Mads Brynnum

Stand-up, standup, komiker

I Mads Brynnum's verden er ord som "brilleabe" og "studentikos" nærmest komplimenter, og hans nærmest nørdede tilgang til verden giver ham en unik stil.

Mads Brynnum ser verden på sin helt egen måde og deler den hellere end gerne med publikum på overraskende og suverænt morsomme måder. Det har medført en førsteplads ved DM i stand-up, en fast plads på skribentholdet på Radio 100FM og hans eget program på samme station. Og så har han også med typisk sans for nytænkning opfundet Comedy Canal Touren - en slags sampak med havnerundfart og stand-up.

Du kender Mads Brynnum fra: DM i stand-up, hvor han vandt i 2004, Lørdagskartellet på Radio 100FM, showet "Dø af grin", Comedy Canal Tour i København og ikke mindst open mikes på såvel Kulkafeen som Comedy Zoo.

Mester 04
Mads Brynnum er en intelligent, underfundig og ikke mindst meget morsom mand der ikke viger tilbage fra at beskæftige sig med sprængfarlige og kontroversielle emner som overskæg og julesange, men hans intelligente og underspillede show handler også om mere traditionelle ting som storpolitik, verdens skabelse og afføring. Mads Brynnum debuterede på Kulkafeen i 2002 og har siden med stor succes underholdt på diverse stand-up scener til stor glæde for publikum og ditto ærgrelse for hans forældre, der gerne så ham "blive færdig med sin uddannelse". Og selvom han teknisk set stadig er tilmeldt Københavns Universitet, er det gået lidt ned ad bakke med studierne siden han vandt DM i stand-up i 2004.

Bleg komik
Mads Brynnum er ikke bare en oplagt kandidat til titlen "Danmarks blegeste komiker". Mads Brynnum har gennem en årrække også været comedy writer for morgenholdet på Radio 100FM og har nu også sit eget program på stationen - Lørdagskartellet. Han har desuden skrevet og lagt stemme til det animerede "Sven og Bat Show" på Nickelodeon Nordic og "Barracuda" på DR, og så har Mads Brynnum sammen med tre andre komikere udgivet en cd med stand-up showet "Dø af grin".


Tag med Mads på kanaltour
Mads Brynnum kan også hyres til at lave sin Comedy Canal Tour - en guidet tur gennem Københavns kanaler, hvor han serverer en comedycocktail bestående af stand-up, historiefortælling, en del historisk unøjagtighed og en udpræget mangel på respekt for traditioner. Touren har eksisteret siden 2005 og har lige siden været en populær og utraditionel oplevelse til firmaturen, sommerfesten, storfamiliesammenkomsten eller lignende.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Mads Brynnum er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Mads Brynnum

For booking af Mads Brynnum ring til nkbooking - tlf. 7020 3648


 Nyhedsbrev
E-mailadresse:

Tilmeld
Frameld
Nomineret

Mads Brynnum

 Mads Brynnum
Se video med Mads Brynnum

Get the Flash Player to see this player.

Info
Kontakt
NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
Email:
Relaterede kunstnere