Jan Hellesøe
Referencer
Jeg havde fredag 11.11 fornøjelsen af at møde Jan Hellesøe for første gang, men forhåbentlig ikke sidste. Han underholdt og tryllebandt de mere end 100 fremmødte til Ekstra Bladets kick off arrangement for årets juleindsamling til fattige danske børn. Jeg fatter ikke hvordan han kunne finde dronningen og hendes tre søstre blandt de 52 kort. Og jeg fatter ikke hvordan han kunne nuppe min kollegas ur, mens hun holdt to kort i hånden. Og er det ikke vidunderligt ikke at fatte alting, og at få lov til at give sig hen til det uforståelige. Så nup en aften med Hellesøe og du vil forstå, at det kan være hylende morsomt ikke at forstå alting, hele tiden! Men jeg tør altså ikke tage ansvaret for hvordan han gør !
vh Poul Madsen, Ansvarshevde Chefredaktør Ekstra Bladet
"Da jeg så Jan trylle første gang tænkte jeg: "Arhh, sku det nu være noget særligt..." Desværre nåede jeg ikke at tænke tanken helt til ende før det der skete foran mig trodsede virkeligheden og de fysiske love. Jan Hellesøe er noget særligt. Han tryller på en måde, så man bliver misundelig!
Og så er han altid ulasteligt klædt! Med mindre selvfølgelig det også er en illusion?"
-Huxi Bach
ANBEFALING AF JAN HELLESØE
Vi havde Jan Hellesøe ude og trylle til vores julefrokost på Det Kongelige Teater den 12.
December 2011.
Da mange af balletdanserne ikke taler dansk fik vi Jan til at lave showet på engelsk,.
Jan er en sjov fyr, altid ulasteligt klædt med lommerne fyldt af overraskelser. Han havde taget
sin egen lille scene med og lavede et fantastisk trylleshow der startede med et par jokes og
et fyrværkeri af glitter. Det var sjovt og underholdende og efterlod os måbende med tricks vi
stadig prøver at regne ud.
Efter showet under middagen gik Jan rundt blandt folk og tryllede for dem på tomandshånd.
At kunne stå face-to-face med Jan og hans korttricks og stadig ikke vide hvordan han gør det
er utroligt.
Vi ville elske at have Jan med til vores næste fest! En sødere og sejere tryllekunstner er svær
at finde, og vi er glade for at have ham som en ven af teatret.
Som arrangørerne af julefrokosten vil vi gerne på vegne af den Kongelige Ballet og
Balletforeningen takke for en fantastisk aften!
De bedste hilsner
Benjamin Buza, Birgitta Lawrence og Emma Håkansson
Info
Kontakt
NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
Email: