Mads Keiser

Stand up komiker og konferencier

En aften med Mads Keiser giver både noget at tænke over og meget at grine af. Med sin baggrund som skuespiller, journalist og komiker har Mads Keiser gennem årene udviklet sin helt egen comedy-stil. Mads Keiser henter lige gerne sin inspiration hos Darwin og Freud, som i hverdagens glade vanvid.

Og boltrer sig ekstatisk i emner som: Kunsten at være et shampoo-offer, kønshormoner og nødløgne, urimelige kælekrav og dumhedens endelige sejr.

På scenen er Mads grænsesøgende uden at være fladpandet, skarp uden at være sårende og sjov uden at være idiotisk.

Mads Keiser er en efterspurgt foredragsholder og han har arbejdet som tv-vært på DR og TV2. Blandt andet på de meget populære DR-programmer "Kald Mig Mads", hvor han sammen med Lone Kühlmann, Ann Mariager o.a. debatterede forskellen på kvinder og mænd. Desuden har han en glorværdig grum fortid i PLAT, Danmarks første rigtige boy-band.

I 2005 opførte Mads Keiser soloshowet "Ulven Kommer" på Bellevue Teatret.

Pressen skrev om showet:
"Et begavet, underfundigt og særdeles underholdende show om kulturens byrde i skarp sovs"

"Publikum overgav sig forsvarsløse til det store grin - gymnastik til hjernecellerne og kønshormoner i højeste gear"

"Stand-up for voksne"

"Bragende god underholdning leveret med genial timing... Mads Keiser er den evige klovn. I hans mimik læser man en begejstring og et engagement, der får hver replik til at lyde som om den netop er opstået inde i hans krøllede hjerne. Begavet underholdning, der får det store grin til at sætte sig på tværs i halsen, når man mindst venter det"


Foredrag med Mads Keiser: Han, Hun og Forskellen - Et brag af et foredrag om forskellen på mænd og kvinder.

- Hvorfor bliver mænd så sølle når de er syge, og hvorfor lyver kvinder bedre end mænd?
- Hvorfor ødelægger testosteron mænds evner til at sortere vasketøj og hvad er logikken i kvinders logik?
- Hvordan lyder de ældgamle og tophemmelige regler, som alle mænd kender og nøje følger?
- Hvad har penismisundelse og kvinders humoristiske sans med hinanden at gøre?
- Hvad er fakta, hvad er fordomme og hvad siger videnskaben til det hele?

Mads Keisers foredrag er en underholdende blanding af grin og alvor, hvor man genkender og griner af sin partner og - ikke mindst - sig selv.

Begge køn får kærligheden af føle i dette forrygende foredrag, hvor Mads Keiser blander underholdning og alvor, så man genkender og griner af sin partner og - ikke mindst - sig selv

Mads Keiser holder også foredrag om finanskrisen og kommunikation.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Mads Keiser er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Mads Keiser

For booking af Mads Keiser ring til nkbooking - tlf. 7020 3648


 Nyhedsbrev
E-mailadresse:

Tilmeld
Frameld
Nomineret

Mads Keiser

 Mads Keiser
Info
Kontakt
NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
Email:
Relaterede kunstnere