Trolle og Tormods (B)lærerige børneshow

Børneunderholdning

TROLLE OG TORMODS (B)LÆRERIGE BØRNESHOW

Trolle og Tormod har udviklet noget nyt: seje og sjove børnesange der handler om ting der normalt hører skolen til - sange man lærer noget af!

Med spaderne på ryggen drager Trolle og Tormod ud i verden og fyrer den af til rap, reggae og lækker pop.
Der er vanvittige bevægelsessange der sætter fut i børnene og styrker deres motorik, koordinationsevne og kropsbevidsthed. Der er sange om tal og bogstaver, men også sange om tigere og makreller. Der er drilske løgnesange om børn med ben af løg, og et rytmisk saveindslag hvor børnene giver den gas.

Kort og godt:
Trolle og Tormods (B)lærerige Børneshow aktiverer både latter-, hjerte- og hjernemusklerne.

Showets varighed: 45 - 60 minutter

Målgruppe: Børn i alderen 4 - 12 år.

TROLLE OG TORMOD har bl.a.
 Inden for de sidste 7 år spillet ca. 200 koncerter for børn og voksne på kulturhuse, biblioteker, skoler, privatfester, institutioner, indkøbscentre osv.
 Spillet 5 koncerter på Langelandsfestival 2006, heraf 4 som en del af Bubbers morgenshow.
 Med støtte fra KODA's båndmidler 2004 indspillet og trykt cd'en 9 sange man kan lære noget af - og 1 sang om en makrel. Cd'en er indspillet og mixet af producer Pharphar fra Bikstok Røgsystem
 Medvirket i tv-programmet "Brunch" på Tv2 Lorry
 Medvirket i Godmorgen Danmark på tv2
 Bidraget med sang til bogen Emma G, udgivet på Politikens forlag 2006
 Sammen med Chapper (kendt fra børne-tv på DR), indspillet sangen "Beatbox Åh Beatbox", hvori Chapper lærer Trolle og Tormod at beatboxe.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Trolle og Tormods (B)lærerige børneshow er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Trolle og Tormods (B)lærerige børneshow

For booking af Trolle og Tormods (B)lærerige børneshow ring til nkbooking - tlf. 7020 3648

Sidste nyt om Trolle og Tormods (B)lærerige børneshow

Trolle og Tormod

JULEUNDERHOLDNING

Nu er det jul igen og Trolle og Tormod synger lærerige sange, laver nisseskæg, ballade og snevejr.

Trolle og Tormod har de sidste mange år turneret land og rige rundt med det (B)lærerige Børneshow hvor de synger og spiller og giver den gas på deres deres helt egen Trolle og Tormodske måde.

Nu, har vi den glæde at kunne præsentere de to spradebasser i et helt unikt juleshow.

Musikken er som altid reggaeinspireret, men i anledning af julen, vil der også have sneget sig både noget hård julemandsrock og en sej rødkålsblues ind i programmet.

Hvem ved, måske kommer hiphop-nissen også forbi og smider et håndtegn og en klejne?!

Glæd dig til Trolle og Tormods juleshow; Det går hen og bliver en mega fest!

Læs mere om Trolle og Tormod


 Nyhedsbrev
E-mailadresse:

Tilmeld
Frameld
Nomineret
 Trolle og Tormod
Info
Kontakt
NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
Email: