Trio Klezmer med Channe Nussbaum

Kirkekoncert - klezmer-musik

Trio Klezmer med Channe Nussbaum
Trio Klezmer består af:
 Channe Nussbaum, sang,
 Mette Smidl, violin og
 Øyvind Ougaard harmonika.
Den stigende interesse for klezmer-musik er nem at forstå, når man har oplevet trioen Nussbaum - Smidl - Ougaard, der bl.a. fremfører musikken fra den aktuelle CD "Trio Klezmer".

Med udgangspunkt i traditionel klezmer og jidishe lieder skaber denne trio sit eget univers. Konceptet er enkelt : Violin, harmonika og vokal boltrer sig i sentimentale ballader og lyn-tempo polkaer. Her udfoldes spillemandens råstyrke såvel som nutidens rytmik og tonesprog. "Vi spiller traditionel jødisk musik, men lader ungarske og rumænske sigøjnerstrofer optræde instrumentalt midt i sangene, det passer godt sammen" siger Trio Klezmer.

Channe Nussbaum har med to anmelderroste CD´er med bandet Spielniks og en række koncerter i udlandet markeret sig som klezmerens danske frontfigur. JyllandsPosten hædrede bandet med betegnelsen "årets livekoncert 2001".

Mette Smidl´s violin-spil bygger på to hovedelementer: Det solide grundlag fra det klassiske og den sigøjner-tradition, som hun i mange år har dyrket med sin egen trio og med orkestret Gypsy jam.

Øyvind Ougaard har igennem de sidste 20 år været landets mest benyttede studiemusiker på sit instrument harmonikaen . Med sin kolossale rutine er han en af de få, der udnytter hele instrumentets bredde, og han leverer den fyldige bund under trioens udfoldelser.

I CD-anmeldelserne beskrives musikken bl.a. således :
"Nu har hun - i Trio Klezmer - allieret sig med harmonikaspilleren Øyvind Ougaard og violinisten Mette Smidl, et par fremragende musikere, som til fingerspidserne forstår, hvad det hele handler om."
Kjeld Frandsen, Berlingske Tidende 3/4-02

"Channe Nussbaum synger, så hårene i nakken stritter, og klumpen i halsen melder sig.
Man skal være en ualmindelig død cigar for ikke at lade sig rive med."
Georg Metz, Information 25/3-02

Men denne musikform kommer nu bedst til sin ret, når den opleves i levende live,
hvor samspillet mellem musikere og publikum tilføjer en ekstra dimension.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Trio Klezmer med Channe Nussbaum er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Trio Klezmer med Channe Nussbaum

For booking af Trio Klezmer med Channe Nussbaum ring til nkbooking - tlf. 7020 3648


 Nyhedsbrev
E-mailadresse:

Tilmeld
Frameld
Nomineret
 Trio Klezmer
Info
Varighed: 1 x ca. 70 min. evt. 2 afd.
Kontakt
NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
Email:
Relaterede kunstnere