Müllers Catering
Referencer
Sølyst i København er jo et meget fornemt og stilfuldt sted, så det var en pragtfuld kontrast, da der pludselig kom sådan en bande råbende og skrigende tjenere væltende.
Det var et fødselsdagsarrangement, for Jytte Groes, og vi havde mange udenlandske gæster. De ringede bagefter og gav udtryk for, at Müller's Catering simpelthen var prikken over i'et. Til trods for at mange gæster ikke forstod sproget, morede de sig kosteligt. Tjenerne gjorde stor lykke, alene med deres mimik. Vi havde for eksempel en hollænder ved vores bord - han grinede så meget, at han næsten ikke kunne sidde på en stol.
Vi har fortalt vidt og bredt om Müller's Catering. De er dygtige, og de gør deres forarbejde grundigt, så de er sikre på, at deres optræden passer til arrangementet.
Anne-Sophie Ohlsson, Privatsekretær for familien Groes (Berkshire England)
Altså - vi sad og vendte og drejede os for at følge med i, hvad de nu fandt på.
Tjenerne var hyret til Finansforbundets generalforsamling, og det var en herlig oplevelse. De er impulsive og finder på de mest utrolige ting - folk lå flade af grin
Frans Hoe
Sparekasseassistent, Amtssparekassen Fyn
Alene det at se overraskelsen i folks ansigt var det hele værd Jeg har brugt Müller's-tjenere to gange i forbindelse med festmiddage,én gang med sygeplejesker og én gang med køkkenpersonale som gæster. Begge gange har det været hylende skægt. Men altså, der gik meget steg ud. Gæsterne grinede hele tiden, så de nåede ikke at spise ret meget. Tjenerne er meget professionelle, de er gode til at holde deres roller og bliver ikke 'hylet ud af den'. Vi havde på forhånd aftalt visse rammer, fordi jeg vidste, at der var nogle dybt religiøse mennesker blandt gæsterne, og de aftaler blev holdt. Müller's Catering var omtalt positivt på næsten alle evaluerings skemaerne efter kurset, så det er ikke kun på mine egne vegne, jeg uddeler roser.
Annemarie Yde Andersen, Kursusleder på Odense Universitetshospital.
Lige i begyndelsen var der almindelig enighed om, at de tjenere, de var da vist gået forkert
Alle vores gæster morede sig herligt, men de fleste var overbevidst om, at det ikke var os der havde inviteret Müller's Catering med til vores sølvbryllup. Men det havde vi! Og det har jeg og min mand ikke fortrudt, tværtimod. Tjenernes humor er suveræn, og det smittede åbentbart af på gæsterne. For eksempel var der nogen, der ringede til mig bagefter og sagde - Vi troede, du havde lovet ikke at invitere dén del af familien.
Karen Jacobsen, Fredericia.
Info
Kontakt
NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
Email:
Relaterede kunstnere