Benedicte Riis
Foredrag
Benedicte Riis kan holde et sprudlende foredrag om energi og appetit i formidling af viden og kundskaber. Eller hvad med et kontroversielt foredrag om struktur og kreativitet, orden og kaos?
SLIP DRØMMENE FRI - musik-foredrag for SEJLERE med Benedicte Riis
Benedicte Riis tager os med over Atlanterhavet fra Cape Town til Rio de Janeiro i sin lille 31 fods sejlbåd og fortæller i billeder og musik om beslutningen, forberedelserne og økonomien. Vi går ombord og sejler omkring Kap Det Gode Håb hvor de to gaster, Anna og Jacob, som er på alder med Benedictes egne børn, langsomt vænner sig til sølivet. Efter St Helena møder de sammen angsten, tvivlen og stormen hvor alting går galt og sejlads, ledelse og selvudvikling bliver praktisk nødvendige størrelser. Men drømmene er intakte, gennem dull rooms og motorskader....
Benedicte Riis har guitaren med og synger sange forfattet på havet. Foredraget bygger på bogen "Slip drømmene fri - bliv skipper i dit eget liv" som er udkommet på forlaget Koustrup og Co.
SLIP DRØMMENE FRI - foredrag for LEDERE med Benedicte Riis
Oplev et power-eventyr for ledere, som har mod til at bruge drømmene aktivt og kræfter til selv at styre skuden gennem hårdt vejr.
I drømmene ligger ofte den gode ide, lysten til forandring og det eventyrlige drive som fører til de spændende møder, de nye teams og de friske planer.
Det er en ur-kraft i mennesket at realisere sine drømme, og vores selvtillid og dømmekraft styrkes hele tiden af gode resultater og happy endings.
Men drømme er også hårdt arbejde, barske beslutninger og kameler at sluge.
Benedicte Riis beskriver i billeder, modeller og musik en leders tanker og følelser gennem realisering af en farlig plan.
Fra budgetter og økonomistrukturer hopper hun ud på det dybe vand og tager os med over Atlanterhavet fra Cape Town til Rio de Janeiro. Det kræver planlægning og selvdisciplin, timing og rollefordeling - men drømmene er hele tiden intakte og altid med.
Utraditionelt i foredraget medbringer Benedicte Riis sin guitar og krydrer oplevelsen med sange om timing, samarbejde, ansvar og den vidunderlige glæde og sejrsrus det er, at gå styrket i land!
Foredraget bygger på bogen "Slip drømmene fri - bliv skipper i dit eget liv" som er udkommet på forlaget Koustrup og Co.
Biografi
Benedicte Riis er uddannet lærer og cand. phil. i musik, forfatter, foredragsholder og idekvinden bag familieorganisationen Tante Andante.
Om sommeren bor Benedicte Riis i sit bondehus i Vrigsted ved Juelsminde, om vinteren sejler hun i sin lille Tante Andante Båd, som for tiden ligger i Brasilien.
Benedicte Riis produktion af bøger, artikler, TV- og radioudsendelser er stor, og hun er kendt for en levende og skarp tunge når det gælder samfundsdebat, musik og kreativ ledelse. Ofte spiller Benedicte Riis klaver eller synger en af sine egne viser som kreativt indslag i kurser og foredrag, eller man oplever hende udklædt i festlige gevandter.
Som grundlægger af Tante Andante organisationen har Benedicte Riis bygget projekter op i De Nordiske Lande, Grønland, Østeuropa, Afrika, USA og Sydamerika. Hun har undervist på Danmarks Lærerhøjskole, arbejdet på Lego, Sesamy Street i New York og for Western Publishing, USA´s største børnebogsforlag. Hun har også interviewet mange interessante mennesker, bl.a. Victor Borge og Astrid Lindgren.
Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Benedicte Riis er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Benedicte Riis
For booking af Benedicte Riis ring til nkbooking - tlf. 7020 3648
Sidste nyt om Benedicte Riis
Benedicte Riis SLIP DRØMMENE FRI ...
NY BOG AF FORFATTEREN BENEDICTE RIIS UDKOMMER 1. JUNI 2010
Oplev et power-eventyr for kvindelige ledere, som har mod til at bruge drømmene aktivt og kræfter til selv at styre skuden gennem hårdt vejr.
I drømmene ligger ofte den gode ide, lysten til forandring og det eventyrlige drive som fører til de spændende møder, de nye samarbejdspartnere og de friske planer.
Det er en ur-kraft i mennesket at realisere sine drømme, og vores selvtillid og dømmekraft styrkes hele tiden af gode resultater og happy endings.
Men drømme er også hårdt arbejde, barske beslutninger og kameler at sluge.
Benedicte Riis har med sin nye bog beskrevet en kvindelig leders tanker og følelser gennem realisering af en farlig plan.
Fra budgetter og økonomistrukturer hopper hun ud på det dybe vand, tager to unge gaster med sig, og sejler over Atlanterhavet fra Cape Town til Rio de Janeiro.
Det kræver planlægning og selvdisciplin, timing og rollefordeling - men drømmene er hele tiden intakte og altid med.
Som kvindelig skipper er der mange mænd, som kikker over skulderen. Hvilke råd skal følges, og hvilke droppes? Hvem kan man stole på, og hvornår tør man vise sine svagheder?
Benedicte Riis skifter rammerne ud fra sit kontor til et cockpit i en sejlbåd, og de bonede gulve erstattes med et frådende hav, men lederfunktionerne er de samme.
Ansvaret for menneskeliv, den gode rollemodel, beslutningsprocessernes helvede og den vilde, usigelige glæde når planerne lykkes. For fest og fejring og en god latter, er der altid plads til hvor Benedicte Riis viser sig.
Utraditionelt i bogen, er der digte og sange som handler om timing, samarbejde, ansvar og det vidunderlige ved at gå i havn...
Oplever man Benedicte Riis som foredragsholder, har hun altid sin guitar med, og krydrer gerne sine livskraftige budskaber med sang og musik.
BENEDICTE RIIS (f. 1958)
Medlem af Eventyrernes Klub og Kongelige Danske Yachtklub. Idé-kvinden bag og leder gennem 25 år af den utraditionelle organisation Tante Andante, som arbejder med børn og musik over hele verden. Allerede som ung boede Benedicte Riis med sine egne to børn i det lukkede Bulgarien, og senere sammen med sin datter i Ojibwaindianernes reservater i Nordamerika. Overalt i verden har hun samlet stof til sine mange bøger og musikudgivelser, der alle har haft til formål at skabe økonomisk basis for Tante Andante-organisationen. I dag deler hun eventyrerne ligeligt mellem Danmark og verden. Hun er gift med sin gamle ungdomskæreste, og bor naturskønt i Vrigsted tæt ved Juelsminde og de danske fjorde, men om vinteren sejler hun Jorden rundt i Tante Andante-båden.
FRA BAGSIDETEKSTEN PÅ BOGEN...
SLIP DRØMMENE FRI er et eventyr fra det virkelige liv. Benedicte Riis lever og arbejder som organisationsleder, kunstner og mor i et stærkt spændingsfelt mellem eventyrlyst, ansvarlighed og krav. Langsomt oplever hun, at stress og hård mediepåvirkning leder hen mod en alvorlig krise. Hun beslutter sig for at lære at sejle, køber sig en sejlbåd i Cape Town og forbereder et togt over Atlanterhavet. Med sig har hun to unge danske gaster på alder med sine egne børn, og sammen klargør de båden til turen over Atlanten, fra Sydafrika til Rio de Janeiro.
Den storslåede sejltur, som bl.a. går over Napoleons ø, St. Helena, udvikler sig dag for dag til en række nyttige værdier og livskompetencer for to generationer. Mod og gennemsigtighed, ros og stolthed bygges op som værn mod tvivl og usikkerhed.
Motoren bryder sammen, og hvem kan reparere? Stormen raser livstruende udfor Brasiliens kyst, og hvordan komme igennem de angstfyldte dage? I det daglige liv kan angsten ofte snige sig ind og få en alt for central plads, som langsomt men effektivt slår alle vore drømme og visioner ihjel. Men her ude på det oprørte hav bliver værdierne klare, angsten konkret og løsningerne til at tage og føle på.
Expect the best - and prepare for the worst er sejlernes valgsprog, og det kan godt overføres til livet i almindelighed, hvor vi alle kommer i den situation, at det liv, vi nu engang lever, forekommer os angstfyldt, uoverskueligt og sammenfiltret. Her opfordrer bogen os til at drømme, vurdere, tage action og drømme igen, så vi hele tiden bevarer livsglæden, men samtidig er parate og velforberedte.
Sejladsen over et stort ocean er livsfarlig og krævende, men det er livet også. Bogen opfordrer til at være modig og rummelig og lade drømmene bane vejen for indestængte følelser og boblende glæde. Og når drømmen bliver til virkelighed, er det tilladt at fejre, at det faktisk nytter noget at tage utraditionelle beslutninger, følge sine visioner, gribe rorpinden og blive skipper i sit eget liv.
Danseorkestre
Countrymusik
Gospel
Jazzorkestre
Klassisk-Kirkekoncert
Koncertnavne
Kopibands
Partybands
Receptionsmusik
Solister
Solo Duoer
Viser Folkemusik
Børneshows
Børneunderholdning
Juleunderholdning
Komikere
Sanggrupper
Serveringsteater
Show /Underholdning
Stand-Up
Storytelling
Tryllekunstnere
Ældreunderholdning