Benny Schumann

Cirkusartist og klovn i verdensklasse

Benny Schumann er blevet uddannet som hestedressør, rytter og multicirkusartist i Cirkus Schumann. Cirkusbygningen. København.

Fra artistbarn til International clown.

Schumann-navnet har i to århundreder været indbegrebet af
ordet cirkus.

Denne tradition viderefører Benny Schumann med sine internationale cirkusartist- og klovne forestillinger, der i over tyve lande er blevet set af flere millioner tilskuer i alle aldre.
Hans interesse, glæde og arbejde med cirkus- og klovnefaget, som startede allerede da han var en lille dreng, har givet ham en meget alsidig og unik kunnen, som kan man kan opleve i den originale soloforestilling :

"Hej Clown!"

Det ultimative miks af Benny Schumanns bedste og sjoveste numre som klovn, bugtaler, tryllekunstner, tallerkenjonglør og opblæst Rock Star.

En fantastisk morsom og flot forestilling for hele familien

En Biografi, kort fortalt
Navn: Carmelo José Bienvenido Benny Schumann.
Født. d. 23 Maj. 1945. i Gøteborg. Sverige.
Nationalitet: Dansk. Bosat i Rungsted. Danmark.
Forældre: Paulina og Albert Schumann.
Gift med Marianne Schumann. Børn. Julia og Patricia.


1950: Han giver sin første rigtige optræden da han er 5 år, som voltigerytter på en lille hvid pony.

1951: Optræder hvert år med nye numre i matinéforestillingerne bl.a. med sin morfar Charlie Rivel.

1957: Benny har sin debut som linedanser.

1958: Optræder nu fast i Cirkus Schumann program, på line sammen med sin mor Paulina og sin bror Jacques.

1959: Benny bliver de næste 8 år en fast bestanddel af Cirkus Schumanns verdensberømte hestenumre.

1961: Optræder for første gang med sine hestenumre i Bertram Mills Circus i London. England.

1967: Har han premiere med sit jonglørnummer med tallerkener og glasskåle, efter cirkussæsonen samme år forlader han Cirkus Schumann for at turnere de næste 10 år med jonglørnummeret under navnet Ric Benny, rundt i Europa, U.S.A.,Canada og Afrika.

1969: Cirkus Schumann spiller sin sidste sæson i cirkusbygningen.København og lukker.

1977: Benny arrangerer sammen med sin morfar Charlie Rivel og mor Paulina Schumann et show på Søpavillionen. København.Derefter rejser de sammen på forskellige turneer i Danmark, Sverige, Tyskland, Østrig og Schweiz.

1980: Begynder Benny sammen med sin kone Marianne, at optræde i Danmark med forestillingen Cirkus Klovn. Samme år tager Benny også som jonglør på turne i sin onkel Max Schumanns,Cirkus M. Schumann i Danmark.

1984: Benny har premiere på sin En mands cirkusforestilling "Hej Clown" , hvori han optræder både som jonglør, bugtaler, linedanser, tryllekunstner, klovn og med egen komponeret musik og tekster.Med denne forestilling bliver han en af Danmarks mest benyttede artister, med omkring 150 årlige forestillinger. "Hej Clown" forestillingen er igennem årene videreudviklet og nu efter 16 år forsætter succesen ind i år 2000.

1991: Udkommer hans cirkusundervisnings bog + musikbånd : Din & Min Cirkus. / Forlaget. Klematis.

1995: Benny begynder at producere turneforestillinger med Internationale og danske klovne.

1996: Han bliver kunstnerisk leder af Den Internationale Klovnefestival, som siden er blevet en fast tradition, hvert år i August måned på Dyrehavsbakken.

1998: Benny begynder at dressere ponyerne Laban og Mustafa. Medhjælper. Brian Behrendt.

1999: Premiere med cirkuspony show. Assistent. Stallmeister. Briano. (Brian Behrendt )

2000/2001: Tiden er kommet til at fejre 50 års artistjubilæum, med både nye og klassiske numre i "Hej Clown" og de andre forestillinger!


Læs mere om Benny Schumann på bennyschumann.dk

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Benny Schumann er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Benny Schumann

For booking af Benny Schumann ring til nkbooking - tlf. 7020 3648


 Nyhedsbrev
E-mailadresse:

Tilmeld
Frameld
Nomineret
 Benny Schumann
Se video med Benny Schumann

Get the Flash Player to see this player.

Info
Kontakt
NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
Email: