Chris Minh Doky duo
danske- og nordiske sange
"Jazz er ikke en stilart - jazz er en ånd". Med de ord fanger Chris Minh Doky essensen af et liv i den absolutte verdenselite i jazz. I dag, 20 år siden hans internationale gennembrud, er debedste numre fra jazz-stjernen samlet på et nyt dobbeltalbum.
Chris Minh Dokys unikke lyd og virtuose evner på bassen er først og fremmest det, der har bragt ham til tops som instrumentalist i den selektive jazz-verden. Som komponist og producer bevæger han sig også på tværs af stilarter, hvor han med styrken fra jazz-traditionen har skabt sin egen genkendelige lyd. Gennem årene er det blevet til mange højdepunkter for bassisten med store kunstnere fra klassisk til pop, rock, hip hop og eksperimenterende.
Det nye dobbeltalbum byder både på en cd med Chris Minh Dokys instrumentale højdepunkter og en cd med hans store øjeblikke med nogen af verdens ypperste sangere. Fælles for musikken er, at den særlige jazz-ånd - sanseligheden, sensualiteten og nærværet - altid mærkes.
"Musik skal lyde som om, at det sker lige nu, udspringer foran dig i nuet," siger Chris Minh Doky. "Jeg ved, at jazz-ånden kan vokse sig endnu stærkere i den musik, vi lytter til i dag, uanset genre. Det er min mission".
I dag er jazz typisk ikke "radiohits", alligevel er Chris Minh Doky i Danmark og i udlandet blevet belønnet med platin og guld for pladesalg, priser for Bedste Bassist, Bedste Koncert, og Årets Band. Hans organiske tilgang til musikken har skabt mange succeser fra Doky Brothers og de utallige solo-udgivelser, til Søs Fengers "Vuggeviser" og "In A New York Minute" med Sanne Salomonsen. På "A Jazz Life" er det blevet til endnu et dansk samarbejde: Som eneste nye track, er der på opsamlingen et remake af 'The Scanner' featuring den charmerende danske rapper Marc Johnson.
Om samarbejdet med Chris Minh Doky siger Sanne Salomonsen: "Udover at være en fantastisk musiker, besidder Minh evnen til at forstå alle genrer og tage dem til sig. Som den naturligste ting i verden smelter han genrerne sammen med jazz og gør det til hans helt eget udtryk. At skabe musik med Minh er for mig som sanger en smuk oplevelse."
Chris Minh Doky er med stor anerkendelse en integreret del af den internationale musikverden, hvor han hjemmevant turnerer verden rundt på de store scener. Bassisten er da også gennem tiderne blevet anset som Danmarks "jazzambassadør". Som påskønnelse heraf modtog han netop i juli 2008 den ærefulde Ben Webster-pris og slutter sig dermed til tidligere berømte prismodtagere som instrument-kollegaen Niels-Henning Ørsted Pedersen.
Chris Minh Dokys mission om at få flere til at opdage og mærke jazzens ånd er kommet godt fra start. "A Jazz Life" er den ultimative samling fra Chris Minh Dokys første 20 år ved bassen.
Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Chris Minh Doky duo er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Chris Minh Doky duo
For booking af Chris Minh Doky duo ring til nkbooking - tlf. 7020 3648
Danseorkestre
Countrymusik
Gospel
Jazzorkestre
Klassisk-Kirkekoncert
Koncertnavne
Kopibands
Partybands
Receptionsmusik
Solister
Solo Duoer
Viser Folkemusik
Børneshows
Børneunderholdning
Juleunderholdning
Komikere
Sanggrupper
Serveringsteater
Show /Underholdning
Stand-Up
Storytelling
Tryllekunstnere
Ældreunderholdning