Folked Up

Folkemusikband

Folked Up er et nyt band på den danske folkscene, som spiller skandinavisk traditionsmusik i nye rammer.

Folkemusikken er for alvor ved at få sit fodfæste i det danske musikliv og ikke mindst pga. de nye spirende talenter som hvert år uddannes fra Folkemusiklinjen på SMKS i Odense (Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole). Folked Up udspringer netop fra denne uddannelse og bandet skaber nye rammer for den skandinaviske traditionsmusik.

Musikken er inspireret af bandmedlemmernes forskellige musikalske baggrund såsom Pop, Jazz, Underholdningsmusik og selvfølgelig folkemusik som til sammen skaber deres unikke lyd i folkemusikken så den bliver "Folked Up"

Bandet opstod ved mødet mellem trioen "Trias" (Vinder af DM i folk 2011) bestående af Christoffer Dam, Rasmus Nielsen og Jonas Kongsted, og harmonikspilleren Kristian Rusbjerg kendt fra "Harmonika træffere" og "Dræsinebanden"

Folked Up består af:

Rasmus Nielsen (f. '88) kommer oprindeligt fra Århus, hvor han er vokset op med folkemusik og dans, siden han kunne gå. Han studerer nu på Folkemusiklinjen på SMKS* i Odense og spiller klaver og violin. Ud over Folked Up spiller Rasmus i Trias.

Christoffer Dam (f. '83) opvokset i Nr. Nebel i Vestjylland, og begyndte at spille violin som 8-årig. Folkemusik kom ind i billedet via en ny lærer, da Christoffer var 13, og har hængt ved lige siden. Nu studerer han på Folkemusiklinjen på SMKS*. Ud over Folked Up spiller Christoffer i Trias.

Jonas Kongsted (f. '84) er Horsens-dreng og fik sin interesse for musikken som 6-årig via dans og musik i en folkedanserforening. I dag er han som Rasmus og Christoffer studerende på SMKS*. Han spiller på violin, bratsch og mandolin. Ud over Folked Up spiller han i Fauk, Abild og Trias.

Kristian Rusbjerg (f. '78) er fra Herning og begyndte at spille på harmonika som 11-årig, hvor inspirationen kom fra hans bedstefar. Siden har han på egen hånd udviklet sin musikalske kunnen og har spillet i mange forskellige orkestre. Kristian lever i dag professionelt af musikken og spiller ud over Folked Up i Dræsinebanden, The R'n'B Project, Djang'it Delight, Harmonika Træffere, Sweetdames og som solist.

Respons fra tidligere arrangementer:
"Det er virkelig kompetent og velspillet folkemusik, når det er allerbedst. Publikum var meget begejstrede og Folked Up bjergtog alle."
Helge Engelbrecht - Sommersang i Mariehaven 2011

"Musikken bar præg af glæde, harmoni og en spændende fornemmelse af, at blive taget med på et eventyr i folkemusikkens fornyede univers, med et særpræget touch."

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Folked Up er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Folked Up

For booking af Folked Up ring til nkbooking - tlf. 7020 3648


 Nyhedsbrev
E-mailadresse:

Tilmeld
Frameld
Nomineret
 Folked Up
Info
Folked Up spiller til/i: Kirker, Kulturhuse, Spillesteder, Festivaler, private arrangementer og meget andet i op til 2 x 60 minutter. Bandet kan stille med eget anlæg til mindre arrangementer.
Kontakt
NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
Email:
Relaterede kunstnere