Jan Huus

foredragsholder

Jan Huus er med sine erfaringer som DR-journalist, studievært, skuespiller, underviser, konsulent og terapeut en af sværvægterne indenfor undervisning i intern kommunikation, trivsel & teamsamarbejde. Han har udviklet et helt nyt koncept for undervisning af medarbejdere og ledere i en form og et sprog, der engagerer og går direkte ind under huden - fuld af humor, glæde og læring.

Med en blanding af interaktiv læring, humor, aktiviteter og engagement, bruger Jan Huus sig selv og sine kompetencer på en ny, kreativ og udbytterig måde, så deltagerne aktivt tilegner sig virksomme værktøjer og teknikker til både arbejdsmæssig og personlig udvikling.

Fordrag

1. Kommunikation, der svinger
Vi får ikke altid lyttet rigtigt til andre på jobbet eller privat. I stedet tolker vi, læser mellem linierne og forestiller os - ud fra vores egen verden. Føler os måske derfor angrebet eller ikke gode nok. Forsvarer os med modangreb. Eller forventer ligefrem at andre læser vore tanker. Det giver fnidder i kommunikationen.

Kommunikation, der svinger er et redskab til at forbedre den interne kommunikation. En uhyre effektiv proces til etablering af et socialt samspil på arbejdspladsen og i fritiden, der er baseret på gensidig respekt og værdsættelse. Et sjovt og livsbekræftende kursus, hvor du lærer at tale med og ikke til de andre, at lytte og kommunikere åbent og direkte uden bebrejdelser og vurderinger og få skærpet din indre og ydre kommunikation.

2. Typer, Team & Trivsel
Hvordan ser du dig selv og dine kolleger? Hvorfor fungerer du godt med nogle typer og ikke med andre? Få værktøjet til bedre at forstå og omgås dig selv, dine kolleger og andre.

Ofte opererer man på diverse kurser med hele 9 forskellige personlighedstyper, som kan være svære at forstå og huske bagefter. I Typer, Team & Trivsel bruger vi 4 overskuelige personlighedstyper, som er til at huske for den enkelte, og som samtidig giver indsigt i, hvor forskellige - og ens - vi i grunden er, hvilke styrker og svagheder vi har indenfor de enkelte typer.

Dette kendskab skaber foruden tolerance og rummelighed også forståelse og en større indsigt i, hvordan de forskellige typers potentialer kan udnyttes i hverdagen, på jobbet og i fritiden. Nyere forskning peger på, at relationer er af afgørende betydning for de resultater et team kan opnå. Gode relationer skaber gode resultater - også i virksomheden.

3. "Fnidderspillet" - alt på ét bræt
- et forrygende, sjovt foredrag om bedre kommunikation og trivsel.

"Fnidderspillet" er et hylende humoristisk og interaktivt foredrag om kommunikation, samarbejde og dialog med hovedvægt på det underholdende - henvendt til firmaer, institutioner og private.

Med en række kommunikative redskaber indlagt, får I eksempler på, hvordan kommunikationen kan gå godt eller skidt.
En peptalk, hvor der er skruet meget op for humoren og underholdningen bl.a. med en række morsomme øvelser, sketchs og monologer. Og samtidig et foredrag, hvor der også lægges vægt på indsigt og viden.

Freud kalder humoren for "den menneskelige ventil". Mange stressforskere er enige med ham. Humor jagter stressen væk, lukker op, giver gode relationer og gør hverdagen mere spændende og temmelig sjovere. Og det smitter.

Jan Huus er udover tidligere DR-journalist og virksomhedskonsulent også skuespiller, komiker og psykoterapeut.

Alt sammen bruger han til fulde i dette foredrag og serverer en række komiske ind- og udfald, hvor I bl.a. kan møde Jan Huus i roller som Pølse-Jørgen, Hundehviskeren og dr.ged Bjørn von Hestehov. Om dig, mig og os alle sammen, når vi kommunikerer, er i kontakt og er værst.

Fjerner for en stund alle rutiner, stress, spekulationer, bundlinje, fyringsrunder, besparelser etc.

Om Fnidderspillet har deltagerne bl.a. sagt:

"Super god præstation . Du sprudler af energi, engagement & sundhed. Wauw, det er fedt! . Flotte PowerPoints, god musik, god komik og rigtig godt oplæg . Fantastisk koncept . Godt show og timing . Sjovt. Brugbart. Tankevækkende. Anderledes. Super!"

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Jan Huus er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Jan Huus

For booking af Jan Huus ring til nkbooking - tlf. 7020 3648


 Nyhedsbrev
E-mailadresse:

Tilmeld
Frameld
Nomineret

Jan Huus

 Jan Huus
Info
Kontakt
NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
Email: