Kim Schwartz

Kim Schwartz optræder både som solist, men også med sit velspillende Band.Kim Schwartz dansktop, country, rock og popmusik. Kim Schwartz har faktisk begået sig i alle disse genrer og men en ihærdig indsats og altid på jagt efter nye udfordringer formår Kim Schwartz at holde sig på toppen af den danske underholdnings-scene.

Verdens bedste øjeblik
Kim Schwartz viser et bredt spektrum af musikalske talenter på en ny cd, der udkommer 8. september. Her er rå rock, passioneret pop og blues'ede ballader, alt sammen forbundet af sangskriverens dybe kærlighed til livet
Af journalist Rie Nielsen

En drengs drømmende blik gennem et kikkertøje. En vens svære sygdom. Glæden over datterens møde med den første forelskelse.
Det er bare et lille udpluk af de episoder og billeder i sangskriver Kim Schwartz' liv, der nu bliver foreviget på hans nye cd: "Verdens Bedste Øjeblik". Var der nogen, der sagde dansktop? Så glem det straks igen!

Kim Schwartz fik ganske vist et hit på dansktoppen for år tilbage med sangen "Køge Torv". Men det bør ikke sætte ham i bås hos danske musikelskere. Kim Schwartz er langt fra lig med pladderpop og letkøbt lyrik, hvor hjerte rimer på smerte. Som Danmarks første teenageidol Otto Brandenburg (uden sammenligning i øvrigt) sagde til Ekstra Bladet i 1967:
" Hvis man én gang er kommet til tops i en bestemt stil, forventer folk at man skal være sådan resten af livet. Det er lidt uhyggeligt."
"Verdens Bedste Øjeblik" blotlægger, at Kim Schwartz er en mand med mange talenter. Først og fremmest er han i kontakt med sine følelser. Det betyder, at der er hjerteblod i hver eneste af sangene på den nye cd. For eksempel i "Tid Til Hinanden".
- Den er nok det nærmeste, jeg er kommet på sandheden om utrygheden ved kærligheden. Livet er jo fuldt af blå mærker og ridser og skrammer. Og selv om man har valgt hinanden, kan man jo ikke altid være sikker på, at begge parter i en ind imellem totalt uoverskuelig hverdag også er på vej det samme sted hen. Når man mærker det usikkerhedsmoment, så ser man først, hvor vigtigt det er, at man bruger mere tid på hinanden, forklarer Kim Schwartz.

Det budskab bringer han videre til publikum i sin poetiske tekst, blandt andet med strofen: "..når tågen letter, danser vi igen"

Vinkler på virkeligheden
Følelserne får hele vejen gennem cd'en frit løb, dog aldrig på en sentimental eller ukontrolleret måde. Alle sange er på hver sin måde vinkler på det virkelige liv. For eksempel er der er det bløde blik, en onkel ser sin nyfødte niece med. Opmærksomheden, som naboen undlader at give sin vidunderlige kone. De trøstende ord, man næsten ikke kan få frem, når ens gode ven rammes af en forfærdelig sygdom. De gode råd, man gerne vil give unge piger, når de drømmer om en karriere som popstar eller fotomodel. Og jalousien, som alvorlig talt faktisk kan æde et menneske.

- Hver sang har sin egen historie, inspireret af ting, som jeg enten har set på min vej gennem livet, eller oplevet på egen krop. Men det jo er ikke det samme som, at det er personlige ting. Det er episoder og følelser, vi alle kommer ud for hen ad vejen. Og jeg oplever, at en sang nogle gange kan få taget hul på emner, det ellers er svært at tale om, forklarer Kim Schwartz.

Som for eksempel den føromtalte svære jalousi, der efterlader den ramte i en tilstand af momental sindssyge. Kim Schwartz synger om den i sangen "Det Sku' Lige Ha' Været Mig". - Når man kan se, at en anden mand tilbeder den, man elsker, så dukker frygten for at miste op. Og den kan for nogle være et svært emne at tale om, uddyber Kim Schwartz. Han har flere gange oplevet, at folk kommenterer hans sange og giver udtryk for, at de kan kende sig selv i sangenes figurer med de episoder og følelser, sangskriveren nu har udstyret dem i og med. - På den måde er mine sange ren kommunikation, slår Kim Schwartz fast: - Jeg forsøger at kommunikere med folk. Mit ønske med det, jeg laver, er, at jeg gennem mine sange kan være med til, at folk får øje på, at kommunikation og dialog er utroligt vigtigt for at opnå større forståelse for hinanden.

At leve i nuet
Kommunikation og kærlighed. Det er to af nøgleordene på "Verdens Bedste Øjeblik". Et tredje er det, som titlen antyder. Nemlig at vi skal huske, at det er lige nu, vi lever. - Verdens bedste øjeblik er her hele tiden. Det er lige nu, vi har brug for hinanden. Derfor er hvert eneste øjeblik verdens bedste, filosoferer Kim Schwartz. "Tid Til Hinanden", "Den Sidste Millimeter" og vel egentlig også "Mand Overbord" handler også om tid og om at være tilstede i nuet. Omkvædet i "Mand Overbord" lyder: "Det er aldrig for sent/ at forelske sig i'en/ fra en ukendt eventyrplanet - skønhed fornægter sig aldrig. - Men hvor går man hen/ når man vågner igen/ og indser det utænkelige er sket - stjernerne blinker som altid.". "Det er for let bare at sige farvel - men det sker jo nok alligevel." Kryptisk tekst, der giver en helt bestemt mening for Kim Schwartz, men som alligevel bliver serveret på en måde, så lytteren kan lægge sin egen historie i ordene.

Vekslende stilarter
Men "Verdens Bedste Øjeblik" er naturligvis andet end tekster og følelser. Det er musik, leveret i flere genrer uden nogen form for slinger i valsen. Rock, blues, pop, viser. Alt sammen fyret af med stilsikker præcision. - Jeg har øvet mig som en gal de sidste ti år på at blive en bedre sangskriver. Og jeg synes, at jeg bliver bedre og bedre til det, smiler Kim Schwartz. Han er ikke mest glad for nogen bestemt af genrerne. - Det er vigtigt for mig, at jeg finder den form for musik, der passer til den sang, jeg vil skrive. Mine sange udspringer jo af noget, jeg ser eller oplever i min dagligdag, understreger Kim Schwartz. Som for ksempel "Drengen & Kikkerten". Drengen er Schwartz' egen søn, som fik en kikkert af sin mormor, da han var lille. - Min søn lå på maven med kikkerten for øjet og kiggede ud ad vinduet og op mod stjernerne. Han var helt væk. Det var så smukt et syn, at det inspirerede mig til at fortælle historien, fordi det netop i dette øjeblik gik op for mig, hvor vigtigt det er, at vi lader børn drømme, pointerer Kim Schwartz. Den sang måtte fortælles som lille en historie, et stykke storytelling, som visetraditionen er formidabel til. Derfor fremstår nummeret på cd'en som en drømmende og enkel popvise.

Hånden på hjertet
Det diametrale modstykke er før-citerede "Mand Overbord", der dækker over den barske historie om vennens alvorlige sygdom. Derfor får vi lov at høre klædelige rå kanter hos den ellers så rare, pæne og normalt ret humoristiske Kim Schwartz. I "Mand Overbord" finder han sin lettere hæse rockstemme frem, fordi det passer til historien, melodien og genren. Jo, Kim Schwartz kan sit håndværk. Og ja, det er da sandt, at han både har hittet på dansktoppen, og at han også blev en flot nummer fire ved det nationale melodigrandprix i år med sangen "Åh Amore", hvor han i øvrigt fik grandprixveteranen Dario Campeotto med på scenen som gæstesolist. Men selv om Kim Schwartz indtil videre er kendt for at bevæge sig i de lettere genrer, så tag ikke fejl: Han har virkelig noget på hjerte.

TRACK-LIST
1: Det Bli'r En Go' Dag
2: Den Sidste Millimeter
3: Tid Til Hinanden
4: Mand Overbord
5: Drengen & Kikkerten
6: Hun Ville Være Fotomodel
7: Vagn & Mona
8: Verdens Bedste Øjeblik
9: Lille Sonja
10: Det Sku' Lige Ha' Været Mig
11: Kærlighed Ved Første Blik

bonustracks
12: Åh Amore
13: En Smule Af Dig

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Kim Schwartz er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Kim Schwartz

For booking af Kim Schwartz ring til nkbooking - tlf. 7020 3648

Sidste nyt om Kim Schwartz

Kim Schwartz

LULUS KAVALER

De fleste der kender Kim Schwartz ved godt at der imellem de dybe og underfundige tekster, engang imellem gemmer sig lidt af en gadedreng med et smil på læben.

"En helt almindelig mand forelsker sig i hende "stangdanseren" og drømmer om at de skal følges ad til livets ende". Det er da en skøn fantasi og kærlighed på et ret højt plan, smiler Kim Schwartz og retter lidt på kasketten.

Lulu's Kavaler er produceret i samarbejde med den legendariske guitarist Jens Runge, der kendes for sit samarbejde med bl.a. Sanne Salomonsen, Tamra Rosanes, Hanne Boel og Rugsted/Kreutzfeldt.

"Lulu's Kavaler" kan downloades på iTunes fra d. 22 Maj.

Kim Schwartz

Sangeren og sangskriveren Kim Schwartz, der i august 2010 udsendte den pænt afspillede første single "Slå Blikket Mod Himlen", er nu klar med single nr. 2 som har fået titlen "To Elskende".

Ny single Kim Schwartz

Med inspiration fra den barske hverdag. Den økonomiske krise har på verdensplan sat sine tydelige spor hos de fleste. Men det skal nok gå alt sammen synger Kim Schwartz.

Nyt album på vej

Det handler om ærlighed, varme og ægte følelser, når den danske sanger og sangskriver Kim Schwartz i nærmeste fremtid udgiver album nr. 8 i rækken. Denne gang er det på engelsk og under kunstnernavnet SCHWARTZ.


 Nyhedsbrev
E-mailadresse:

Tilmeld
Frameld
Nomineret
 Kim Schwartz
Info
Kontakt
NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
Email: