.


© Copyright 2024 NKBOOKING. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.





NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
E-mail: niels.kofoed@nkmusic.dk