Strengedrejerne
Referencer
Mange tak for et fremragende samarbejde i forbindelse med vores 150 års jubilæumsfest i Falkoner-Centret. Det har været meget positivt at opleve jeres professionelle indstilling. Også tak for en veloplagt og morsom optræden under selve festen, hvor I formåede at holde styr på alle de praktiske opgaver som konferenciers, samtidig med at I fik noget så kedeligt som statistik til at fremstå som overordentligt underholdende og var med til at give alle 511 deltagere, inklusive økonomiministeren, en dejlig aften.
Henrik Munck, Administrationschef, Danmarks Statistik
Publikum er helt med, der klappes og synges med de to gutter på scenen. Endnu en aften med succes. Et besøg i Vise Vers Huset overbeviser én om, at Strengedrejerne har gjort sig fortjent til roserne. Vi kommer til at høre meget mere til de to musikalske ordgøglere i fremtiden."
Ekstra Bladet
Vores jubilæumsfest for 400 læger og sygeplejersker blev en stor succes. Og det var ikke mindst på grund af jeres sjove og meget musikalske indslag. I var fantastiske og gjorde et flot og professionelt stykke arbejde. Vi er imponeret over jeres evne til om man så må sige at "tage temperaturen" på publikum og gøre jeres optræden aktuel og relevant. Det forberedende møde var hyggeligt og konstruktivt, og var med til at give os en fornemmelse af, at underholdningsopgaven var i gode hænder. Vi giver jer vores varmeste anbefalinger med på vejen.
Koncerndirektør Karsten Ramløv Svendsen, Transmedica A/S
"Jeg har ogsaa set "Strengedrejerne - og det endda rigtig mange Gange. Hver Gang føler jeg mig stærkt charmeret over deres Kunnen og Elegance og ikke mindst deres Repertoire. Det er skønt at se, at der stadig findes Opfindsomhed og Humor som i de gode, gamle dag. De kan synge, spille, steppe og sige Monologer og Dialoger, saa jeg har én meget god Grund til at skrive disse Linier"
Jesper Klein
Dødhamrende musikalske og urkomiske.
Sydsjællands Tidende
I deres bedste øjeblikke præsterer Strengedrejerne en forfriskende absurd stil, der er fuldstændig afvæbnende. Hey Baby´s uigennemskuelige metaforer-"hey baby, du har den dejligste opvask/lad mig ta´ den/jeg vil så gerne ha´ den" - og den sarkastisk-socialrealistiske "Nede i Netto" viser, hvad Strengedrejerne kan.
Cd-anmeldelse, GAFFA
Info
Kontakt
NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
Email: